Sådan er livet skat

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jan. 2018
  • Opdateret: 25 apr. 2018
  • Status: Igang
Cira Martinez er 17 år. Hun er senior i highschool.
Hun er fars lille prinsesse, så hun får alt hvad hun peger på. Man skulle tro alt var perfekt, det troede hun også, men en dag bliver det hele vendt op og ned.

1Likes
3Kommentarer
153Visninger
AA

1. Kapitel 1

Jeg står op, klokken er 7 om morgenen. Jeg finder noget tøj frem. Hvide shorts, min gule crop top (pæneste farver ever), mine støvler, mine solbriller, mit ur og min Louis Vuitton taske også er jeg ellers klar. 

 

Jeg går ned i køkkenet. Her er stille, alt for stille. Ej nej joke, her er lige så stille som normalt. Jeg er den eneste der er hjemme i den her uge, igen. Surprise siger jeg bare. Jeg klapper i hænderne og lyset tænder, jeg føler mig lidt som en tryllekunstner uden et publikum. Min far er på forretningsrejse og min mor følger altid med, det gør mig ikke noget for at være ærlig. Stilheden er dejlig, rolig og betryggende. Mit navn er forresten Cira, og jeg er 17 år. 

 

Et tryk på en knap og der spiller My Chemical Romance ud af højtalerne, min ynglings musik, imens jeg laver morgenmad. I dag står det på skyr med bær. Sundt tænker i nok, ja det er det nok. Nu viser uret 7.35 så det er tid til at jeg skal afsted til skole. Juhuu, eller noget i den stil. 

 

Jeg ankommer i skole klokken 7.50 lige i tide, heldigvis. Det har lige været sommerferie så det går vel ikke at komme for sent allerede.

 

"Ey Sunny!" hører jeg en råbe bag mig. Jeg vender mig rundt og støder direkte ind i min bedste ven Matt, ved siden af står min bedste veninde Dina. Dina og Matt har været mine venner siden børnehaven.

 

"Hej! Så længe siden." siger jeg med et blink, for vi har lige set hinanden i går.

 

"Hvad siger i til at vi tager ud og shopper efter skole?" Matt sukker og ryster på hovedet. 

 

"Fodbold og jeg gider ikke." Dina derimod nikker helt vildt, hun er altid klar.

 

 

Vi går ind på skolen, fik jeg nævnt at vi er ret populære fordi vi er de rigeste på skolen. Det er nu okay nok, selvom vi hellerede ville have rigtige venner. Vi har ikke så mange venner, det er mig, Matt, Dina, Josh, Karoline, Jill, Laura og Victor. Det fungere for os, vi er alle ret rige hvilket gør at vi ved vi ikke bare er sammen fordi den anden har penge. Jeg har prøvet at være venner med nogle af de andre, men de spurgte altid om de kunne få noget eller låne noget uden at de gav det tilbage så dem droppede jeg. I vores lille gruppe betyder det ikke noget at vi har penge, for vi har alle mange. Okay det lyder arrogant, men kan i ikke se det. Der er rigtig mange grådige folk derude i verden, og det er ikke fordi jeg ikke vil hjælpe andre, jeg vil bare ikke være venner med nogen fordi jeg har penge.

 

Klokken ringer og vi har fri. Klokken er kun 11 da det er første dag, og vi bare skal have lov til at komme i gang igen. ”Så Dina kommer de andre også eller er det bare os to?” Jeg møder hende på vej ud til min bil. ”Drengene skal alle sammen til fodbold, så de kommer først senere. Karoline skal til tennis, men Jill og Laura kommer om lidt.” svare hun. Vi går hen til min bil og venter på de to andre.

 

”Okay hvor går vi hen først?”

 

”Gucci!”

 

”Jeg vil gerne prøve Forever 21. Vi har aldrig været der, men noget af tøjet ser ret fedt ud.” Alle kigger overrasket over på mig. ”Forever 21?” Jeg nikker. ”Okay vi kan da godt prøve.

 

”Undskyld. Det var ikke det jeg havde regnet med, vi smutter over i Gucci nu.” jeg sukker. Vi har kigget alt igennem, men det er bare ikke noget for os. Vi er jo trodsalt van til dyre ting. Jeg ender med ikke at købe andet end en kaffe på starbucks. Jeg ved hvad i tænker, basic af, men forklar mig lige hvad basic er? Det er er basic nu er jo bare det populære. I det mindste fik jeg ikke en pumpkin spice latte, det er ikke lige min smag.

 

Vi har sat de andre af så nu er det kun mig og Dina tilbage, vi tager hjem til mig for at gøre os klar til i aften. Vi træner sammen i fitness 3 gange om ugen. Vi skynder os at få skiftet tøj også er vi på vej derhen.

 

Klokken er nu 20.45 og vi er endelig færdige med at træne. Jeg elsker at træne, men jeg er så smadret nu. Dina ligger halv død på gulvet, men hun har også skippet et par gange i ferien. Puha Dina.

 

”Kom så Dina, vi er færdige nu. Vi skal have aftensmad inden klokken bliver for mange.” sukker jeg udmattet. Hun nikker og slæber sig op fra gulvet. ”Jeg er på vej.”

 

Jeg sidder alene derhjemme nu, Dina er taget hjem. Klokken er ikke specielt mange så jeg sidder og ser lidt tv. ”Ring ring.” lyder det fra min mobil. Jeg skynder mig at tage den.

 

”Hej mor.”

 

”Hej min skat. Hvordan går det?” spørger hun hurtigt.

 

”Øh det går fint. Hvordan går det hos jer?” Jeg bliver lidt forvirret, for hun spørger aldrig om hvordan det går.

 

”Det lyder godt. Det går fint her, her er rigtig dejligt. Jeg ringede mest for at sige at vi blev her lidt længere, din fars møder er blevet udskudt.”

 

”Nå. Jamen det er helt fint mor. I må hygge jer, jeg skal nok passe på huset i mens i er væk. Vi ses mor. Godnat.”

 

”Godnat min skat, sov godt.” Vi lægger på og jeg smider min mobil tilbage på bordet. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...