Pigen og sandheden

“Hallo? Er du okay? Svar mig.” Der er en stemme i det fjerne. Jeg vil gerne åbne mine øjne, men det kan jeg ikke. Jeg vil gerne besvare den mystiske dreng. Det eneste jeg kan, er at se alt det mørke. “Hallo, svar mig nu Carolina.” Det lyder meget som den mystiske dreng.

Der er grammatipfejl

1Likes
0Kommentarer
179Visninger
AA

3. Hvad?

“Sover du?” Jeg vågner stille og roligt op, og kigger på Valdemar. Jeg sender ham et sødt smil, og han smiler tilbage. “Hvorfor kaldte han dig William, og hvor er vi?” spørger jeg. “Jeg skal hente morgenmad, hvad vil du have?” spørger han mig tilbage, og prøver at undgå samtalen. “Det er ligemeget, du ved hvad jeg kan lide” svarer jeg han irriteret. Han låser stille og roligt døren op, og efterlader den åben. Imens han er væk, undre jeg mig lidt om, hvor de andre piger er, og hvorfor han snakkede uden om. Gad vide om det er vigtigt, hvad mon det handler om.

Efter et kvarter kommer han ind med en bakke. Der er pandekager på en tallerken. Imens vil deler den spørger jeg, “hvor er de andre piger?”. Han kiggede trist på mig og fortalte mig, at de er nede i kælderen. Jeg kigger undrende på ham og spørger “men, hvorfor er jeg så her?”. “Grunden til at du sover sammen med mig, er fordi jeg spurgte Alfred om det. Om jeg også kunne ‘få’ en pige.” “Hvad mener du med at ‘få’ en pige?” spørger jeg ham, stille og roligt “Sig ikke at det er det, som jeg tror det er”. Han svare mig med det samme: “Det er hvad du tror det er. Du ser bange ud Carolina. Du kender mig, jeg vil aldrig gøre dig, eller nogle andre fortræd. Alfred, ham der kom ind i går, har de sidste 13 eller 15 år, gået rundt og fundet piger, som han kan bruge blandt andet til arbejde og andre ting.” Jeg tænker lidt, men lægger mig bare ned på hans mave, da han havde lagt sig ned, efter han fortalte mig. Jeg tror han skammer sig.

“Hey?” spørger jeg ham hviskende, “Det er okay hvis du hader mig, jeg forstår dig godt.” Kommer der ud af hans mund. Jeg er meget undrende hen til ham, og kysser ham på kinden. “Du er stadig dig, ligesom før i tiden Valdemar”. “Tror du? Jeg har ellers forandret mig, siden sommers” Siger han, og kysser mig blidt på munden, og smiler. Efter noget tid, hvor vi bare har lagt og kigget på hinanden spørg jeg ham: “Hvorfor valgte du mig?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...