Livets fortsættelse

John og Kaidan har skabt et liv med hinanden i Terra Nova. Julen er overstået, men nye problemer dukker op. Hvor langt ville de gå for hinanden og hvad har det med Shepards fortid og slægt at gøre?

0Likes
0Kommentarer
75Visninger

1. Vinterstorm

Det er et par uger efter nytår og vi er i midten af januar. Det er iskoldt og alle holder sig meget indendørs. Det er lang tid siden vi sidst har haft problemer med nogen eller noget som helst. Min bror er flyttet ind hos sine venner og de to andre er også ved at blive meget med moden. Det er et par uger siden Kaidan og jeg blev gift. Jeg har stadig svært ved at forstå det, men hver dag er nu en gave.

 

Jeg vågner langsomt op og gaber lydløst. Jeg har ikke travlt med at komme op. Drejer mig så jeg kan se Kaidan. I går aftes gik han ned med en voldsom migræne. Jeg kan føle mig hjælpeløs når han har det sådan, men han fortæller mig hele tiden at mit selskab er nok. Jeg studerer hans ansigt mens han sover. Rynkerne er væk og et afslappet udtryk kan ses. Mine fingerspidser glider blidt hen over hans ene kind og ned af hans hals. Han grynter groggy og åbner øjnene langsomt.  Det tager kun et par øjeblikke før hans gyldne hviler på mig. ”Morgen.” siger jeg lavmælt og han lukker øjnene igen. ”Stadig migræne?” spørger jeg og han nikker kort. Han ligger sig på maven og begraver hovedet ned i puderne. Jeg sukker og kører en hånd op og ned af hans ryg. ”Beklager at jeg vækkede dig.” siger jeg og hviler mit hoved på hans ryg. Jeg sætter mig op og glider ud af sengen. Jeg strækker armene og går hen til tøjskabet. Trækker en hoodie på og går ud i stuen. Skyerne er mørke og luften er iskold. Jeg stiller mig hen til et store vindue og ser ud med rynket bryn. Der kunne nemt falde sne og vinden er ved at blive voldsom. Jeg går hen og sætter kaffe over og finder brød frem.

 

Mine søskende overnatter hos venner, mens Derek bor hos hans venner. Jeg læner mig op ad køkkenbordet og læser en rapport igennem. Mange nye er kommet til sammen med den pilgrim-gruppe som kom et par dage før jul. Jeg ser op da jeg hører hoveddøren åbnes. Jeg rynker brynene da jeg ikke kan huske noget om besøg i dag. Fire skikkelser klædt i jakker, skibukser og andet vintertøj kommer ind. ”John.” En af skikkelser kaster hætten tilbage og fjerner huen samt tørklædet. ”Ash.” Ashley smider sit udetøj på gulvet og bevæger sig længere ind i mit hjem. ”Er her dejlig stille.” siger James og jeg sætter hænderne på hofterne. ”Kaidan er gået ned med en slem migræne.” siger jeg og tager kaffen af. ”Åh.” mumler Robert og sætter sig ned i den store sofa. Jeg tager et glas og hælder kold vand i den. Åbner et af skabe over vasken og tager en beholder med piller ned. Karin har sørget for at jeg ved hvad jeg skal gøre. Det er ikke altid at Kaidan ville tage sin medicin. Jeg tager pillen med ind sammen vandet. Værelset er mørkt og jeg kryber lydløst ind. Kaidan ligger med ryggen mod døren. Runder sengen og sæter mig på kanten. Kaidan kigger frem fra puden og ser op på mig. Jeg smiler opmuntrende og rækker ham pillen og vandet. Han stirrer på det som om de har fornærmet ham. ”Det hjælp og det ved du.” siger jeg og han mumler noget. Jeg sætter det på natbordet. Bøjer mig ned og kysser hans læber blidt. Hans ene hånd hviler mod min nakke og kommer med et suk. Jeg trækker mig væk og ser på ham. ”Tag pillen og sov lidt.” siger jeg mens jeg trækker bukser og går ud.

 

De andre sidder i sofaerne. ”Er det ikke ved at være en vane at komme herover?” spørger jeg og sætter mig i lænestolen. Alle fire ser på hinanden og så på mig. ”Næh.” siger Ashley med et smil og jeg himler med øjnene. Det banker på døren og jeg rejser med en knurren. Går hen og åbner den og skal til at råbe den person udenfor. Garrus Vakarian står udenfor og tipper hovedet. ”John?” Jeg træder til side og han kommer ind. Han træder ind og jeg lukker døren i. ”Kommer der flere gæster?” spørger jeg hårdt og krydser armene. ”Hey. Rolig nu.” James rynker brynene og kommer på benene. Jeg fnyser går ud på badeværelset. Jeg glider en hånd gennem det korte hår og ser på mig selv. ”John?” Garrus dukker op i døråbningen og hviler sig op ad den. ”Hvorfor kommer alle rendende?” spørger jeg og ser på ham. Han trækker på skuldrene og ser bagud. ”Du er en god personlighed.” Giver han som svar og jeg himler med øjnene. ”Jeg har også et privatliv.” siger jeg og sætter mig på toilettet. Han griner kun og ser atter bagud. ”Jeg kunne hente Wrex og Wreav. De kunne hurtigt få dem fjernet.” Jeg griner også. ”Hvad laver I her?” Åh-åh. Kaidan er ude af sengen. ”Du ligner lort.” lyder James’ stemme. Jeg skubber mig ud og ser Kaidan iklædt jogginbukser og en tanktop. Han ser vredt på de andre. ”K.” Jeg går hen og lægger armene om han. ”Jeg vidste ikke at vi ville få gæster.” siger han og kysser min kind. ”Uanmeldt besøg.” siger jeg og knurre af dem. ”Kom så.” Garrus går hen og trækker dem op ad sofaerne. ”Men…” ”Ud!” Nu bliver Garrus sur og jeg er nød til at gemme mit hoved for ikke at grine. Jeg kan hører dem gå ud og døren lukkes. ”Er de ikke bare lidt påtrængende?” spørger Kaidan og jeg ser på ham. ”Har du det bedre?” spørger jeg og glider en hånd over hans kind. Han læner sig ind i berøringen. ”Jah. Nu mangler jeg bare lidt tid med dig.” Hans kysser min tinding og jeg lukker øjnene med et smil.

 

Jeg går gennem markedet og se på de vare som der. Alex Kooran, min eks, står ved en af boderne, men han har heldigvis ikke set mig. Jeg går hurtigt forbi ham og hen til en anden bod. ”John.” Han har åbenbart set mig. Jeg drejer hovedet og han kommer gående hen. ”Hey smukke.” Jeg krydser armene og ser på ham med hævet øjenbryn. ”Hvordan går det hjemme?” Han har ikke givet slip på mig, men Kaidan giver mig ikke uden kamp. ”Det går fint.” ”John, hvis Kaidan ikke er nok så..” ”Han er rigeligt for mig. Du havde din chance.” Jeg snurrer rundt på hælen og marcher væk. ”John!” Han giver ikke op og jeg forbander ham langt væk. ”Shepard.” Bacara, Wrexs kone, står ud til siden. Jeg går hen til hende og stiller mig ved hendes side. Hun ser på min eks med hårde øjne. ”Jeg er nød til at komme hjem.” mumler jeg, men alligevel haster jeg op til HQ. Anderson ser op da jeg kommer ind og smækker døren i. ”Søn?” Han rejser fra sin disk og jeg sætter mig på kanten af bordet. ”Hvad skete der?” Anderson ser skiftevis mellem døren og mig. Jeg åbner munden for at svare, men døren går op og Alex Kooran kommer ind. ”Der er du.” Jeg sender ham de koldeste øjne. ”Mister Kooran. Kan jeg hjælpe?” spørger Anderson og folder armene over brystet. ”Nah. Jeg ville bare spørge Shepard hvorfor han vælger Alenko over mig.” Jeg slår en latter op og han kigger nervøst på mig. ”Fordi han ikke tvinger mig til noget. Og er åben, kærlig og viser mig ikke andet en tillid.” siger jeg og Kooran kniber øjnene sammen. ”Og det gjorde jeg ikke?” spørger han og jeg ryster på hovedet. ”Kom du hellere hjem, John. Der skulle komme en storm ind.” siger Anderson og jeg skynder mig ud af rummet.

 

De første snefnug falder og jeg ser op på himlen. Min ånde er som hvid sky og jeg skutter mig. Bevæger mig hurtigt hjemad. Mange folk er i gang med at gør klar til den såkaldte storm. Der er isglat og hvis man ikke passer på ender man med benene i vejret. Jeg når hjem og vender mig om for at se mod skyerne igen. Fnuggene falder hurtigt og flere ad gangen nu. Jeg fnyser og går ind i mit hjem. Kaidan er allerede igang med at lukke vinduer og skodder. ”John?” Han ser på mig mens jeg hænger jakken op og sætter støvler ind på deres hylde. Han kender mig godt nok til at kunne læse mit kropssprog. ”Alex Kooran.” mumler jeg og hjælper med at lukke det sidste til. ”Gjorde han noget?” Jeg ser kort på ham. Han står med armene foldet over brystet og rynket bryn. Jeg ryster på hovedet og smiler halvt. ”Bacara var der og jeg flygtede op til HQ.”

 

Efter vi har lukket det sidste til sidder vi sengen med bøger og film. Nu er der bare at vente på stormen. Jeg ligger over Kaidans ben med en bog i hånden. Han sidder selv med bog, men den ene hånd hviler på min mave, uden vi egentlig tænker over det. Jeg ser op fra bogen og ud af tagvinduet. Sneen begynder at falde tung på ruden og mange og hurtigt. ”Nu tror jeg at stormen begynder.” siger jeg. Han ser på mig og så op på vinduet. ”Lader det til.” mumler han og begynder at læse igen. Jeg bliver dog ved med at se op på ruden. Hvis man lytter godt efter kan man hører vindens hylen. ”Kender han til din evne?” Jeg ser på Kaidan, hvis gyldne øjne borer sig ind i mine. ”Evne?” ”Ja. Evnen.” Det slår mig hvad han mener og jeg sætter mig op. ”Og hvad hvis han gjorde. Det er forbi mellem os.” Han rynker sine bryn og jeg gør det samme. ”Jeg er glad for at vi er gift så.” siger han og jeg rejser mig fra sengen. ”Hvordan kan du tænke så lidt om mig?!” knurre jeg og han ser overrasket op på mig. ”Jeg er ikke en hore.” Jeg forlader værelset og går ud på badeværelset. Det eneste rum i huset man kan låse. Jeg låser døren og sætter mig igen på toilettet. Dette var ikke fair. Kaidan vidste hvordan jeg havde det med min eks. Jeg ser ned på mine hænder og vrider dem.

 

”John. Jeg beklager.” Jeg kan hører Kaidan ude foran døren. Han banker på den og lyder til at læne sig mod den. ”Kan du ikke åbne døren.” Jeg flytter hovedet så den hviler på mine håndflader. ”Nej.” svarer jeg og Kaidan flytter på sig. ”Babe. Please.” siger han og jeg ryster på hovedet, selvom han ikke kan se det. ”John Shepard-Alenko. Åben døren!” Oh-åh. Jeg åbner døren. Han kommer ind og presser mig tilbage ned på toilettet. ”Jeg er ked af det jeg sagde.” siger han og knæler foran mig. Jeg flytter mit blik væk. Et suk og jeg mærker en hånd på min kind. ”Jeg er måske lidt jaloux og overbeskyttende.” siger han og trækker mig ind til sig. Jeg fnyser og vender hovedet væk fra ham. ”Kom med ind i seng. Vi kan se en film.” mumler han og trækker mig med op. ”Har jeg noget valg?” spørger jeg og han ryster på hovedet. ”Nope.”

 

Vi ender med at ligge op og ned ad hinanden. Vi har en datapad liggende på Kaidans knæ og jeg ligger hvilende på hans mave. Hans ene hånd hviler på min ryg og den anden er fletter sammen med min ene. Vi ser et par film og bare nyder hinandens selskab. Jane og Caleb overnatter hos deres venner et par dage så mig og Kaidan er alene. Jeg strækker mig efter vi har set Fifty Shades Darker. ”Den var god.” siger jeg og kradser min nakke. Kaidan nikker og begynder at lede efter en ny film. Jeg kommer ud af sengen og går ud for at hente noget at spise. Tager de smurte sandwicher ud af køleskabet og går ind i værelset igen. Kaidan har fundet en gyser frem. It Follows. En mærkelig gyser, men ens adrenalin pumper når man ser den. ”Jeg kan ikke tro at man skal have sex for at give forbandelsen videre.” siger jeg og tager en bid af min sandwich. ”Det er der mere mærkeligt at ånden dræber en ved at have sex med personen.” siger Kaidan og vi ser på hinanden. Vi klukker og ser atter på filmen.

 

Efter filmen er slut og maden er spist ligger vi og lytter til stormen udenfor. Vi er begge klædt af og lægger tæt op ad hinanden. Hans højre hånd kærtegner min flanke og jeg ser mig over skulderen på ham. Et smil er på hans læber og verdenen zoner ind på ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...