Klokken to om natten

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 jan. 2018
  • Opdateret: 27 mar. 2018
  • Status: Igang
det tog hende kun 435 dage at forelske sig i hans små beskeder

25Likes
40Kommentarer
6845Visninger
AA

2. -

 

De mødtes den første dag i september.

Han spurgte hende, om hun var ny, men det lød nærmere som en konstatering end et spørgsmål.

Før hun vidste af det, skød hele koret flyvende dinosaurer rundt i opgangen, og han sigtede mod hende.

Frokostsamtalen handlede mest om camping og udendørs aktiviteter. Hun fortalte, at hun foretrak bestik frem for spisepinde, da hun ellers aldrig ville færdiggøre sit måltid. Idet hun rejste sig for at hente det, skubbede han stolen ud og tilbød sin hjælp. I al den tid hun spiste sine ris, hvilede hans blik på hende.

Det var et mareridt for ham at udtale hendes navn korrekt.

Selvom hun mest beskyttede sit ansigt med hænderne og kastede sig i den modsatte retning af bolden, oplyste lygtepælene hans smil på den anden side af volleyballnettet. For første gang i sit liv indså hun, at hun ikke udtalte sportsgrenen rigtigt, men han virkede kun til at finde hendes små særheder interessante.

Kulden trængte gennem hendes tynde sommerjakke, og han lånte hende sin hue.

Mens resten af deres venner talte om alt det, hun ikke hørte, sprang de rundt mellem emner uden ende. Da han fandt ud af, at hun malede i sin fritid, prøvede han tre gange at overtale hende til at fortælle, hvad hendes igangværende maleri skulle forestille. Hun rystede bare på hovedet med et glimt i øjet, så han forstod, hun ikke havde tænkt sig at afsløre det.

Efterhånden som det blev mørkt, lod hun sit hoved falde ned på bilens kølerhjelm, hvorefter hun svarede på flere af hans mange spørgsmål. Han erfarede, at hun som regel hilste på folk ved at spørge, om de var glade. Det var umuligt for ham at vaske smilet bort fra sit ansigt, selvom han forsøgte at bilde hende ind, at han var skuffet over, det ikke havde været det første, hun sagde til ham.

Inden de skiltes, gav de hinanden et venskabeligt knus. Først bagefter fandt hun ud af, at han ikke brød sig om at kramme folk.

På vejen hjem blev hun advaret mod at forelske sig i ham; han var ikke det værd. Hun forsikrede sin kusine om, at det ikke ville blive noget, de behøvede bekymre sig om.

Den næste dag ansøgte hun ham på facebook.

Hvis hun havde vidst, at hun på nuværende tidspunkt ville prøve at tulle sig selv i søvn ved at tælle tårer i stedet for får, havde hun sidste år vendt ryggen til ham og gået den anden vej. Hun ved, at der ikke er nogen andre end sig selv, hun kan bebrejde for de salte dråber, der langsomt brænder mærker på hendes hovedpude. Selvom lampen for længst er blevet slukket, piner hun sig selv ved at stirre på mobilen, der hverken vibrerer eller lyser op.

Klokken er to om natten. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...