Det nye Cyklus

Jorden er tabt, men der er håb. John Shepard er en ung betjent der søger et nyt til ham og hans yngre søskende. Han melder sig frivilligt som soldat og bliver sendt tilbage til Dinosaurtiden hvor han skal hjælpe med at beskytte befolkningen i en koloni. Han binder sig hurtigt til andre racer og former et tæt bånd med koloniens kommandokæden, men er venskab kun nok med den farer der lurer rundt om hjørnet? Og kan han give sit hjerte væk?

1Likes
0Kommentarer
343Visninger
AA

6. Nye og gamle

Vi ankommer til Citadellet efter dages lange timer i Hammerheads. Citadellet er en stor by befolket af de forskellige racer. Højhuse og alt det bedste udstyr. Parker og søer. Skole og alt det til børn. Mange arbejdspladser. Midt i byen ligger ambassaden høj og prangende.

 Vi kører gennem byen, folk stopper op og kikker efter os. Jeg sidder på taget med benene indenfor. James sidder på den anden Hammerhead. ”Moar. Hvem er det?” ”Jeg ved det ikke, lille skat.” Cortez og Joker sænker farten og længere fremme kan jeg se vagter og soldater stå. ”Så er der problemer, amigos.” Vi standser og der bliver hævet våben imod os. ”Navn og ærinde.” siger en ældre kvinde med en hård stemme. ”Shepard.” Jeg hæver selv mit våben og gløder en rød farve. ”Hold inde.” En velkendt dyb stemme og den mand jeg har dyb respekt for kommer hurtigt gennem mængden. ”Admiral.” siger jeg og sænker våbnet. Jeg hopper ned fra bilens tag og lander let foran ham. Jeg går hen og han lægger armene om mig. ”Det er godt og se dig igen, min dreng.” mumler han og træder tilbage for at se ordentligt på mig. ”I lige måde, sir.” siger jeg og følger efter ham med de andre da han bevæger sig mod ambassaden.

”Vi har haft problemer med en snigemorder fra Cerebrus. Kai Leng.” siger Hackett og jeg knurrer. ”Den idiot er her stadig?” spørger jeg og min mentor nikker. ”Desværre ja. Han havde kurs hertil idet han kom igennem portalen.” siger han og nikker til vagterne ved dørene ind til ambassaden. ”Der er to her der kan hjælpe dig, hvis du kan overbevise dem.” siger han og træder ind i elevatoren. ”Jack. Bliv her og hold vagt.” siger jeg og hun nikker. Vi andre kører med op. ”Hvor dybe problemer har han skabt?” spørger jeg vender mig fuldt mod Hackett. ”Tre døde og flere sårede.” mumler han og jeg sukker.

Ambassaden er stor og smuk. Gangene snoer sig mellem hinanden og der er kunst på væggen. Både fra fremtiden og fortiden. Malerier, pels eller udstoppet dyr. Flere kontorer står åbne og folk sidder og snakker sammen. Stemmeningen er trykket og bekymret. Flere sikkerhedsfolk ser efter os med åbne mund og polypper. ”Hvem er det?” spørger en ung Asari vagt til sin Turian kollega. ”Det, det er kavaleriet.” Ambassadører kikker også efter os med blikke der er neutrale. ”Jeg beklager at I skal rodes ind i det her.” siger Hackett og jeg retter mit blik mod ham. ”Det går nok. Vi skal have jaget ham ud af byen.” siger James og atter glider mit blik rundt. Kaidan kommer op på min højre side og vores arme strejfer hinanden hver gang vi bevæger vores fødder. ”Jeg håber at det bliver gjort hurtigt.” mumler den ældre mand og sænker farten foran en stor dør. Jeg går forrest og åbner dem. James og Ash kommer fra hver sin side og hæver deres pistoler. De største og mest kendte ambassadører sidder og snakker. Asari, Turian og Salarian. ”Admiral. Hvad foregår der?” Asarien kommer på benene, men hun er kun nysgerrig. ”Jeres liv er i fare. Admiral Anderson har sendt hjælp. Commander Shepard ville løse denne trussel.” siger min mentor mens vi andre tjekker vinduerne. Læger og forskere holder sig ved ambassadørerne.

”Er det snigmorderen de ville fange?” spørger Spartacus mens jeg glider gennem rummet, stille som en jæger. ”Ja, rådsmand. Shepard kender denne morder.” ”Og har også et personligt opgør med ham.” knurrer jeg og går ud på den store balkon. Mit blik glider rundt mellem de store bygninger. Nede på gaderne går folk mellem hinanden. Udvidende om den trussel der truer deres ledere. ”Sir.” Jack kommer op sammen med Miranda og følger mit blik. ”Jeg har brug for folk der går undercover. Både blandt bander og civile. På den måde finder vi ham hurtigere.” siger jeg og de begge nikker. ”Cortezparret ville blive de civile. Miranda og mig ville være nede hvor du kan finde alt det beskidte.” siger Jack og jeg nikker til svar. Tilfreds med hendes forslag.

Efter et langt møde med rådsmedlemmerne får vi tildelt små lejligheder i nærheden af ambassaden. Vi deler os op i grupper. I den lejlighed jeg får tildelt kan det være tre par. Jeg deler med Kaidan, James, Ash og Cortez. Jeg står og ser ud af vinduet i vores værelse mens Kaidan har indtaget badeværelset. James og Ash tjekker våbnene for syttende gang. Steve og Robert laver mad til os. Alle fire soldater har lagt rustninger for i dag. Vi er alle udmattet og trænger til at hvile os, men alligevel er vi fulde af energi. Giver det overhovedet mening? Jeg sukker og krydser armene. Den venstre ben glider over det højre og min vægt tippes til højre. ”Jeg kan ikke tro det. Køkkenet har mere udstyr og mere plads end det hjemme i Terra Nova.” Steve kommer ud og har en skål med suppe mellem hænderne. Det dufter himmelsk og duften tiltrækker også Kaidan. Vi får os placeret omkring bordet og lange til maden. James æder som tærskeværk og på hans fjerde portion er vi nød til at stoppe ham. ”Kom nu, Loco. Jeg er i voksealderen.” ”Den eneste vej du vokser er udad.” siger jeg og hæver et øjenbryn. Han kigger på mig som om jeg har fornærmet ham. ”Hvem skal du lede efter her?” spørger Ash og jeg ser på hende. ”Lejemordere og -svende.” siger jeg. ”Blandt dem er der en Drell som vil være god at have ved hånden.” siger jeg og de ser på mig med rynket bryn. ”Er det nu klogt?” spørger Robert og jeg trækker på skuldrene. ”Imod Kai Leng. Uvurderlig.” siger jeg og de ser på hinanden. ”Hvis du siger det, Shepard.” siger han og vi fortsætter middagen. Der lyder en banken på døren og som reagere vi fire soldater. Robert og Steve flygter ud af rummet og gemmer sig i køkkenet. ”Hvem der?” kalder jeg og går mod døren. De andre følger efter på afstand for at holde min ryg fri.

Det jeg ser får mig til at stivne. En grøn Drell står og ser på mig. En snigmorder. De andre opdager det også og dukker op bag min ryg. Selv Robert og Steve kommer hen til vores side med kødknive i hænderne. Jeg burde nok forklare at en Drell minder meget om et firben fra vores verden. Denne race kan svømme og ånde under vand. De bevæger sig som mennesker og lever på en planet sammen med en race der hedder Hanar. Jeg skal nok forklare jer om Hanar senere. Men ligenu er denne snigmorder på vores dørtrin.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...