Rewrite The Stars | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jan. 2018
  • Opdateret: 2 jul. 2018
  • Status: Igang
Whiskey, ulykkelighed, fester og skuespil - bland det sammen og du vil have opskirften på Harry Styles' liv. I en alder af 23 år har han taget verdenen med storm, men havde samtidig tabt sig selv på vejen. Et skænderi med hans nyeste assistent, Maisie Hart, får ham til at indse, at han er fanget i et liv, hvor han egentlig ikke lever. Skænderiet bliver begyndelsen til deres historie, men i hvilken verden vil assistenten nogensinde ende op med verdenstjernen? Forskelligheder bliver deres kamp og når verdenen kigger med på sidelinjen, bliver man presset til at vælge ens sande jeg.

37Likes
37Kommentarer
8596Visninger
AA

7. The World Can Be Ours

Kapitel 5: Maisies synsvinkel 16.03.18

Lokation: Antwerp, Belgien

Dagens program stod på endnu en koncert, og der virkede pludselig enormt lang tid til, at vi var færdige med touren. Først den 14. juli ville vi afslutte touren i USA - såfremt jeg overhovedet overlevede hele touren. 3 måneder endnu.

Og i realiteten overdrev jeg formentlig bare. Det kunne være hundrede gange værre. Selvfølgelig var Harry en pestilens til tider, når han besluttede sig for at stikke af fra det hele. Men det kunne have været værre. Det er i hvert fald dét, jeg fortæller mig selv, når jeg næsten ikke magtede mere. 

"Nævn din største drøm," udfordrede Harry mig, da vi sad og spillede kort.

Jeg kiggede på ham med et par rynkende øjenbryn. "Min største drøm ligefrem?" spurgte jeg om og tænkte efter med mig selv, hvad min største drøm egentlig var.

"Ja, din største drøm. Så svært kan det da heller ikke være?" sagde han og kiggede over hans kort. "Min drøm var at blive sanger og opleve hele verdenen."

Et smil spredte sig på mine læber. "Det er vel allerede gået i opfyldelse, ikke?" sagde jeg og spillede videre i kortspillet. Vi spillede egentlig bare krig, siden Harry ikke kendte til andre kortspil - en fejl i opdragelsen, hvis du spørger mig.

"Godt og vel," sagde han og smed et nyt kort. "Men du besvarede ikke mit spørgsmål."

"Den er ærlig talt latterlig, Harry," sagde jeg og sukkede. Jeg smed et kort, der var højere end hans og fik dermed stikket denne gang.

Han rullede med øjnene af mig. "Vær nu ikke en af de typer, der ikke tør at sige sine drømme højt. Det er bare latterligt," sagde han og startede en ny runde i kortspillet.

"Hvis man siger det højt, bliver det ikke opfyldt," sagde jeg for at prøve at snakke om noget andet.

"Sludder. Jeg tror, at hvis man ikke siger det højt, så vil det aldrig blive hørt." Måske havde han ret. Men det virkede fjollet.

Til sidst endte jeg med at sukke, da han ikke gav op. "Broadway," sagde jeg og kiggede ned bordet.

Harry lyste åbenbart op. "Se! Hvad er der overhovedet fjollet ved det?" spurgte han om. "Det er stor artet."

"Det går aldrig i opfyldelse," sagde jeg og forsøgte at spille videre. Men Harry var alt for optaget af min dumme drøm.

"Med den attitude, nej. Hvordan tror du lige, at jeg blev sanger? Jeg prøvede. Og var heldig. Men alligevel. Jeg ville aldrig have blevet sanger, hvis jeg ikke havde prøvet at gøre noget ved det," sagde han med en optimisme i sin stemme. Det var første gang, at jeg havde set ham snakke så passioneret omkring sang. 

Jeg sukkede. "Undskyld, hvis det her lyder hårdt... Men hvorfor kaster du så det hele væk nu?" spurgte jeg om og hentydede til, at han havde opført sig aldeles dumt de seneste par dage.

Harrys ønje ramte mine, og igen følte jeg, at han var på kanten til at sige, hvorfor han netop havde opført sig sådan. Og denne gang fik han ikke lov til at slippe væk.

"Det er bare anderledes denne her gang," sagde han stille og kiggede ned i bordet. "Sidste gang, jeg var på tour, var sammen med 3 af mine bedstevenner. Nu er de pludselig væk," forklarede han og løftede igen sit blik fra bordet for at mødes med mit blik. "Jeg føler bare, at der mangler noget." Et lille grin forlod hans læber og han kløede sit lidt i nakken. "Ja, jeg ved ikke helt, hvordan jeg skal forklare det," sagde han til sidst.

Jeg nikkede og var helt tom for ord. Selvfølgelig havde jeg ikke ligefrem tænkt på, at han var helt alene denne her gang.

"Men tilbage til din drøm," sagde han pludselig og lavede jordens mest tydelige emneskift. Men jeg måtte acceptere, at jeg endelig havde fået lokket en smule ud af ham - det var trods alt bedre end ingen ting. "Hvis du vil på Broadway, kan du så synge?" spurgte han om med et lille smil på læben.

Jeg bed mig lidt i læben, for jeg håbede virkelig ikke, at han ville spørge om det. Endnu et problem ved min store drøm: Jeg var alt for genert til at synge foran andre. 

"Du kan synge!" udbrød han og smilede stort. "Please syng," tiggede han om, men jeg rystede ivrigt på hovedet.

"Okay, ærligt, jeg vil normalt ikke være en af de piger, der bare er sådan nej-jeg-kan-ikke-synge-agtig, men jeg hader virkelig at synge foran andre," forklarede jeg. 

Han lagde hovedet på skrå og tiggede nærmest om det. "Syng med mig så," forsøgte han ihærdigt. "Du kan vel en af de der High School Musical sange, ikke?" spurgte han om.

"Kan du da det?" spurgte jeg om og hævede et øjenbryn. Han trak på skulderne, men begyndte pludselig at synge Right Now, Right Here fra High School Musical 3. Og jeg var en sucker for High School Musical - det er trods alt blot en af jordens bedste musicals.

Jeg grinede, da han rejste sig op for at leve sig rigtig ind i sangen.

Og jeg kunne selvfølgelig ikke gøre andet end at synge med. Det var også en god taktik, han kørte. Bare begynd at syng noget fra High School Musical og du vil få de fleste til at synge med.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...