Strangers

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2018
  • Opdateret: 3 apr. 2018
  • Status: Færdig
Alex og Bella er modsætninger af hinanden. Han gør akkurat som det passer ham og har bestemt ikke travlt med at komme væk fra fester, druk og piger. Bella derimod er typen, der er til faste forhold, arbejder mere end hun burde, samtidig med hun passer sin skole. En dag falder de tilfældigvis i snak over app'en 'Boring'. Kan man overhovedet være venner, når man er så forskellige? Og er det mærkeligt at få sommerfugle i maven, når man tænker på en, man aldrig har nødt? Mødes de nogensinde?

68Likes
85Kommentarer
27973Visninger
AA

9. 8. Drengesnak

Kapitel 8. - Drengesnak

Isabella’s synsvinkel: Fredag 5 Januar 2018, 19.21, sjap og gråvejr - En sød lille café, London, England.

 

“Så hvad laver du i din fritid?” Taylors stemme, når mine ører og det går op for mig, at han for første gang i 10 minutter spørger ind til mig. Åh gud, hvem havde set den komme? Sådan har det været de sidste laaaange 45 minutter. Drengen har spurgt mig om et spørgsmål, jeg har svaret, også er han begyndt at tale om sig selv igen, mens jeg har siddet med hovedet et helt andet sted og en gang imellem mumlet “mhm” eller “ja, det kan jeg godt forstå.” Han skulle seriøst have taget sit spejlbillede med på date i stedet, det her er SÅ forfærdeligt akavet, at jeg slet ikke kan være i mig selv. Seriøst, jeg sværger, hvis jeg kommer levende fra den her date, så dræber jeg Madison. Det er sidste gang, hun får lov at sætte mig på en date.

“Øh.. Jeg danser sammen med Madison og.. øh,” svarer jeg langsomt, men når ikke at sige mere før han igen, har cuttet mig af og begynder at ævle løs.

“Danser du? Hvor fedt! Min ven han er danseinstruktør, og han har det her kæmpe store danse sted lidt uden for byen. De er super professionelle. Ja, jeg har spillet lidt musik der engang i mellem, når de optræder live. Ja, jeg spiller jo musik, mest guitar..” Seriøst, hvordan kan én person snakke meget? Og jeg som frygtede, der ville blive akavet stilhed, vent okay det er der måske også fra min side af, men altså jeg har jo ikke en jordisk chance for at få et ord indført alligevel. Manden snakker jo som et vandfald. Et af de der rigtig højt brusende vandfald, okay tanker på afveje, venner! Fokus på det reelle vandfald. Jeg prøver virkelig at lytte efter, hvad han siger og interessere mig for det, men der går ikke mere end 2 minutter før hele min krop igen skriger på, at jeg må finde en vej ud af det her talende helvede. Jeg skæver rundt i den lille café, den er egentlig vildt hyggelig og jeg ville elske at være her til en tøse snak med Madison, men med ham her gutten? Nej tak. Ej, det kunne også være et perfekt sted at tage Alex med hen at spise, så kunne vi sidde ved et af de mere afskærmede borde og jeg kan næsten allerede mærke, hvordan han ville gøre, at aftenen ville blive perfekt og hvor meget jeg ville grine med ham og af hans underholdende jeg. Gud Alex! Måske har han en metode til at slippe væk fra dates som det her? Okay, hvor dum er jeg lige. Selvfølgelig har han det, han er jo en kæmpe player! Mon ikke, han har sneget sig væk fra et par dates eller hundrede? Jeg smiler ved tanken om ham og fniser kort, hvilket bare for Taylor til at fortælle med endnu flere armbevægelser, fordi han tror det er ham, jeg fniser af. Åh gud.

“Øh.. Taylor?” Afbryder jeg forsigtigt og smiler uskyldigt til ham. Han kigger forbavset på mig. Ja skat, jeg har lige afbrudt dig, lev med det.

“Ja?” Spørger han lettere utålmodigt. Utålmodigt?! Hvordan kan han være utålmodig, det er da mig, der er tvangsindlagt til at høre på hans fortællinger.

“Jeg smutter lige ud på toilettet,” siger jeg og griber min taske. Han nikker og jeg skynder mig (uden det ligner, at jeg flygter) ud på toilettet. Jeg ånder lettet op, okay pause. Jeg fisker min Iphone op af lommen og finder Alex under mine kontakter.

Bella: SOS HJÆLP SOS!! SKAL BRUGE ET RÅD NU!!!!

Jeg stopper den tilbage i tasken med et skævt smil og går ind i en af toiletbåsene. Jeg skal jo have ventetiden til at gå med et eller andet. Mens jeg sidder og tisser kan jeg høre min mobil vibrere i tasken. Jeg skynder mig at tage den op og ser Alex har svaret. Seriøst, den dreng er en helt. Jeg skylder ham alt!

Alex: Hvad sker der, mus? :o

Okay, normalt ikke er jeg virkelig ikke til det der kælenavne, og især ikke skat, baby, smukke og hvad fanden han ellers kan finde på. Men lige det der ‘mus’, det må han faktisk godt kalde mig. Det er lidt sødt.

Bella: Madison har sat mig på den værste date med en eller anden fyr, og det er såsåsåså akavet! Hvordan slipper jeg væk? Please sig du ved det!

Alex: Hahahahaha, det har du godt af ;) - Hvorfor tror du jeg ved det? Sådan noget kunne jeg da ikke finde på :b

Bella: Alexander Walker det er ikke sjovt! Og selvfølgelig ved du det, du er den største player i hele universet, mon ikke du er skredet fra et par dates eller tre ;)

Alex: Du lyder som min mor, når du bruger hele mit navn :o Okay fair pointe, hvor er du?

Bella: Okay, please ikke sammenlign mig med din mor, skatte! Toilettet :/

Alex: Sry babe ;) Hm, har du alle dine ting?

Bella: De der navne der, hvor mange piger har du ikke brugt dem til? Nope, mangler min jakke :/

Alex: Hm, I see skal jeg finde på et specielt til dig så? :b Og den kan du ikke undvære?

Bella: Du kunne også bare kalde mig Bella? Mener du helt seriøst, at jeg bare skal skride? Nej, jeg kan ikke undvære den

Alex: Det kalder alle dig? Du er min mus, slut ;) Altså det ville jeg have gjort, men hvis du absolut skal have jakken, så har du også været væk længe nok til at kunne gå ind og sige, at maden har gjort dig dårlig, så du er nødt til at gå? <3

Bella: Mus er acceptabelt :b Shit ja, jeg har været væk længe, hvad tror han ikke om mig?!

Alex: Hm aftale, skat ;) Altså han tror nok du har dårlig mave, HAHA

Bella: Nogle gange ikk? Er du virkelig dum.

Alex: Jeg ved, du elsker mig ;)

Bella: En smule så, men skal jeg seriøst bruge dét som undskyldning?

Alex: Vil du væk eller ej? <3

Bella: Okay fint så! Skriver når jeg er ude <33

 

Jeg stopper min Iphone tilbage i tasken, shit hvor har jeg været herude længe! Måske er han gået? Jeg krydser fingre. Jeg rejser mig fra toilettet, får vasket mine hænder og af ren og skær vane laver jeg lige et tjek i spejlet. Det sidder som det skal, jeg er faktisk næsten pæn, når jeg gør lidt ud af mig selv. Jeg ryster på hovedet og forlader det ellers fredfyldte toilet med et suk. Fuck, hvor bliver det her akavet. Pis, Taylor sidder der stadig. Åh gud, hvad må han ikke tænke om mig?

“Taylor?” Siger jeg stille og prøver virkelig at se dårlig ud, velvidende om den rødme der langsomt breder sig på mine kinder.

“Er du okay?” Spørger han hurtigt. Oh shit, han bemærkede ventetiden. Så er jeg nødt til at bruge Alex’s undskyldning eller blive, ligemeget hvad bliver det voldsomt akavet.

“Nej faktisk ikke.. Jeg tror, der var noget i maden. Jeg ved det ikke, i hvert fald har jeg det ikke så godt, så jeg tror desværre, jeg er nødt til at sige tak for i dag. Det har ellers været super hyggeligt,” lyver jeg og føler mig så pinlig berørt, men for fanden altså, det var jo et helvede det andet!

“Det er jeg ked af! Kan jeg gøre noget for dig? Køre dig hjem eller noget?” Spørger han hurtigt. Seriøst han kan snakke uafbrudt om sig selv, sådan totalt selvoptaget og egoistisk og så begynder han at vise manere nu?! Nej, gu skal han ej.

“Øh nej tak, jeg klarer mig. Skal jeg betale noget?” Spørger jeg hurtigt og griber fat i min jakke. Jeg er så tæt på at være ude! Han ryster på hovedet og vi giver hinanden et hurtigt kram, inden jeg flygter ud af caféen. Jeg gjorde det! Og nu skal jeg fandme finde Madison, hun skal have skældud! Hvordan kunne hun overhovedet tro, at sådan en som ham er min type? Jeg skynder mig væk og hen til stedet, hvor min bil holder parkeret. Da jeg sætter mig ind hiver jeg min Iphone frem og skriver til Alex.

Bella: Okay, du er officelt min helt. Jeg er ude!!<3

Jeg smider den over på passagersædet sammen med min taske, tænder for bilen, så musikken fra radioen begynder at spille, inden jeg svinger ud og sætter kursen mod Villa Madison.

 

Jeg parkerer bilen foran Madisons hus, inden jeg snupper min taske og skynder mig op til hoveddøren, hvor jeg uden at tænke over det,  tager ned i håndtaget og går indenfor. Ja, jeg har været her for mange gange. Jeg smider mine sko i entreén, som jeg ville gøre det derhjemme og går videre gennem huset, men stopper så op. Hun ligger dovent på sofaen og ser Friends på deres kæmpe store tv. Jeg lyver ikke, når jeg siger det er stort. Madisons far er gået all in på det tv altså. Madison er faldet i søvn, så jeg går hen og nærmest hopper ned i sofaen for at være sikker på, hun vågner. Lettere forvirret får hun sat sig op og får øje på mig, hvorefter hun straks retter sig helt op.

“Bella, hvad laver du her?!” Udbryder hun forbavset og kigger på mig store søvndrukne øjne og et totalt bollehår.

“Jeg er netop flygtet fra den forfærdelige date, du har sat mig på!” Svarer jeg bebrejdende tilbage og hun løfter et øjenbryn, som hun ikke forstår, hvad jeg siger.

“Hvad snakker du om? Taylor er da vildt sød,” siger hun forvirret og kvæler et gab. Hun trækker tæppet tættere omkring sig.

“Er du klar over, hvor meget han snakkede?!” Tilføjer jeg nærmest helt hysterisk ved tanken. Også begynder jeg at fnise, da jeg husker, at jeg lige har sneget mig væk fra vores date, fordi jeg bildte ham ind, at jeg havde maveproblemer. Madison kigger på mig, som om jeg er blevet skingrende skør i løbet af de sidste par timer.

“Skat, har du drukket eller sådan noget?” Spørger hun med et fnis og jeg ryster på hovedet. Hun af alle burde da vide, at jeg ikke rører alkohol.

“Jamen hvad fniser du så for?” Presser hun på og iagttager mig, mens jeg kravler under tæppet i den anden ende af sofaen. Det er egentlig vildt længe siden, vi har haft en rigtig girl talk.

“Jeg stak af fra daten,” fniser jeg igen og rødmer ved tanken om, hvor akavet, pinlig og ikke mindst klam min undskyldning var.

“Hvad gjorde du?!” Udbryder Madison og måber. Ja, det havde hun sku nok ikke lige troet om mig, hendes altid fornuftige veninde, der kun gør det rigtige.

“Jeg stak af,” svarer jeg hurtigt med et tilfredst smil over hendes reaktion. Madison måber og jeg griner over hendes latterlige ansigtsudtryk.

“Hvordan?” Spørger hun næsten målløs og jeg må igen undertrykke et fnis.

“Jeg gik på toilet, skrev til Alex og han sagde, jeg bare skulle bilde Taylor ind, at jeg ikke kunne tåle maden også gå,” svarer jeg som om det var det mest naturlige i hele verden.. FUCK, jeg har ikke fortalt Madison noget om Alex endnu! Det føltes bare så naturligt, fordi han er så meget hverdag, men for fanden det er jo kun en ting mellem mig og ham. Hans venner ved det heller ikke, shit shit shit man!

“Jeg anede ikke, du kunne gøre sådan nog.. Vent, Alex?” Udbryder hun igen og ser for anden gang på rigtig kort tid meget forvirret ud. Jeg panikker nærmest indvendig og sidder bare og kigger på hende med en grimasse, der er en blanding af et smil og et jeg-tuder-snart udtryk. Hvad skal jeg dog sige til hende? Alex’ og mit forhold er så kompliceret, tror ikke engang man kan kalde det et forhold. Ingen af os siger noget i et stykke tid, men jeg ved det er, fordi hun venter på, jeg svarer, og da jeg ikke gør det, lægger hun hovedet på skrå med et flabet smil. Oh shit, hun har luret mig.

“Er der noget, du ikke har fortalt mig søde? Er det derfor, du ikke vil med til fester eller på dates pga af denne her mystiske Alex-fyr?” Madison smiler til mig og jeg ryster meget overbevisende på hovedet. Nej, det er ikke derfor eller det tror jeg i hvert fald ikke. Det må det ikke være. Åh gud, jeg kan jo ikke engang selv finde ud af det.

“Bella sig det nu!” Hviner hun utålmodigt og kaster en pude efter mig. Jeg fniser og ryster på hovedet og hun kigger såret på mig.

“Hvorfor vil du ikke fortælle din aller bedste veninde det?” Spørger hun og lyder pludselig helt alvorlig. Jeg trækker på skuldrene, tom for ord, hvad fanden skal jeg sige.

“Madi, det er vildt komplic..” Prøver jeg, men hun afbryder mig.

“Fortæl det nu bare!” Hviner hun og griber fat om en pude, som hun begejstret knuser i hendes favn, mens hun har rettet sin fulde opmærksomhed mod mig. Langsomt giver jeg op velvidende om, at jeg er nødt til at fortælle det. Jeg sukker og fisker min Iphone frem.

“Du kender godt app’en Boring ikk?” Spørger jeg stille, mens jeg låser min Iphone op og går ind i min kamerarulle for at finde de få billeder af ham, jeg har.

“Ja, selvfølgelig gør jeg det,” svarer hun hurtigt og følger meget opmærksomt med i alt, hvad jeg foretager mig.

“Okay så, hans navn er Alexander Walker og han bor i en lille by, der hedder Hilhurst, hvilket er 5 timer væk, så jeg har ikke mødt ham. Men han skrev til mig på Boring for ca 4 måneder siden, og vi har snakket, skrevet eller FaceTimet hver dag lige siden og jeg ved godt, det lyder skørt, men han er virkelig virkelig sød og han er latterligt lækker, du forstår det slet ikke,” fortæller jeg og et eller andet sted er det rart endelig at snakke med nogle om det hele.

“Madi, jeg tror aldrig, jeg har været så tæt og alligevel så langt fra nogen før,” slutter jeg af og rækker hende min mobil med billederne af ham.

“O-M-G Bella, han er jo fucking lækker!” Hviner hun og springer over for at omfavne mig.

“Du lyder næsten som om du crusher på ham,” fniser hun og kigger igen på billederne.

“Men det er lige det, selv hvis jeg gjorde ville det jo ikke kunne lade sig gøre, Madi,” svarer jeg en smule nedtrykt og hun kigger op på mig med store øjne. Jeg tror ikke, hun er klar over, hvor meget han egentlig fylder i min hverdag.

“Bella, selvfølgelig kan det da det! Dig og mig, vi tager bare en uge fri også besøger vi ham!” Hviner hun begejstret og krammer mig igen. Wow okay, måske har hun fattet, at jeg er en smule vild med ham.

“Jeg ved ikke rigtigt,” mumler jeg forvirret over det hele. Han er jo også en kæmpe player, så nej det er nok ikke en god ide.

“Bella stop, vil du ikke nok ringe til ham nu? Jeg vil også snakke med ham. Ihh, min bedste venindes crush!” Hun spjætter næsten helt begejstret og jeg begynder at fnise igen ved tanken om alt det her.

“Okay, men please styr dig lidt, når vi snakker med ham,” fniser jeg og hun skuler til mig, hvilket bare får mig til at fnise endnu mere.

“Jeg opfører mig dig altid pænt!” Svarer hun fornærmet igen og jeg griner, inden jeg går ind under mine kontakter og ringer ham op over FaceTime.

“Advarsel, hans stemme er lækker lækker!” Siger jeg hurtigt og Madison smiler stort, da hun høre de velkendte FaceTime lyde. Pludselig stopper det og jordens dejligste ansigt kommer til syne på min skærm og får mig til at blive helt varm inden i.  

“Hej smukke, hvad så? Slap du væk?” Spørger han kækt uden den mindste ide om, at Madison sidder lige ved siden af. Hun måber til mig og jeg nikker og fniser, så Alex løfter et øjenbryn.

“Bella, hvad sker der?” Griner han hurtigt og lettere utilpas.

“Sorry, babe” svarer jeg hurtigt og han virker lettet, da han kan høre, at mit tonefald er fjollet.

“Men altså Madison overfaldte mig og begyndte at udspørge mig om dig, også insisterede hun på, at vi ringede til dig,” fortæller jeg, så et stort smil breder sig på hans læber.

“Det er overhovedet ikke sandt!” Udbryder Madison og kravler op ved siden af mig, så Alex og hende også kan se hinanden. Alex ryster på hovedet af os.

“Det må jeg sige, mus. Det har du gjort godt, hun ser jo lige så godt ud som dig,” siger han og blinker kækt til os. Madison fniser og jeg ryster på hovedet af ham.

“Skat, ikke læg an på hende. Hun skal ikke falde for dine player tendenser,” retter jeg på ham og han slår ud med armene, hvilket fortæller mig, at hans Iphone bare står på hans skrivebord.

“Jeg lægger da overhovedet ikke an på nogle her, jeg fortæller bare sandheden,” svarer han bebrejdende igen.

“Og desuden troede jeg ikke, du var til kælenavne?” Fortsætter han og hentyder til vores sms’er fra toilettet på caféen. Jeg smiler skævt og lægger hovedet på skrå, gud hvor er han dejlig. Hvorfor kunne han ikke bare være her? Madison er pludselig blevet så stille og hun virker helt tredje hjuls agtig, hvilket ellers er nyt. Det plejer at være mig, men jeg tror faktisk ikke, det generer hende. Hun ser ud til at nyde at se mig helt skudt i en dreng, jeg ikke kan få. Ja, jeg har indrømmet det, han gør et eller andet ved mig og det er noget møg.

“Jeg har intet imod kælenavne, det skal bare ikke være dem, du bruger på de 347 andre piger, du snakker med,” svarer jeg og bider mig kort i læben. Alex griner og lyden gør mig mere glad end jeg har været hele dagen.

“Du ved godt, jeg kun snakker med dig. Vi snakker så tit, at jeg ikke har tid til de andre længere, du er faktisk meget krævende,” brokker hans sig. Det er ment i sjov, men jeg vælger at spille fornærmet, det holder dog ikke særlig længe før jeg igen smiler som en åndssvag.

“Du kan da bare lægge på?” Svarer jeg udfordrende igen. Han kunne godt finde på at gøre det, men jeg føler mig alligevel ret sikker på, at han ikke gør det og hvis han gjorde ville han ringe igen om 5 minutter.

“Det har jeg ikke lyst til,” indrømmer han og begynder at bevæge sig for at åbne et vindue. Han pusler lidt rundt og finder så sine smøgere frem.

“Skatte?” Siger jeg hurtigt og får hans opmærksomhed igen. Han nikker som tegn på, at jeg bare skal snakke, mens han tænder sin smøg.

“Hvis du alligevel skal ryge, så vender jeg altså tilbage til Madison. Jeg ringer i aften, okay?” Spørger jeg og han ryster på hovedet. Det skal han da overhovedet ikke bestemme? Hvis jeg vil ringe, så ringer jeg altså. Jeg når dog ikke at svare på det før, han siger.

“Jeg tager til fest nu her, mus. Vil du have jeg ringer i nat eller skal jeg bare ringe når jeg vågner?” Spørger han mig og jeg mindes sidste gang, han var til fest, hvor han begyndte at sige, han kunne lide mig. Jeg kan virkelig også godt lide ham, men det duer altså ikke.

“I morgen du skal hygge dig og prøv at undgå at få tæv, fordi du kysser eller knalder med mere end en,” driller jeg og han griner.

“Jeg lover ikke noget, babe,” svarer han hurtigt og jeg ryster på hovedet af ham.

“Ses Alex,” siger jeg.

“Ses dejlige,” svarer han også lægger vi på.

 

Madison sidder bare og kigger på mig med det største smil. Hun virker helt målløs.

“Okay, hvem er den dreng og hvad gør han ved dig? For jeg vil virkelig gerne have opskriften på det,” udbryder hun begejstret. Og jeg forstår ikke, hvad hun mener. Jeg var da bare mig selv, var jeg ikke?
“Skat, du var så cool, selvsikker og flirtende. Han er jo helt skudt i dig!” Hun er sprunget ned fra sofaen i ren og skær begejstring, men jeg synes altså hun overdriver.

“Ej stop, det er bare noget du siger,” mumler jeg næsten helt genert. Okay, måske kan han gøre ting ved mig, som ingen andre kan, men det betyder jo ikke, at han er vild med mig. Nærmere omvendt.

“Jeg mener det altså Bella. Vi er nødt til at besøge ham!” Siger hun fast besluttet og jeg bliver pludselig helt bange. Skal jeg virkelig det? Hvad nu hvis, han bare vil knalde også dropper mig igen? Han er jo trods alt en player, det ville jeg slet ikke kunne klare. Nej, det er bedst som det er nu. Alligevel er der kun gået 2 minutter, siden vi lagde på og jeg kan allerede mærke, jeg savner ham.

Fuck.  

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...