Hvem er jeg?

Amanda er en 17 årige pige som bor i København. Hun er lige slået op med sin kæreste, og aner ikke hvem hun er nu. Hun prøver grænser af, og tester sig selv. For at finde sig selv, måtte hun komme ud hvor hun ikke kunne bunde. Dette er historien om hendes vilde single-liv med stoffer, fyre og massere drama.

0Likes
0Kommentarer
42Visninger

1. Dagen derpå

Efter 3,5 år i et forhold, med en fyr som alligevel ikke vil have mig, vil jeg være mig selv.. Jeg er single og jeg er fri. Jeg skal ikke stå til ansvar eller til regnskab til en fyr. Jeg skal nyde livet nu, og jeg ved at Sofie er med på den ide. Hvis der er nogle som ved hvordan man er single, så er det hende. Hun har aldrig haft en kæreste i mere end et par måneder, og hver gang hun slår op med en fyr, skal hun i byen. I byen finder hun så en ny fyr, som kan underholde i løbet af festen. Den slags underholdning som burde foregå inde i soveværelset, men hun alligevel vælger at tage ude på toilettet på Zwei. 

Dagen efter at Mads og jeg slog op, var jeg tudefærdig. Mine øjne var hævet, og røde efter alt det makeup som var tværet derind. Jeg havde bollehår, efter en nat uden ro. Vende og dreje sig gang på gang gør intet godt for hverken humøret eller håret. Flere gange om natten, var jeg ude og ryge, da jeg slet ikke kunne finde ro. Det eneste jeg ville have, var hans nærvær. Jeg kunne ikke se noget positivt ved vores break up. Det kunne jeg ikke i lang tid efter. Den eneste smule glæde jeg havde i løbet af dagen, var da jeg røg en pind. Hash har altid mundrede mig op. En joint i ny og næ, har aldrig skadet

Med de kontakter jeg har, var det aldrig svært at få mine hænder på en klump. Duften af hashen som lå i min lomme på vej hjem fra min dealer, var det bedste. Bedre end farmors nylavet æbletærte, eller mors gamle parfume som står på hylden ved siden af et billede af hende og jeg.  Jeg vidste at jeg blev glad om lidt. Jeg vidste at der ikke ville gå mere end 10 minutter før jeg ristede en smøg, og ikke mere end 15 minutter før jeg tog det første hiv og jeg vidste at der ikke ville gå mere end 20 minutter før jeg sad på min altan og grinte af et helt normalt ord, som jeg lod mærke til på det skilt jeg kunne se nede på den anden side af vejen. Desværre varer rusen kun i et par timer, og så bliver man træt efterfølgende. Jeg sad på min altan, og røg den forbandet joint. Den forbandet joint som jeg aldrig skulle have røget. Det var nemlig kun den første af mange som ville komme efterfølgende. Hash har altid været min måde at komme igennem de hårde perioder i mit liv, men denne gang var anderledes. 

Jeg havde max 5 hiv tilbage, og jeg vidste at mit liv ville ændre sig. Ikke kun fordi jeg var blevet single, men fordi jeg ikke ved hvem jeg er. 3,5 år sammen med den samme fyr, gjorde at jeg ændrede mig. Jeg tilpassede mig efter vores forhold, og jeg gjorde hvad jeg kunne for at gøre ham glad. 3 hiv tilbage. Jeg elskede ham stadig, og jeg var helt ødelagt, men på trods af det kunne jeg faktisk se lyset for enden af tunnellen. Om det var fordi jeg var skide skæv, ved jeg ikke. Jeg havde et hiv tilbage, og besluttede mig for at ringe til Sofie. Jeg havde brug for hjælp til at finde mig selv, og jeg vidste at jeg altid kan stole på hende. Jeg tog min telefon op, fandt hendes nummer under mine kontakter, og tog det sidste sug af min joint inden jeg trykkede på "ring op" 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...