Nu eller aldrig

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 11 feb. 2018
  • Opdateret: 25 feb. 2018
  • Status: Igang
Cora er helt på bare bund, når det kommer til hendes fremtid, faktisk når det kommer til hendes liv. Hendes eneste håbe er at blive katte dame, men det er lidt svært når hele ens familie er veluddannet, og forventer det samme af hende. Det hele ændre sig, når hun ved et tilfælde får stukket et billet til Kina i hånden. En bilet til et andet liv, sammen med en flot sød fremmede drenge.

Deltager i valentin konkurrencen. Som mulighed 3 og 4

9Likes
21Kommentarer
605Visninger
AA

4. Ligeglad

 

Kapitel 4

Alle løb forvirret rundt, som høns uden hoveder. Alle de stemmer og mennesker fik det hele til at ligne en film. Var der virkelig så mange mennesker i verden? Og alle sammen så forskellige. Jeg havde været her mange gange før, oplevet helt det samme, men det var først nu, at jeg blev overvældet. Det er kun et år siden jeg sidst var her. Måske var det fordi, at jeg har låst mig inde i min egen lille boble, kun omringet af familie og tanker. At jeg helt havde glemt hvor mange andre mennesker, der også fandtes. Selena prikkede mig utålmodige i siden og strammede grebet om min hættetrøje. Jeg fortsættede med at køre blikket over folkemængde uden rigtigt at være klar over, hvem jeg ledte efter. Efter et par minutter gav

jeg op og vendte mig mod min forældre. Min mor stod ligesom min søster og trippede. Deres lange, lyse  hår viklede sig næsten ind i hinandens, når de stod side om side. Min søster lignede min mor, bare yngre. Den samme tynde ansigts form, den lille næse, der passer perfekt til den normal mund. Jeg havde altid været en smule tvivl, om hun virkelig var min mor. Med mit skuldre lange brune hår og min runde ansigt form, lignede jeg en, der ved en fejl, var havnet i en model famile.

“Han er nok på vej. Jeg skriver lige til ham.” Min stemme var en smule præget af nervøsitet. Hvad hvis han havde skiftet mening? Eller at det hele bare havde været en joke. Jeg havde prøvet at holde min familie væk herfra af samme grund. Hvis jeg blev afvist, var det bedst at være alene.

“Nej skriv ikke til ham. Du skal ikke presse ham,” instrueret Selena. Som om hun var bange for, at jeg skulle ødelægge det. Jeg havde svært ved at se hvorfor, hun var begejstret. Om det var fordi hun slap af med mig, eller at jeg endelig havde fået en ven, og at han var hankøn. Nok en blanding af begge. En hånd lagde sig på min talje. Jeg stirrer forvirret på person ved siden af mig, før det gik op for mig at det var ham.

“Hej.” Hans stemme var rolig, han var helt upåvirket af min familiens stirren, der alle så ud som om, de havde tabt kæben. På en eller mærkelig måde var jeg lidt stolt over at stå med en dreng, der holdt om mig. Han havde forstået, at vi skulle spille skuespil. Han smilede kort til mig, som en kort personlig hilsen, før han rakte hånden frem mod min mor.

“Hej. Jeg hedder Chen. Jeg har hørt så meget om jer. Det er dejligt endelig at møde jer.” Min mor vågnede straks op og tog i mod hans hånd. Hans hånd mod min talje brændte igennem det tykke stof. Det føltes meget grænseoverskridende, selv om det var et helt normalt sted at holde, bare ikke for mig.

”Tak og i lige måde, jeg har intet hørt om dig.” Hun skævede med et let irriteret blik mod mig men smilte i det samme, hun mødte Chens blik. Chen. Jeg kiggede undskyldende tilbage. Skulle lige til at undskylde, men Chen kom først.

”Det er også lidt min skyld. Vi er næsten kun sammen over hos mig af en eller anden grund.” Han kiggede igen på mig og smilte, som om vi havde en interne joke. Jeg gengældte smilet.

”Det er jo fordi, du lige har fået det nye PlayStation spil. Du ved jo godt, at det kun er derfor, jeg er sammen med dig,” halv grinede jeg. Jeg havde brug for at komme væk herfra før spørgsmålene blev værre. ”Vi må også heller gå nu,” tilføjede jeg og vendte mig halvt om. Chen begyndte at give dem hånd på række. Da han kom til min søster, lænede hun sig lidt tættere på ham og greb blidt fat i hans arm.

”Dejligt at møde dig. Også dejligt, at du endelig har fået nogle gode venner, sidste gang gik jo ikke så godt.” Den sidst del var selvfølgelig ment til mig. Jeg bed hårdt tænder sammen for ikke at råbe ad hende. Efter alt hvad jeg havde gjort for hende. Jeg svor endnu en gang, at jeg ville stoppe med at hjælpe hende, men det var ikke svært at regne ud, at det var tomme trusler.  Chen så ikke ud til at blive irriteret over den pludselige nærkontakt med Selena, han smilede høfligt og gav slip. Jeg gav dem hurtigt hver et kram og trak Chen i armen som tegn på, at jeg ville væk.

“Jeres datter er i trykke hænder,” sagde han, før han lod mig trække ham væk. Som om de ikke var ligeglade, de lod mig tage til Kina med en dreng, de aldrig havde mødt før. De var ligeglade.

 

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...