Det nye Cyklus

Jorden er tabt, men der er håb. John Shepard er en ung betjent der søger et nyt til ham og hans yngre søskende. Han melder sig frivilligt som soldat og bliver sendt tilbage til Dinosaurtiden hvor han skal hjælpe med at beskytte befolkningen i en koloni. Han binder sig hurtigt til andre racer og former et tæt bånd med koloniens kommandokæden, men er venskab kun nok med den farer der lurer rundt om hjørnet? Og kan han give sit hjerte væk?

1Likes
0Kommentarer
355Visninger
AA

3. Venner, familie og allierede

Jeg kommer ud af sengen med et grynt. Såret er stadig irriterende og rødt. Jeg trækker i et par bukser og en trøje. Jeg kan hører stemme ud i stuen. Med et gab går jeg derud. "John." Jane dukker op foran mig og smiler. "Morgen, Jane." siger jeg og samler hende op. Nihlus står i køkkenet. Saren sidder og læser for Cal. Derek sidder selv og læser. "Morgen." brummer jeg og sætter mig ned ved spisebordet. De ser hen på os. "Skulle du være oppe?" spørger Nihlus, men begynder at lave kaffe. "Hvor lang tid har jeg sovet?" "Omkring 14 timer." Jeg stirrer på Saren. Han trækker på skuldrene. Cal hopper ned fra hans skød og jeg trækker ham til mig. "Ashley Willimas spurgte om du ville kigge forbi, hvis du har tid idag." siger Saren og lægger bog på plads. "Vi burde nok også få købt alle de ting du mangler her til." siger Nihlus og stiller kaffen foran mig. Derek kommer hen og sætter sig overfor mig. "Er det rigtigt at Kaidan ville gerne date dig?" spørger Jane uskyldigt. Jeg taber næsten kaffen og ser på hende og så på mine Mentorer. Saren trækker på skuldrene, igen, og ser på Nihlus der ser skyldig ud. "Nu må vi se." siger jeg og rejser mig op. "Hey. Hvor skal du hen?" Cal står på bordet. "Ud. Trænger til luft. Måske kigge forbi Ashley." Jeg går af huset. Med faste skridt begynder jeg at gå gennem kolonien. Vinden er kølig og forfriskende.

"John." Jeg vender mig og ser de fem kendte ansigt kommer styrtende imod. Ashley slår armene om mig. Jeg stivner, men lader så min arme lukker omkring hendes talje. Hun trækker sig væk. "Tak for hjælpen igår. Kaidan og James fortalte mig det hele. Hvordan har dit ben det?" Hun ser ned på mit ben. De andre kommer hen. Steve Cortez ser meget bekymret ud og hans mand har en arm om hans skulder. "Jeg er okay. Fordelen ved at ens Mentorer er hjemme for tiden." siger jeg med skævt smil. Kaidan og James griner stille. "Vent. Saren Arterius og Nihlus Kryik er dine Mentorer?" "Ja. Sammen med David Anderson og Steven Hackett." De taber alle underkæben. "Kom ikke og sig at du har venner andre høje steder." siger Robert med et overrasket udtryk. "Bortset fra Palavens råd, Primarch og Rådsmedlem. Klanhøvdingen og hans kone fra Tuchanka?" "Damn, John. Hvor mange kender du?" "Mange!" Vi begynder at gå mod baren der ligger et godt stykke fra træhytten.

"Er det nu en god ide at drikke på denne tid?" spørger jeg og hæver et øjenbryn "Hey. Du skal bare møde de andre i vores lille gruppe." "Andre?" Jeg lægger hovedet på skrå. "Ja. Jeff Moreau, Edi, Samantha Traynor, Jack, Doktor Karin Chackwas, Doktor Brynn Cole og Doktor Mordin Solus." Jeg følger med og prøver at få styr på alle de navne. Vi kommer ind på baren. "Ash, drenge." En ung kvinde kommer hen til. men standser da hun får øje på mig. Jeg hæver blot et øjenbryn. "Sama. Hvad er der?" En anden kvinde, meget tatooveret, kommer hen. Hun stivner da hun ser mig. "Jack. Samantha, mød John Shepard. Han reddede Kaidan, James og mig." siger Ashley og smiler venligt til dem. "Og vi skal tro på det?" knurrer kvinden Jack. "Han har venner høje steder. Man kan kun få det, hvis man har reddet andre." siger Steve og stille sig frem. "Åh?" En mand, midt i 40erne, kommer hen. "Har han nævnt hvilke racer?" spørger en ældre kvinde. "Turians, Krogan og mennesker."

"Hvor nøjagtigt ville du lægge i hierarkiet?" En Salarian kommer hen sammen med tre andre kvinder. Eller rettere to kvinde og en kvindelig robot. "Både Federioan og Victus skylder mig meget og hjælper mig gerne. Sparatus tilbringer også tid mig. Plus to ud af mine firer Mentorer står meget højt i rang. Saren Atrerius og Nihlus Kryik." De får dem til at kigge på hinanden. "Jeg er så godt som adopteret ind i Kroganstammerne. Specielt Urdnot." "Jeg er målløs." mumler en af de kvindelige læger, ser det ud til. "Men hvordan kan det lade sig gøre? De to racer kan ikke fordrage hinanden." Jack folder armene over sit bryst. "Nok noget at gøre med at jeg har både Krogan, Turian, Drell og Asari blod i mine åre, udover mit menneskeblod." siger jeg og trækker på skuldrene. De glor nu alle på mig. "For det foredrag giver jeg en omgang." siger den menneskelige mand og går tilbage mod et bord. Vi følger alle med. "Så du har blandet blod?" spørger Robert og tager imod øllen der bliver rakt til ham. "Jep. Mig og mine søskende." Jeg tager også imod øllen. Kaidan sidder på den ene side af mig. James på den anden og Ashley overfor mig. "Hvordan er det?" "Fuldstændig normalt. Vi lever som mænd og kvinder."

"Men din familie i Turian og Krogan?" "Tja. Wrex er en meget fjern onkel. Victus og Federioan deler samme forfader som min fars side." "Men hvor kommer Drell og Asariblodet ind i historien?" Jeg smiler hemmelighedsfuldt. "Seriøst? Du ville ikke dele det?" "Ikke denne gang." Jeg tager en slurk af øllen. "Men følger der talenter med?" "Måske." svarer jeg og hviler en finger under Jacks hage. "Men jeg skal virkelig være fuld for at dele de hemmeligheder, men her er en: Jeg har svært ved at blive fuld." Jeg rejser mig op og går ud igen. Jeg kan høre hurtige fodtrin og alle slutter sig til mig. "Ville dine venner slutte sig til os?" spørger robotkvinden. "Edi!" "Hvad, Joker? Man har vel lov til at spørge." Hun ser spørgende(?) på manden kaldt Jeff/Joker. Kaidan ryster på hovedet. "De tre andre er Mordin Solus, den yngste af de damer er Brynn Cole og den anden er Karin Chackwas. Brynn er en fantastisk forsker. Karin er den der redder vores liv." siger han og jeg nikker til hilsen. "Du kom med dine tre søskende? Hvor er de?" spørger Samantha og Jack ser også på mig. "Jeg ville gætte at de stadig er sammen med Nihlus og Saren, ellers ville vi have hørt det." siger jeg og stikker hænderne i lommerne.

"Lad os tage hen på markedet." foreslår Steve og trække af med mig. Jeg griner og ser på de andre. De trækker på skuldrene. "Lad os hjælpe dig med at købe ind." siger Steve og vender sig mod mig da vi ankommer. Jeg ser på ham med en grimasse. "Jeg har ingen penge. Kan ikke betale jer tilbage." Trods det ser de andre til at være med på ideen. "Du kan bare give middag, hos dig. Giver os en chance for at hilse ordenligt på dine søskende og Mentorer." siger James med et skuldertræk. Jeg skuler mod ham. De slår en latter op. "Fint. Men på mine betingelser." siger jeg og smiler ondt. De får dem til at tie. "Kom nu." Jeg tager fat om Kaidan arm og trækker ham med hen til den første bod. Der bliver piftet efter os, jeg er sikker på at det er Ashley og James. Jeg rødmer og giver slip. "Arh. John Shepard. Kaidan Alenko. Hvad kan jeg hjælpe jer med?" spørger bodejeren med et smil. "Jeg mangler stortset alt til badeværelset og skrivebøger til mine søskende." siger jeg. De andre bodejere slutter sig til den første. "Men penge?" "Det sørger vi for." svarer Ashley og trækker en pung op af lommen. Robert, James, Samantha, Jack, Edi og Joker nikker. "Ser ud til at du har fået magtfulde venner her i lejren." smiler en af dem.

 

"Han havde allerede en del." mumler Steve stille, men smiler uskyldigt da jeg sender ham et advarende blik. "Hvad mangler du?" "Som sagt, næsten alt. Håndklæder, shampoo, sæbe, børste, deo, toiletpapir, notesbøger, både tern og linjeret." siger jeg og læner mig op af en stolpe. "Jeg har nok noget til drenge."

 

"Han har vist også en søster." siger en anden og dykker ned bag sin egen disk. Jeg ser en fodbold komme rullende. En flok unge drenge og piger følger efter. Den lander for mine fødder. "Må vi bed om at få den tilbage?" spørger en af drenge i en hvid T-shirt og brune shorts. Jeg smiler og begynder at drible med den. Mine nye venner ser på mig med et smil. "Hey!" udbryder jeg da James tackler bolden fra mig. Jeg sætter efter. Børnene hyler af grin. De andre slutter sig til os. Vi tiltrækker et stort publikum. Jeg synes at jeg kan se Anderson ud af øjenkrogen. Til sidst bliver jeg overfaldet af alle børnene. "Jeg overgiver mig." griner jeg og latteren bryder ud. Kaidan sætter sig på hug foran mig. "Den store Commander overgiver sig?" Med en knurren kaster jeg mig over ham. Vi ruller rundt i støvet. James og Ashley slutter sig hurtigt den menneskelig kugle. "Hey. I fire." Vi fryser og ser op på Anderson med vores uskyldige smil. Han ryster på hovedet og kommer ned mod os. "Hop af." brummer jeg til Ashley der sidder på min ryg, James ligger over mine ben. Det der er mest pinligt er at jeg ligge ovenpå Kaidan. "Hvorfor det? Jeg sidder så godt. "Og jeg ligger godt." Begge er ikke til meget hjælp. Jeg ser op på Kaidan, og jeg er ret sikker på at jeg rødmer. "Okay. Hop af vores kære Shepard." siger Anderson og klasker sine hænder sammen. Vi flytter os alle fra hinanden. Jeg kan ikke se på Kaidan. Der lyder latter fra boderne og de ser smilende på os.

"Det tog sin tid for vores kære Kaidan." klukker en af de ældre mænd. Jeg ser skulende mod personen. "Hey. Lad dem være og find de ting som de bestilte." siger Anderson og ryster smilende på hovedet. "Sure, Boss." svarer en af de yngre bodejere. Han kommer hen med flere poser. Jack og Samantha træder frem for at lette lidt på byrden. "Kom med. Caféen har åben. Lad os gå der over og snuppe en bid frokost." siger Robert. I samlet flok går vi derover.

Caféen er en god størrelse. Bygget af bjælker og stolper. Den er åben og med masser plads. Et lækkert sted. Borde og stole står med passende mellemrum og i forskellige størrelser. Køkkenet er bagerst i rummet og en herlig duft breder sig. Med kort, billeder og planter er det også smukt pyntet. Mennesker sidder allerede rundt omkring bordene. Vi tager et af de store borde udenfor. Solens varme og skyfri himmel lokker os til at sidde ude. Der er masser af plads for os 13 mand. "Såh. Hvor mange leder efter en partner til dette års høstfest?" spørger Samantha. Jeg kikker op. "Vent. Han kender ikke vores traditioner." siger Joker og sætter tilbage i sin stol. Jeg sætter mig ned. "Nej. Fortæl." siger jeg og ser mellem dem. "Høstfesten er meget ligesom derhjemme. Man fejre at høsten er kommet i hus og fester i to dage. Og mange har normalt en date med." siger James og vrikker med øjenbrynene mod Ashley der rødmer, men ruller med øjnene. "Åh." Jeg sidder og lader informationen sive ind. James klukker. "Seriøst Loco. Du har ikke hørt om det?" "Undskyld mig, men vi havde ikke sådan noget hjemme. Der var intet at høste. Det mad vi fik var fra drivhuse." brummer jeg og ser på James. "Bare rolig. Der er stadig et par uger endnu indtil vi skal have høsten i hus, og det tager en uge med alt det vi har i år." siger Samantha og smiler charmerende. Jeg ryster på hovedet. "Samantha!" siger Robert og Kadian rejser sig op. Han går med hastige skridt væk. "Hvad er der med ham?" spørger hun nysgerrigt. "Sam. Kaidan ville gøre kur til kære John her. Han mangler bare at bede hans Mentorer om tilladelse." siger Ashley. Jeg kan ikke lade være med at fnyse. "Han har bedt om tilladelse. Begge sagde ja. Jeg ved ikke med Hackett eller Anderson." siger jeg og begynder at læse menuen. "What?!" Jack ser måbende på mig. Jeg ser op og de ser alle på mig. "Han ville starte idag. Hans kur til mig er gammeldags maner." siger jeg og kikker atter ned på menuen. "No way." siger Joker, men ser undskyldende ud da Edi klasker hans arm. "Lad os nu bare fokuserer på at få noget mad." mumler jeg og de andre ser på hinanden. "Ok." mumler Samantha skuffet. Vi sidder og kigger i vores menuer. Kaidan kommer tilbage med rasende blik mod Samantha.

"Hvad kunne folk tænke sig?" spørger Karin mens jeg kigger ud af øjenkrogen mod Kaidan. "Jeg tror at det bliver sandwicher hele vejen rundt." siger Brynn og kigger rundt. Vi nikker alle. "Måske noget juice eller vand." siger Chackwas. Igen der nikkes. Jeg rejser mig op. "Hey. Hvad skal du?" spørger James og de ser alle op på mig. "Op og bestille vores frokost." siger jeg med et skuldertræk. Kaidan rejser sig også op. "Jeg går med." siger Kaidan. Jeg nikker og sammen går vi mod skranken. Stilheden mellem os er pinefuld. "Jeg bad Arterius og Kryik om lov til at gøre kur til dig." Jeg ser på ham. "Jah. Saren fortalte mig om det." mumler jeg. Han ser på mig med hævet øjenbryn. Jeg trækker på skuldrene. "Hvad skal man gøre for at vinde dig?" "Jeg kan ikke bare vindes, Kaidan. Jeg har en familie at tage mig af." "Lad mig prøve? Lad mig bevise at jeg kan forsørge jer." siger han. Vi står begge to stille midt inde i caféen. "Jeg kan bærer børn, Alenko! Jeg er ikke normal og har kæmpet for at holde den hemmelighed!" Jeg fortsætter op og står op af skranken. "Noget at gøre med dit blandede blod?" spørger han stille, stiller sig på min højre side. Jeg nikker svagt. Han siger ikke mere efter det. "Hvad skal det være?" spørger en af de kvindelige tjenerne venligt. "13 bøfsandwicher, 6 juice og 7 vand." siger jeg. Hun tager imod og smiler. "Vi kommer ned med maden." Kaidan og jeg går tilbage til bordet hvor de andre er i gang med en samtale omkring hvem der har det hårdeste bid. "Nej. Det er helt klart Klinghalen." "Måske, men Nykoen har flere tænder." Jeg sætter mig ned og kikker på James og Steve der fører samtalen. "Hvad tror du, John?" spørger James. Jeg læner min ene albue på bordet og bider min underlæbe i tanker. "Tja. Har I husket Carnavoren?" spørger jeg og de ser hurtigt på hinanden. "Øhm. Nej?" "Carnavoren er stor, fyldt med tænder og har en dårlig attitude." siger jeg og Ashley griner. "Jeg tror at John vinder denne omgang." siger hun. Vi sidder og snakker lidt frem og tilbage mellem hinanden indtil vores frokost kommer. "Velbekomme." siger servicen og smiler venligt til mig. Damn endnu en beundre. "Tak." siger Ashley og da den unge pige vender ryggen til, blotter Kaidan sine tænder. Jeg ser advarende på ham og tager en bid af bøfsandwichen og smagsløgene eksploder. Jeg ser ned på den og slikker mig om munden. "Det ser ud til at vores kære nye Commander har fået smag for Nykobøf." griner Joker og de andre slutter sig til ham. Jeg smiler blot og tager en bid mere. Vi nyder vores frokost mens jeg kikker rundt omkring. Jeg lærer mange ting blot ved at observere. "Såh. Hvordan går det hjemme i huset. Er I faldet til?" spørger Edi og kikker på mig. Jeg ser på hende. "Tja. Det er vi vel. Det er fedt at vi mødte Saren og Nihlus igen. Ligeså med Hackett og Anderson, men vi savner vores venner tilbage i fremtiden." siger jeg og tager en slurk af min vand. "Åh." mumler hun. Jeg føler den akavede stilhed der sænker sig. "Jeg burde komme videre." mumler jeg og rejser mig op. Jeg efterlader min sandwich og vand. Samler alle poserne og går ud derfra med hurtige skridt. "Shepard!" Jeg kan hører Kaidan kalde efter mig. "Lad være ham, Alenko. Det ville tage tid at vænne sig til alt det nye her." siger Ashely. Andet hører jeg ikke da jeg er uden for rækkevide nu. Jeg går gennem Terra Nova. Unge mænd kikker mig efter med nysgerrige øjne. 

 

"John." Jeg vender mig om smiler. Anderson kommer hen. Han rynker brynene da han ser mit ansigt. "Er alt ok, Shep?" spørger han og jeg trækker på skuldrene. "Jeg er bare træt, forundret og...forelsket." mumler jeg og kløer mig i nakken. Han smiler tilfreds. "Det var det vi havde håbet på." siger han. Jeg knurrer og begynder at gå igen. Han er lige bag mig. "Men jeg ved ikke om jeg er klar til at date endnu." Vi standser da vi når over i et hjørne af det enorme hegn. Anderson lægger en hånd på min skulder. "Men her har du hvad du skal bruge, Shepard. Du har venner allerede. En del af din familie er her og den anden del er på vej. Og en Sentinel der ville gøre alt for at vinde dit hjerte." siger han og jeg smiler. Han har ret og jeg ser ned i jorden. Måske skulle jeg give Kaidan en chance.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...