Rewrite The Stars | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jan. 2018
  • Opdateret: 2 jul. 2018
  • Status: Igang
Whiskey, ulykkelighed, fester og skuespil - bland det sammen og du vil have opskirften på Harry Styles' liv. I en alder af 23 år har han taget verdenen med storm, men havde samtidig tabt sig selv på vejen. Et skænderi med hans nyeste assistent, Maisie Hart, får ham til at indse, at han er fanget i et liv, hvor han egentlig ikke lever. Skænderiet bliver begyndelsen til deres historie, men i hvilken verden vil assistenten nogensinde ende op med verdenstjernen? Forskelligheder bliver deres kamp og når verdenen kigger med på sidelinjen, bliver man presset til at vælge ens sande jeg.

37Likes
37Kommentarer
8612Visninger
AA

2. Prolog

Maisies synsvinkel d. 08.03.18

Lokation: London, England

"Har du det hele med?" spurgte min mor bekymret om på vej ud af døren mod bilen. Jeg skubbede min kuffert ind på bagsædet og smækkede døren i.

Jeg vendte mig om og smilede et beroligende smil til hende. "Mor, det kommer til at blive okay. Jeg har det hele med. Du behøver ikke at bekymre dig. Når jeg kommer hjem igen, så har jeg formentlig penge til at få os ud af det her hul," sagde jeg og sendte hende endnu et smil for at forsikre hende om, at det hele nok skulle gå.

"Jeg er ked af, at det skal være sådan her, Maisie." Og det vidste jeg godt. Min mor ønskede ikke, at hun skulle blive syg og forlade arbejdet, og at jeg nu skulle hjælpe med at indtjene penge, så vi kunne leve nogenlunde normalt. Men med de få timer nede ved den lokale brugs, så blev pengene ikke til mange. "Og det bliver sikkert en oplevelse for livet, husk det. Han er jo verdenskendt," sagde hun med et kæmpe smil på læberne og et stolt blik i øjnene.

Men jeg gjorde ikke andet end at rulle med øjnene. Jeg forstod stadig ikke hvorfor, at jeg var blevet udvalgt af min skole til at være hans nye assistent. De havde sagt, at det blev en kæmpe oplevelse og mulighed for mig. Men jeg kendte til sandheden: Det ville blive det rene helvede.

"Jeg elsker dig," sagde jeg til hende og gav hende et farvelkram, før jeg satte mig ind i bilen.

"Og jeg elsker dig. Held og lykke," sagde hun. Hun blev stående på vejkanten, da jeg havde sat mig ind i bilen og startet den. Hun vinkede til mig, da jeg begyndte at køre. En mærkelig sørgmodighed faldt over mig.

For at være bund ærlig havde jeg det ikke godt med, at jeg skulle arbejde for Harry Styles. Harry freaking Styles. De fleste ville garanteret være oppe og køre - og det havde jeg skam også været til at starte med. Indtil jeg mindede mig selv om, at han havde fyret omtrent 23 af hans tidligere assistenter. Hvis jeg blev fyret, ville jeg formentlig aldrig nogensinde blive ansat af andre igen. Han havde magten til at ødelægge min karriere, før den overhovedet var begyndt. Selvom dette blot blev anset som en praktikprøve for mig, så jeg det som mit livs prøve.

Efter at have kørt i et par timer var jeg nået frem til den angivne adresse, som jeg har fået givet af Harrys manager. Nervøsiteten kunne mærkes i hele min krop, og flere gange var jeg ved at vende om, da jeg trådte ind i den store bygning, hvor Harry angiveligt skulle befinde sig. De øvede til den nye tour, som blev skudt i gang om få dage i Schweiz.

Før jeg overhovedet kom langt, blev jeg stoppet af et par vagter, der spurgte, hvad jeg lavede her. "Jeg er Harrys nye assistent," sagde jeg med et smil. De kiggede på hinanden og kiggede derefter på mig med et opgivende blik.

"Damen derover hedder Kate. Hun er hans manager. Snak med hende. Held og lykke," sagde de og pegede mod den lyshårede kvinde. Jeg rynkede på brynene, da de ønskede mig held og lykke, men hastigt gik jeg derover og stillede mig foran kvinden. Til at starte med opdagede hun mig ikke engang, og jeg følte mig straks dårligt til mode.

Endelig kiggede hun op og tog sine høretelefoner ud af ørene. "Og du er?" spurgte hun om i en ligeglad tone.

"Maisie Hart, jeg er-"

"Den nye assistent. Du er forsinket. Harry er på sit værelse. Sørg for at han får noget at spise og drikke. Maden står derover. Bring det ned til hans værelse. Det er rundt om hjørnet. Og her er din skilt," kommanderede hun og gav mig et skilt på, som viste, at jeg arbejdede her. Derefter gik hun hurtigt væk.

Jeg blev stående tilbage nærmest mundlam over, at jeg kunne blive kastet således ind i jobbet. Men jeg gik tøvende over til madbordet og tog en sandwich med tun og en vand, hvorefter jeg hastede ned mod Harrys værelse, som skulle være rundt om hjørnet. Heldigvis stod der med store bogstaver Harry Styles på døren. Jeg viste vagten ved døren mit skilt og bankede derefter stille på døren.

Der var intet svar, hvilket fik mig til at gå ind af døren. "Hallo?" sagde jeg tøvende. Der blev åbnet en anden dør inde på værelset, hvor Harry kom vadende ud iført et håndklæde rundt om livet. I få sekunder kiggede jeg åbenlyst på hans bare overkrop, hvorefter jeg hurtigt vendte mig om med åben mund. "Undskyld. Jeg blev lukket ind af vagten. Og jeg har din mad," sagde jeg hurtigt. "Og jeg er din nye assistent," tilføjede jeg. Det var sikkert en information, han godt kunne bruge.

"Du må gerne vende dig om," sagde han. Og jeg adlød. Han stod stadig iført håndklædet rundt omkring hans liv, og jeg mærkede varmen blusse op i mine kinder. "Hvad har du til mig?"

"Vand og en tunsandwich," sagde jeg hurtigt og prøvede at holde øjnene rettet hans ansigt.

Han sukkede. "Jeg spiser ikke tun. Noter det," sagde han og tørrede sit hår med et andet håndklæde.

"Noteret," sagde jeg hurtigt. "Vil du have noget andet?" spurgte jeg om og kiggede på ham med et spørgende blik. Hele situationen var uvirkelig. Jeg havde kun læst om ham i magasinerne og nu stod jeg her. Foran ham. Gud herre bevares.

"Det er lige meget," sagde han og sendte rent faktisk et smil. Jeg blev stående et par sekunder og vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre af mig selv. "Var der andet, du skulle?" sagde han og hentydede åbenlyst til, at jeg skulle forsvinde ud af hans øjesyn.

Jeg rystede på hovedet og vendte mig for at gå ud af døren. Jeg åbnede døren, men blev stoppet, da han lagde en hånd på min skulder. 

"Hvad hedder du forresten?" spurgte han om med et nysgerrigt blik i øjnene, der var aldeles charmerende. Men jeg rystede det hurtigt af mig. Han var og forblev en womanizer. Husk det, Maisie.

"Maisie. Maisie Hart," sagde jeg og forsvandt efterfølgende ud af døren. Mit hjerte sad helt oppe i halsen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...