Falling stars

18 årige Everly Salazar flytter med sin mor og far til Dover. Her starter hun på en ny skole, og møder en pige der hedder Alice. De to bliver hurtigt gode venner, og Alice introducere Everly til en masse nye mennesker. Men her skal hun vælge sine venner med omhu.
En dreng med blå øjne og mørkt hår fanger hendes opmærksomhed, men han bære på mørke hemmeligheder om sit liv. Alligevel bliver de to ved med at rende ind i hinanden, og Everlys nysgerrighed kan ende med at bringe hende i fare.


6Likes
4Kommentarer
2074Visninger
AA

2. 1. En ukendt himmel.

 

Everly sad i en blød, mørkegrå lænestol og kiggede ud af vinduet. Regnen trommede hårdt mod ruden, og skyerne havde mørknet verden udenfor. Værelset hun befandt sig i var næsten fuldstændig bart, bortset fra stolen hun sad i, og sengen der stod oppe af den ene væg, og selvfølgelig alle flyttekasserne der stod rundt omkring i rummet, samt hendes skoletaske. De havde ikke haft tid til at sætte billeder eller hylder op inde på hendes værelse endnu, men hendes far havde lovet at han nok skulle gøre det hurtigst muligt. Everly flyttede dovent sit blik fra vinduet, og kiggede i stedet på flyttekasserne der stod stablet foran det indbyggede skab. Hun havde ikke taget sig sammen til at lægge sit tøj på plads, så det forblev pakket sammen i de forskellige papkasser sammen med resten af hendes ejendele. De var flyttet fredag eftermiddag. Det havde været en lang og trættende køretur fra Leeds til Dover. Everly havde egentlig haft tid nok til at indrette sit værelse, men hun havde valgt at hjælpe sin mor med at pakke ud og dekorer resten af huset i stedet. Det betød, at alle de kasser hvor der var skrevet badeværelse, og køkken på var tomme, og stod sammenfoldede oppe af en væg inde i et tomt værelse. Det gav et sæt i Everly da nogen bankede på døren. Hun vendte sig rundt i stolen hun sad i, så hun kunne se døren.

”Kom ind,” sagde hun højt. Et øjeblik senere blev døren åbnet af en smuk, mørkblond kvinde.

”Hej skat,” sagde hun og smilede varmt til sin datter. Hun havde en flaskegrøn, tætsiddende kjole på, men hendes tæer var bare. ”Jeg tænkte på, om jeg ikke skulle køre dig i skole i morgen?” Everly løsrev sit blik fra sin mor, og så ud af vinduet igen.

”Det må du godt,” svarede hun, og lod igen sit blik glide hen til sin mor. Hun havde altid beundret sin mors smukke udseende. Hendes høje kindben, fyldte læber, og glansfuldt, glat hår der aldrig sad forket.

”Okay, skat. Sov godt når du kommer så langt, ikke?” sagde hun, stadig med en hånd hvilende på dørhåndtaget, og en skulder lænet mod dørkarmen.

”I lige måde,” sagde Everly og fremtvang et søvnigt smil. Hendes mor nikkede, og forlod igen værelset. Everly sukkede for sig selv, og rejste sig træt fra den bløde lænestol. Hun gik hen til de mange papkasser, og kiggede på hvad der stod skrevet på dem, til hun fandt den hun skulle bruge. På papkassen stod der nat- og undertøj. Hun åbnede papkassen, og begyndte at rode rundt i tøjet, for at finde den pyjamas hun gerne ville sove i. Klokken var ikke mere end halv ti, men hun var træt for det havde været en lang dag, og en lang weekend. Hun skiftede tøj, og krøb ned under sin varme dyne, satte en alarm til på sin mobil, til næste morgen og lagde mobilen i sengen ved siden af sig, og lagde sig til at sove.

         Everly blev vækket af den uvelkommen lyd af alarmen hun havde sat til på sin mobil. Irriteret over, at natten ikke var længere, famlede hun blindt for sig til hendes hånd fandt mobilen i mørket. Hun slog alarmen fra og så på klokken. 06:55. Hun strakte sig, gabte og gned sig i øjne, inden hun svang dynen af sig, og satte sig op i sengen. Hele hendes krop føltes tung, og træt. Hun så sig omkring i mørket, stadig ikke helt vant til hendes nye værelse, med de hvide, upersonlige vægge. De havde ikke boet i huset i mere end tre dage, så hun var stadig ved at vænne sig til de nye omgivelser. Hun rakte ud, og trykkede på sengelampens kontakt, og lampen lyste op. Hun skimmede med øjne mod lyset, og blinkede et par gange til hendes øjne havde vænnet sig til det. Der var ikke blevet sat en loftlampe op endnu, så hun måtte nøjes med lyset fra den lille lampe på sengebordet. Hun traskede hen til flyttekasserne med sin mobil i hånden. Hun lagde mobilen fra sig, på en kasse, og begyndte at lede blandt de andre, til hun fandt den kasse hun ledte efter. Op af den trak hun et par stramme, sorte jeans, og en bordoux farvet sweater. Everly lagde tøjet fra sig på gulvet og hev papkassen hun havde åbnet i går, med hendes nat- og undertøj i, hen til sig, og fandt et sæt undertøj. Hun sukkede inden hun samlede tøjet op, og rejste sig fra gulvet. Med slæbende skridt, gik hun ud på badeværelset, for at tage et varmt bad.

         Efter at have vasket sig grundigt, streg hun ud af badet og tørrede sig med et blødt, cremefarvet håndklæde. Hun tog tøjet på, og hang håndklædet op på knagen ved siden af brusekabinen. Everly kiggede sig træt i spejlet. Hun havde altid haft tør hud i ansigtet, så hendes ansigt var blevet rødt af det varme vand. Hun rakte ud efter cremen der stod ved håndvasken. Hun åbnede låget, og trykkede en smule ud i sin hånd, og smurte det derefter ud i ansigtet. Cremen var kølig, og føltes blød mod hendes varme, irriteret hud. Hun redte sit hår igennem med en wide-tooth kam, så hendes naturlige krøller ikke ville blive flade. Det blev de tit hvis hun redte sit hår med en almindelig børste. Hun lagde kammen fra sig, og gik ud fra badeværelset og ind på sit værelse igen. Hun kunne høre sin mor og far rumstere i køkkenet nedenunder. Hun gik direkte hen til flyttekasserne for at finde sin make-up taske. Hun tog ikke andet end mascara og lidt eyeliner, hvorefter hun lagde make-up tasken ovenpå en af flyttekasserne, så hun nemt kunne finde den senere. Everly sukkede dybt og så hen på sin skoletaske med et træt udtryk i øjne. Hun følte sig ikke klar til den forstående dag, men gik alligevel hen og samlede skoletasken op fra gulvet. Penalhuset lå allerede nede i. Hun svang den over sin ene skulder og gik nedenunder til køkkenet.

”Godmorgen, skat,” sagde Olivia og smilede varmt til sin datter, der stod i døråbningen. Hun var iført en af de mange, stamme kjoler hun ejede. Den her var kongeblå, og havde et lille sort bælte om taljen. Hun havde et par sorte højhælede sko på, der larmede en smule når hun gik. Everly smilede til sin mor, satte skoletasken fra sig på gulvet og satte sig ved et lille bord hvorpå der allerede stod en skål med cornflakes til hende.

”Godmorgen mor,” svarede hun og begyndte at spise. Hun var egentlig ikke specielt sulten, men hun vidste, at dagen ville blive for lang at komme igennem hvis hun ikke spiste morgenmad.

”Hvor er far?” spurgte hun, stadig med en skefuld cornflakes i munden. Olivia løftede sine øjenbryn af hende i en stille irettesættelse af sin datters opførsel.

”Han er taget på arbejde,” svarede hun og satte sig ned overfor sin datter. ”Har du snakket med James?” spurgte Olivia, pludselig meget interesseret i sine egne negle.

”Ikke fornylig,” svarede Everly, rejste sig op, og satte den nu tomme skål ned i den metalgrå håndvask. Olivia var stille et øjeblik inden hun igen så op fra sine negle og sagde, ”er du ved at være klar?” Everly trak på skuldrene, og mødte sin mors blik.

”Jeg skal lige børste tænder,” svarede hun, og gik ovenpå, og ud på badeværelset for at børste sine tænder, og derefter ind på sit værelse for at hente sin mobil. Everly traskede endnu engang ned af trappen. Olivia stod allerede i gangen ved hoveddøren, så Everly skyndte sig ud i køkkenet for at hente sin taske, og skyndte sig så ud til sin mor for at tage overtøj på.

         De kørte i stilhed hen til skolen. Olivia havde på forhånd meddelt sit arbejde, at hun ikke ville møde før klokken ti denne mandag. Hun parkerede bilen ved kantstenen, vred en smule i kroppen, så hun kunne se på sin datter.

”Er du nervøs?” spurgte hun, og lagde en varm, langfingret, elegant hånd på Everlys knæ. Everly, hvis blik hvilede på den hånd hendes mor havde lagt der, trak langsomt på skuldrene. Hun havde ikke lyst til at indrømme, at hun var nervøs for hvordan dagen ville gå. Hun havde ikke prøvet at flytte skole før, og det havde ikke været en trøst, at hun startede midt inde i skoleåret.

”Ikke rigtigt,” svarede Everly da hun stadig kunne mærke sin mors blik hvile på sig. Olivia gav Everlys knæ et lille klem, og trak så hånden til sig, sammen med den rest af trøst Everly havde følt. Hun sukkede så lavt hun kunne, i håbet om at hendes mor ikke ville høre det, og tog så fat i dørhåndtaget, og trak.

”Held og lykke, Eve,” sagde Olivia, med en smule kant i hendes stemme. Selvfølgelig var hun nervøs for sin datter, men Everly lod sig ikke mærke med tonen. I stedet nikkede hun blot, og så kort på sin mor, inden hun smækkede døren og Olivia satte bilen i gear.

         Everly lod sit suk lyde højere denne gang, da hun så hen på skolen. Tre sammenhængende murstensbygninger. Den midterste i to etager, ingen tvivl om, at det var hovedbygningen. Everly hev skoletasken en smule længere op på sin skulder, og begyndte så at gå mod hovedbygningens dobbeltdøre. Hun skulle finde kontoret, så hun kunne få sit skema, en kode til sit skab og en liste over de bøger hun skulle have.

         Indenfor summede skolen af snak. Grupper af venner stod og snakkede ved hinandens skabe, og nogle gik sammen ned af gangene. Everly kiggede sig nervøst omkring efter et skilt der kunne pege hende i den rigtige retning.

”Undskyld,” sagde hun og prikkede en dreng, med briller, på skulderen. Han så forskrækket på hende, men nikkede så ihærdigt. ”Kan du pege mig i retningen af kontoret?” spurgte hun nervøst. Drengen smilede, og pegede ned af den nærmeste gang, der førte længere ind i bygningen.

”Bare følg den gang, og så kommer kontoret på højre hånd,” svarede han. Everly mumlede et ’tak’ og begav sig ned af gangen, til hun fandt en dør hvorpå der stod kontor. Hun bankede let på døren, og åbnede den så på klem for at kigge ind.

”Kom ind,” sagde en kvindelig stemme. Everly skubbede døren helt op, tog en dyb indånding inden hun gik helt ind i lokalet. Damen der havde talt stod bag en smal skranke og så på sin computerskærm. Hun så op på Everly med et smil.

”Hej,” sagde Everly med et skræmt udtryk i sit blik. Hun forsøgte at smile, men nervøsiteten tog over. Damen ved skranken smilede opmuntrende. ”Jeg er ny. Vi er lige flyttet til byen,” fortsatte hun og sank en klump i halsen.

”Hvad hedder du min ven?” spurgte hun venligt, og hvilede sine hænder på skranken, mens hun lod sit blik glide hen over Everly. Damen havde varme, rare øjne, og det lettede en tung vægt fra Everlys bryst.

”Everly Salazar,” svarede hun, og smilede generet. Damens øjne blev store, og hun kluklo inden hun igen lod sit blik falde på sin computer.

”Ja, vi fik godt at vide at der var en ny spansk pige der skulle starte,” svarede hun, trykkede på nogle taster, og så begyndte en printer at larme et andet sted i lokalet. ”Du snakker flot engelsk,” sagde damen over lyden af printeren. Lyden ophørte og hun gik ned for at hente det hun havde printet ud. Da hun kom tilbage til skranken, smilede Everly nervøst til hende.
”Halv spansk.” Damen blinkede forvirret. ”Undskyld?” sagde hun en smule perplekst. ”Øm, jeg er halv spansk, det er derfor mit engelsk er så godt. Jeg er tosproget,” forklarede Everly og tog imod det papir damen rakte hende.

”Aha,” sagde hun og forståelse brød frem på hendes ansigt. Det var en fejl mange englændere lavede. Everlys efternavn var spansk, og hun så bestemt også spansk ud. Everlys solbrune hud, og mørke hår fik mange til at gå ud fra, at hun nok ikke kom herfra.

”Jeg har printet dit skema ud,” forklarede damen, og Everly lod automatisk sit blik falde på papiret hun havde i hånden. ”Koden til dit skab står også på sedlen.”

”Tak,” mumlede Everly. Kvinden smilede. ”Vi skal hente dine bøger på biblioteket, og så skal jeg nok følge dig til din første time.” Everly nikkede og fulgte med kvinden ud af kontoret, og hen på biblioteket. Damen smilede til en af bibliotekarerne og fortsatte hen mod en brun, trædør hvorpå der stod lager. Hun åbnede døren, trådte indenfor, og famlede efter lyskontakten. Lyset blinkede til live, og afslørede en masse jernreoler. Damen begyndte at gå op og ned af rækkerne. Hun stoppede et par steder, hev en enkelt bog ud og fortsatte atter ned mellem rækkerne. Everly blev stående i døråbningen mellem biblioteket og lageret.

”Godt, her er de så,” sagde damen, og afleverede bøgerne til Everly. Hun tog imod stakken, og forsøgte at smile venligt. Everly puttede sine bøger i tasken med stort besvær, mens hun halvløb efter damen ud af biblioteket, og ned af en gang magen til alle de andre gange, Everly havde set på skolen.

”Din første time er engelsk,” sagde damen over sin skulder. Everly skubbede den sidste bog ned i sin taske og lynede den. ”Jeg, eller din lære, skal nok præsentere dig for klassen, okay,” sagde hun og stoppede op foran en hvid dør, hvorpå et lille 8-tal stod i sort. Everly tog en dyb indånding, og forsøgte at få sit bankende hjerte til at slappe af. Damen bankede på døren, tog i dørhåndtaget og trådte indenfor, med Everly i hælende på hende.

         Manden der stod foran tavlen, overfor klassen, var ung. Han havde vendt sig mod døren, og smilede til damen der stod halvt foran Everly. Han havde et venligt, charmerende ansigt, og et smil med to rækker, lige, hvide tænder.

”Hr. Cowden, her er den nye elev,” sagde damen og hendes kinder blussede røde, da Hr. Cowdens smil blev større. ”Skønt,” sagde han og lod sit klare, blå blik falde på Everly. ”Jeg fik besked om, at du skulle starte i dag,” fortsatte han i en blid tone, som om han var bange for at skræmme Everly væk. Hun smilede generet, men taknemmeligt.  Damen der havde fulgt Everly til time, smilede en sidste gang til Hr. Cowden, inden hun forlod klasselokalet.

”Hej, mit navn er Ezra Cowden og jeg underviser i engelsk og spansk her på skolen,” sagde han og rakte sin hånd frem mod Everly. Hun tog den, og trykkede hans hånd. ”Hvad hedder du, min ven?” spurgte han. Hun rømmede sig.

”Everly.”

”Velkommen til Everly,” sagde han, og lod en hånd glide igennem sit brune hår. ”Der er en enkelt ledig plads til dig helt nede i hjørnet,” fortsatte Ezra og pegede på et af de mange dobbeltborde helt nede i højre hjørne af lokalet. Everly nikkede og gik med lange skridt ned mod bordet.

”Jeg ved ikke hvad du har lært på din gamle skole, men du skal være velkommen til at tale med mig efter timen, hvis du er i tvivl om noget,” sagde Ezra da Everly havde sat sig ned. Hun nikkede, hendes kinder blussede. Hun havde håbet, at han ikke ville sige det foran hele klassen.

”Okay, vi er i gang med at læse ’En flænge i himlen’,” forklarede Ezra, og da Everly nikkede, fortsatte han med sin undervisning. Everly ledte, så lydløst som hun kunne, blandt bøgerne i sin taske, og fandt bogen. Hun lagde den foran sig, og priste sig lykkelig for, at hun allerede havde læst den, så hun følte sig ikke bagud, ikke endnu i hvert fald. Hun lod sit blik falde på sin sidekammerat. Han havde ikke set på hende da hun satte sig, og han så heller ikke på hende nu, så hun så væk igen.   

 

_________________________________________________________________________

1. Februar, 1. kapitel! 

Næste kapitel - næste torsdag xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...