Les Misérables - De ulykkelige

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 5 apr. 2018
  • Opdateret: 5 apr. 2018
  • Status: Igang
Det var nok en af de dårligste tider Europa gik igennem. Folket var sur, menneskerne var ikke menneskelige, og fattigdommen var i gang med at spise alle.
Cosette blev efterladt af hendes mor, hos en familie de ikke kendte. Det viste sig til at livet ikke længere ville være nemt. Nu må hun overleve flere mørke natte med pisk, hån og ingen håb. Men hvorfor bliver Cosette efterladt, og kan hendes mor vinde over de mennesker der længere ingen barmhjertighed har

0Likes
0Kommentarer
56Visninger
AA

5. Afsked af moderen og hendes datter -5

Les Miserablés

Kapitel 1.- Afsked af moderen og hendes datter -5

Fantine drejede sig hurtigt om og kaldte på Cosette, “ kom lige her til mig”. Cosette løb hurtigt ned til hendes mor, og de stod begge sammen, imens hele familen kiggede på dem. “Skat”, sagde Fantine, da tårnene lige var ved at trille ned ad hendes kind. “du skal blive her hos familien Thénardier i et stykke tid, så husk at opføre dig ordenligt”. Cosette var lige ved at græde, men i stedet spurgte hun, “hvor skal du hen”? “Jeg skal rejse langt, jeg skal finde et arbejde i en anden by, søde skat” og pegede mod de store grønne markere, og sagde at det var den vej man skulle tage til at nå byen. Cosette lagde hendes hånd på hendes mors, hun begyndte at græde. “Det kan du ikke, jeg vil tage sammen med dig” og hendes stemme knækkede. Fantine tog sin hånd og lagde den over Cosette’s. “Nej skat, du skal vente på mig her, indtil jeg kommer tilbage en dag”. Cosette kunne ikke holde ud længere og brød hurtigt sammen, imens hun bad hendes mor om tage hende med. Fantine gav hende hurtigt et kram, og forklarede at det kunne hun ikke. “Cosette, jeg er sikker på du ville tilgive mig. Jeg vil vende tilbage en dag, så lov mig du aldrig ville blive ked af det”. Fantine kunne ikke holde sig selv længere, og tårnene begyndte lige så stille at trille sig ned af hendes kind. “Jeg elsker dig mor, jeg ville vente indtil du kommer tilbage en dag”. “Jeg elsker også dig søde skat”. Det var det sidste de måtte sige til hinanden, inden de tog afsked.  

Cosette stod uden for restauranten, og familien Thénardier stod bag hende, imens hendes mor var ved at gå sin lange vej, mod de grønne markere. Cosette havde ikke andet, end at kigge på sin mor gå sin vej. Da tårnene ligeså stille måtte trille ned uden nogen kunne høre en lyd. “Mor” sagde hun med lavt stemme, at ingen kunne høre det udover hendes selv, og råbte “jeg ville vente på dig mor”. Det gav hurtigt et set i Fantine. Hun var i virkeligheden i gang med at græde. Hun tørrede hurtigt sine tårer og vinkede farvel til Cosette. “Jeg ville vente på dig” sagde Cosette, og faldt ned på jorden, og begyndte med at fælde alle hendes tåre. Fantine drejede sig bare og fortsatte sin vej.   

Ingen af dem vidste hvad den mystiske fremtid skulle vise til dem. Fantine gik sin vej imens hun havde håb, om at se sin datter igen en dag. Og Cosette stod og kiggede ude i den tomme luft, om at hendes mor ville komme tilbage en dag. Men ingen af dem vidste hvad dagene gemte til dem.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...