Rewrite The Stars | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jan. 2018
  • Opdateret: 2 jul. 2018
  • Status: Igang
Whiskey, ulykkelighed, fester og skuespil - bland det sammen og du vil have opskirften på Harry Styles' liv. I en alder af 23 år har han taget verdenen med storm, men havde samtidig tabt sig selv på vejen. Et skænderi med hans nyeste assistent, Maisie Hart, får ham til at indse, at han er fanget i et liv, hvor han egentlig ikke lever. Skænderiet bliver begyndelsen til deres historie, men i hvilken verden vil assistenten nogensinde ende op med verdenstjernen? Forskelligheder bliver deres kamp og når verdenen kigger med på sidelinjen, bliver man presset til at vælge ens sande jeg.

37Likes
37Kommentarer
8655Visninger
AA

9. Try to Hide

Kapitel 7: Maisies synsvinkel 21.03.18

Lokation: Oslo, Norge

Jeg tænkte stadig på den episode, som var hændt på toilettet i København med Harrys mor, Anne. Den var så bizar. Hvorfor flippede hun sådan ud på mig og fortalte mig, at jeg ikke tilhørte i deres verden? I Harrys verden? Men jeg ville lyve, hvis jeg ikke sagde, at ordene alligevel havde ramt mig. For det var jo rigtig nok.

De sidste par uger havde jeg levet i sus og dus, en helt anden verden. Men jeg ville aldrig kunne skjule den fact, at jeg ikke blot var andet end en assistent, der kom fra et fattigt kvarter og aldrig havde kendt til de luksuriøse sager.

Jeg var i færd med at sortere nogle tilfældige papirer, da Harry kom vadende ind i bussen. Jeg havde selvfølgelig prøvet på bedstevis at ignorere ham bare en anelse, siden vi havde været i Danmark. Han behøvede ikke at vide, hvad hans mor havde fortalt mig.

"Jeg fandt din mobil," sagde Harry, da han satte sig ned ved bordet foran mig. 

Mine øjne lyste op. Jeg havde ikke kunnet finde den siden, vi havde været i Danmark, og jeg ville have slået mig selv ihjel, hvis jeg havde smidt den væk. Jeg havde næppe råd til at købe en ny. Eller jeg havde tjent en god sum penge, men jeg ville gemme dem til, at jeg kom hjem, så jeg kunne hjælpe min mor derhjemme. Det ville kun være dumt at smide penge efter en ny mobil, når min lille iPhone 4 virkede perfekt - eller i hvert fald næsten.

"Skal du ikke have en ny?" spurgte han om og hævede øjenbrynet. Han virkede ikke rigtig imponeret af min mobil med den flækkede skærm. Men jeg trak bare på skuldrene. 

"Den virker, så nej," sagde jeg med et smil og sukkede, da jeg opdagede, at den manglede strøm. 

Harry nikkede bare og havde et mistænksom blik i øjnene. Han hev pludselig en split ny iPhone 6 frem i en æske og rakte mig den. "Du har fortjent den. Den er på min regning. Du har arbejdet hårdt, så jeg tænkte, at det ville være på plads at give dig en lille bonus," sagde han med et lille smil på læben og ventede på min reaktion.

Jeg kiggede på ham med store øjne. "Det kan jeg da ikke tage imod?" sagde jeg og kiggede skiftevis på ham og mobilen.

Harry rystede blot på hovedet af mig. "Det kan du bestemt," insisterede han og lagde æsken i min hånd.

Det hele var surrealistisk. Jeg levede absolut drømmen. Absolut. "Tak. Af hele mit hjerte," sagde jeg med et stort taknemmeligt smil. 

"Jeg er bare glad for, at vi kan snakke sammen igen," sagde han pludselig ud af det blå. Jeg kiggede på ham med et spørgende blik, da jeg ikke anede præcist, hvad han snakkede om. "Åhr, Maisie. Lad nu ikke som om, at du ikke ved det. Du har virket fjern siden middagen med min mor." 

Jeg var afsløret. Men jeg gjorde mit bedste for at spille uskyldig. Jeg kløede mig blot lidt i nakken og kiggede tilbage på de papirer, som jeg var i gang med at sortere. "Hør," sagde jeg så endelig og rettede mit blik mod ham. "Ja, jeg havde en snak med din mor, der gjorde mig... utilpas. Men det er lige meget. Du behøver ikke bekymre dig om det," sagde jeg og sendte et forsikrende smil.

"Selvfølgelig sagde hun noget til dig," sagde han en sukkende tone og kørte en hånd frustreret igennem hans hår. "Jeg ville også have været overrasket, hvis hun ikke havde gjort det. Men hvornår lærer hun, at hun ikke skal blande sig i mit liv?" Harry virkede frustreret og irriteret. Nærmest vred. Og jeg vidste nu med sikkerhed, at der var et problem imellem dem. 

"Du behøver ikke gøre noget ved det, Harry. Det er okay. Det var alligevel ikke noget stort," prøvede jeg for at vende situationen.

Harry endte med at nikke. "Jeg er ked af det, Maisie. Hun har ikke retten til at sige noget til dig," sagde han med et følsomt blik. Det var en helt anden side af Harry, som jeg så. En følsom og en bekymrende side. 

Og et øjeblik stod tiden stille. De grønne øjne mødte mine og for første gang følte jeg, at jeg så, hvem Harry virkelig var. Inderst inde var han blød som smør, selvom han spillede hård som sten udenpå. Et smil faldt over hans læber, hvilket afslørede hans smilehuller.

"Du er ikke værst, Maisie Hart," sagde han og rejste sig op fra bordet. Og med de ord efterlod han mig i bussen. Der var et tåbeligt smil fastklemt på mine læber, som jeg ikke kunne ryste af mig. Hvorfor havde Harry den effekt på mig nu?

Jeg prøvede at ryste det af mig og begav mig derfor til at starte min nye mobil. Den gamle iPhone 4 blev erstattet med den nye og en god halvtime, fik jeg åbnet startet og installeret de vigtigste apps på den nye. Jeg loggede ind på Instagram for at se, hvad der skete derhjemme. Til min overraskelse var der en helvedes masse notifikationer, over 2000 for at være helt præcist. Mine øjne kiggede forvirret på skærmen og jeg måtte blinke et par gange for at se, om de stadig var der, da jeg åbnede dem. Og det var de.

Jeg klikkede mig ind på min egen profil og havde fået en del nye følgere. Desuden trykkede jeg på mine taggede billeder, hvor jeg var blevet tagget på en del billeder. Billeder med Harry fra aftenen i Danmark ved restauranten.

"Shit."

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...