Water Under The Bridge

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2018
  • Opdateret: 17 maj 2018
  • Status: Igang
Dette er 10 sætninger der beskriver mit sidste år. De betyder ikke noget. De giver ikke nogen mening. Men alligevel er de alle sande. De lyver ikke. De bedrager ikke. De siger kun sandheden. - Mirabell Winter

6Likes
8Kommentarer
806Visninger
AA

3. 2 // two girls and one boy is three hearts

 

Mirabell Winter

a day in march 2018

 

2 // two girls and one boy is three hearts - and only two hearts will beat in the end

Sengen giver sig, og knirker under min vægt da jeg vender mig rundt i sengen. Jeg har ikke sovet særlig godt den sidste måned. Det eneste man ville give mig var en drømmeseng. Ligemeget hvor meget jeg råbte af damen i receptionen. Det er da også utroligt at nogle mennesker bare skal være på tværs. 

Som mig. 

Med besvær sætter jeg mig op i sengen. Ved siden af mig sidder en smilende Grace. Hendes blik er fæstnet til hendes mobil der ryster en smule i hendes hånd. "Noget spændende?" det giver et sæt i hende. "Åh godmorgen mini, sovet godt?" jeg nikker, kun for at beskytte hende. Hun skal ikke bekymre sig om mig.

"Harry kommer og henter mig i dag," bare hendes stemme giver mig lyst til at rulle øjne. Men det er nok en dårlig idé. Harry, min ærkefjende. Han stjæler min søster. Og endelig, efter en fucking måned, kan han komme og hente hende. God kæreste var? "Fint, hvis du absolut vil hjem til Harry, tager jeg selvfølgelig med," siger jeg energisk, og springer ud af sengen. 

Jeg tager mit tøj fra i går på igen, og sørger for at få mit hår til at sidde nogenlunde. 

"Med hjem til Harry?" jeg nikker. "Bare rolig, jeg er sikker på at jeg er en meget bedre sygeplejerske end den berømte popstjerne du har scoret dig," hun fniser lidt, og kigger videre ned i sin mobil. Jeg sukker indvendigt.

Forhåbentlig har Harry Syles end bedre seng end det her gamle lort.

Langsomt stiger jeg ud af sengen, og kigger kvalmende på min hvide hospitalskjole som jeg havde lånt. "Forresten så har jeg sørget for noget mere tøj til dig som du meget gerne må tage," jeg sukker taknemmeligt til Grace og roder hendes taske igennem, og finder et sæt tøj der forhåbentlig passer bare nogenlunde. Det skulle ikke undre mig hvis hun er tyndere end mig nu. Hmf. Måske skulle jeg også bare lægge mig til at dø?

Ej for fanden Mira det kan du da ikke tænke! Jeg har åbenbart svært ved at vende mig til tanken. Fortvivlelsen tager endnu engang over, og jeg kan mærke hvordan øjnene bliver våde. Med lange skridt når jeg badeværelset. Et varmt bad ville være dejligt nu.

***

"Harry!" høre jeg en lys stemme hvine. Jeg sukker og reder mit hår igennem endnu engang. Here it goes. Jeg tjekker mine tænder - dårlig vane fra 5 klasse hvor Nathan drillede mig med at jeg havde noget mellem tænderne. Man lære af sine fejl! Jeg retter min bluse og går ud fra badeværelset.

På kanten af Graces seng sidder Harry, lige så popstjerne agtig som på billederne. Altså hallo hvem har ikke tjekket ham ud? "Harry det her er min søster Mira. Men du må godt kalde hende mini," den sidste indskydelse kunne hun havde holdt for sig selv. 

Han rejser sig op og jeg føler mig mini.

Han rækker mig hånden og jeg tager imod den, og klemmer til. Selvom jeg er mini er jeg stadig stærk som tusind elefanter. Men da jeg klemmer hans hånd føles det mere som et plat forsøg på at vise at jeg ikke kan knækkes, men min lille hånd forsvinder bare i hans boksehandske af en hånd. Forbandede mænd.

"Jeg håber vi kommer godt ud af det med hinanden," hans blik er bekymret. Jeg nikker bare og går hen til Grace. "Er du klar til at tage afsted smukke?" hun nikker, og tager dynen væk for at rejse sig op. De ellers stramme jeans er løse omkring hendes ben, og den store sweater kan hun næsten svømme i.

Jeg siger ikke noget men tager vores sidste ting og følger bagefter dem. Grace går og snakker om hvor meget hun har savnet ham, men Harry er mere interesseret i at vide hvordan hun har det. Da de kysser ruller jeg øjne. Pigen skal dø for god sake, kan du ikke bare lade hende være popnar? Endnu engang kommer tårerne frem.

Det er altså også for galt det hele.

Grace siger farvel til alle sygeplejerskerne. De sagde alle farvel. Ikke én eneste sagde, vi ses. Vi fortsætter ud til Harrys store sorte bil, der holder perfekt parkeret inden for de hvide streger.

Turen til centrum af London går hurtigt. Det er mest Grace der snakker, men pludselig er det som om hun løber tør for kræfter, og hun falder sammen om ad ruden. Mine øjne møder Harrys i bakspejlet et par gange under turen. Popnar.

Harry støtter Grace der har dybe render under øjnene. Hun er altså for svag til alt det her renden frem og tilbage. Jeg bakser lidt med Harrys nøgler, men jeg finder endelig ud af det og vi kommer helskindet op til hans lejlighed.

"Grace skat, jeg har redt op til dig inde på mit værelse. Mira gæsteværelset er for enden af gangen, jeg håber det er godt nok," mere siger han ikke, men hjælper Grace ind i seng. "Er der noget du vil have?" kan jeg høre ham spørge hende om, inden døren lukker sig på klem bag dem. Jeg sukker og går ned mod mit eget værelse. Hvide vægge og en stor seng fylder det lille værelse. Gardinerne er trukket fra, og der er en fantastisk udsigt ud over Londons tage.

"Hun sover," en dyb stemme vækker med op fra mine tanker. "Okay," svarer jeg kort, og smider min taske på sengen. "Jeg håber du finder dig til rette, og at vi... nej ved du hvad, vi snakker en anden dag, godnat," han lukker døren dag han går ud, og jeg står en smule forvirret tilbage. Stakkels popnar. Han må have det svært.

Jeg går ind på min mobil, og ser hvad mine venner laver. På messenger popper en påmindelse op med en privatfest om 1 time hos min veninde fra High School. Efter kort overvejelse finder jeg en kjole frem fra min taske. Jeg må have købt noget mere tøj, nu hvor jeg sidder fast her i London hos min døende søsters kæreste.

Wow. Jeg trænger til at drikke hjernen ud.

En eyeliner, et vift mascare, og et par krøller senere går jeg ud af døren i mine stilletter. "Hey Harry, min veninde holder den her fest og jeg trænger til at drikke hjernen ud. Du ser efter Grace ikke? Bare rolig, jeg er ikke sent hjemme," han kigger lidt forvirret op fra sin mobil. "Du kan da ikke gå?" men uden at svare ham er jeg ude af døren på 2 minutter.

Beklager popnar. Jeg kan ikke sidde indespærret med dig mens min søster går i graven.    

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...