Strangers

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2018
  • Opdateret: 3 apr. 2018
  • Status: Færdig
Alex og Bella er modsætninger af hinanden. Han gør akkurat som det passer ham og har bestemt ikke travlt med at komme væk fra fester, druk og piger. Bella derimod er typen, der er til faste forhold, arbejder mere end hun burde, samtidig med hun passer sin skole. En dag falder de tilfældigvis i snak over app'en 'Boring'. Kan man overhovedet være venner, når man er så forskellige? Og er det mærkeligt at få sommerfugle i maven, når man tænker på en, man aldrig har nødt? Mødes de nogensinde?

68Likes
85Kommentarer
27925Visninger
AA

4. 3. Bortvist

Kapitel 3. - Bortvist

Alexander’s synsvinkel: Fredag 10 November  2017, 09.58, regn - Hilhurst High, Hilhurst, England.

 

Drengene og jeg står ved vores sædvanlige skur og ryger. Vores skole er en af dem med den er latterlige ryge politik der siger, at vi skal skride væk fra skolens grund, hvis vi skal ryge. Så vi bruger dagligt det ene frikvarter efter det andet nede ved cykelstativerne, der lige præcis ikke er på skolens grund. Det pisser ned, vejret er virkelig blevet dårligt og det fandeme også begyndt at blive koldt. Jeg tager et hvæs af min smøg og kigger ud over skolens udendørsarealer. Mit blik lander på en blond pige, hun ser faktisk ret lækker ud på den her afstand. God krop, også går det op for mig, det er Sophia, og hun har retning mod os! Fuck no, jeg magter hende ikke. Ja, hun er fucking lækker og alt det der, og vi har da også kneppet et par gange, men jeg gider ikke, at hun begynder at tro, jeg er hendes lille dukke, som hun bare kan koste rundt med. Hun burde fandeme vide bedre. Jeg scanner pladsen for flugtveje, men som om hun kan læse mine tanker, råber hun op nærmest gennem hele skolegården. Fuck no altså!

“Alex, vi skal lige tale.” Hendes stemme drukner lidt i regnen, men noget tyder på, at hun er sur. Hvorfor? Altså jeg kyssede lidt med en eller anden brunette i fredags. Vent, jeg havde hende vidst også med på toilettet, ellers var det hende den anden. Jeg kan sku ikke huske det, hovedsagen var jeg fik fisse.

“Oh, så er der ballade, lille Alex,” siger Brandon grinende og klapper mig på skulderen, inden ham og de andre begynder at gå ind igen. De ønsker mig held og lykke, og jeg giver dem fingeren, mens de går grinende væk. De kan sku da ikke efterlade mig alene med kvindemennesket. Til mit held har jeg prøvet det før, og jeg orker ikke drama, så jeg sender hende et charmerende smil, og læner mig afslappet op af skuret, da hun kommer tættere. Nu er det sku tid til at være et manipulerende fjols.  Jeg skodder min smøg og lægger hovedet lidt på skrå, mens jeg betragter hende. Jeg kunne gøre det forbi, men jeg er ærlig talt ikke færdig med hendes gode røv og dejlige patter, så jeg tror bare, jeg lægger hende lidt på hylden. Så kan jeg altid ringe til hende senere.

“Hej baby,” siger jeg og hun stiller sig opgivende op foran mig og sukker.

“Alex, hvorfor har du kneppet en eller anden billig tøs i fredags?” Spørger hun bebrejdende. Hun kører lige på og hårdt, dropper small talken. Men hvorfor ikke? Fisse er fisse. Jeg trækker på skuldrene og går lidt frem mod hende.

“Er jeg ikke nok for dig?” Fortsætter hun. Jeg måber kort, tror hun helt seriøst, at vi er sammen? Er hendes hoved fuldstændig skruet forkert på eller hvad? For fanden da, hun er naiv, det tøsebarn. Jeg får mit neutrale ansigtsudtryk på og tager min hånd op til hendes ansigt og kører en tot hår om bag hendes øre.

“Selvfølgelig er du det, baby, men du ved godt, jeg ikke er til faste forhold,” siger jeg blidt og hun kigger op på mig og nikker. Godt, så er den feset ind, så kan jeg stadig ringe efter hende, når jeg vil og hvor jeg vil, så kommer hun rendende som min lille hundehvalp. Ja, der er sku ikke meget modspil i hende, trods hun også godt kan være ret flabet overfor de andre. Måske er det min effekt på hende? Jeg ved det ikke, men det er i hvert fald spil fra galleriet for mit vedkommende. Jeg kalder heller aldrig pigerne deres rigtige navn, hvis jeg nu skulle have byttet om på dem. Så er det nemmest bare at kalde dem, smukke, søde og alt det der. Hun tager prøvende min hånd, og jeg har virkelig meget lyst til at trække den til mig, men den her skal lige helt hjem.

“Så vi er stadig okay?” Spørger hun og endnu engang måber mit indre jeg. Vi?! Hvordan kan hun seriøst tro, der et vi, når jeg lige har stået og sagt til hende, at vi ikke har et forhold. Jeg sukker, men nikker så og giver hendes hånd et klem. Sophia smiler tilfreds over samtalen og slipper min hånd for at give mig et hurtigt kys, som jeg formår at afvise, hvorefter hun fornærmet forlader mig. Hvorfor kan vi ikke bare være bollevenner, jeg gider ikke det der parforholds halløj. Jeg vil have lov til at være sammen med alle de piger, jeg vil altså. Hvorfor fuck kan hun ikke fatte det? Piger er seriøst belastende nogle gange. Jeg ryster på hovedet og tænder en ny smøg. Tjekker hurtigt Boring, mens jeg ryger, intet nyt fra Bella. Vi er faktisk begyndt at skrive ret meget sammen, det må snart have været en måneds tid eller sådan noget. Hvis hun havde gået på min skole, havde vi forlængst knaldet og jeg havde allerede droppet hende og knaldet med hende igen på nuværende tidspunkt, men det er ligesom ikke muligt, fordi vi bor 5 fucking timer fra hinanden og hun er ellers fucking lækker på det billede der, så det irritere mig. På den anden side, så kan det være, det kun er det billede hun er lækker på også gider jeg sku ikke, men hovedsagen er, at jeg har tænkt mig at finde ud af det. Så derfor skriver jeg stadig med hende. Jeg skodder smøgen og stikker min Iphone tilbage i min lomme. Jeg er ved at komme for sent til Mr. Johnsons kemi timer, men det kan være pisse ligemeget. Jeg hader kemi og er kommet i en gruppe med en eller anden nørde dreng, og han er sikkert glad for, at jeg ikke dukker op eller i hvert fald ikke til tiden.

 

10.17

Jeg åbner døren, indtil kemilokalet og tiltrækker mig straks alles opmærksomhed. Pas nu jeres egen fucking business venner!! Jeg ryster på hovedet og går længere ind, men bliver så stoppet af Mr. Johnson.

“Mr. Walker, du kommer for sent. Du ved godt, jeg ikke tolere den slags opførsel i min klasse,” siger han skarpt. Jeg kigger ligegyldigt på ham og kan ikke rigtigt finde ud af, om jeg skal lade den ligge eller svare igen.

“Jeg kan også bare gå igen?” Foreslår jeg nærmest uskyldigt og et flabet smil spiller om mine læber. Han ryster opgivende på hovedet og puffer mig i retning af nørde-drengen, der om muligt ser endnu mere opgivende ud en Mr. Johnson.

“Du kom,” mumler han næsten modløst. Jeg fnyser, fuck en pussy altså. Han er jo skide bange for mig. Jeg sætter mig dovent på stolen.

“Ja, det gjorde jeg. Hvad skal jeg lave, Henry?” Spørger jeg koldt og kigger ned på alle mulige glas, der er fyldt med væske i alle mulige farver.

“Jeg hedder ikke Henry..” Piber han og jeg ignorere ham. Jeg kommer aldrig til at snakke med ham igen, så det kan jo være fucking lige meget, hvad han hedder. Jeg sidder bare og kigger på de mange farvede væsker i glassene. Hvordan kan det her nogensinde blive nyttigt?

“Men du må på ingen måde komme til at blande den grønne og blå væske, så springer du hele forsøget i luften,” tilføjer han og kigger strengt på mig. Jeg ruller øjne af ham, som om jeg overhovedet havde tænkt mig at røre ved hans latterlige kemi projekt. Fandeme nej, så er han sku da lige så naiv som nogle af tøsebørnene. Jeg beslutter at tage en lur, det er sku nok alligevel det, der vil gavne vores samarbejde bedst, jeg skubber lidt til alt hans pis og ligger mig ind over bordet og lukker øjnene.

 

“Mr. Walker, er det dit ønske at få lov at sidde efter i dag?” Mr. Johnsons forfærdelige stemme vækker mig fra min lur og jeg sender ham et irriteret dovent blik og retter mig op i stolen. Henry er her ikke, hvor fuck er han, når man skal bruge ham? De andre er her sku da stadig. Jeg kigger mig forvirret omkring, hvor fuck er nørden? Fuck, han skal få det betalt, jeg smadrer ham efter skole.
“Hvad?” Mumler jeg irriteret, da Mr. Johnson stadig ikke er skredet. Hvad fuck vil han nu? Kan han ikke bare passe sit lorte lærer liv også lade mig være i fred?

“Kan du fortælle mig, hvad det er I er ved at lave?” Spørger han og kigger på mig med et hånligt blik og jeg skuler op til ham. Lettere nervøst kigger jeg ned på væskerne og bider mig i læben. Fuck no, jeg aner ikke, hvad jeg skal gøre. Henry sagde bare, at jeg ikke måtte blande den grønne med den gule, tror jeg da. Fuck it, hvis han er skredet, så må jeg sku gætte mig frem. Jeg nikker til Mr. Johnson, der løfter sit øjenbryn i en undren, da jeg griber fat i den grønne væske. Ha! Det havde han sku ikke regnet med, jeg kigger på farverne og beslutter mig for at hælde det i den blå og se, hvad der sker. Hurtigt og før Mr. Johnson kan nå at protestere hælder jeg den grønne ned i den blå og der lyder et højt brag, efterfulgt af en masse røg og det går langsomt op for mig, at Henry havde sagt, at jeg ikke måtte blande den grønne og blå væske. Ffs altså. Mr. Johnson tager kigger meget strengt på mig, da han åbner munden og kvækker;

“Kontoret nu!”

 

Ja, det er ikke første gang, jeg sidder i den mørke grønne sofa og venter på, at rektor får tid til at skælde mig ud. Alligevel er det fucking nederen hver gang, jeg forstår ikke, hvorfor det ikke er nok, at Mr. Johnson skælder mig ud. Jeg behøver vel ikke komme ned og se rektor Williams spille med musklerne hver gang. Jeg sukker og lukker et kort øjeblik øjnene, inden jeg beslutter mig for at skrive til Bella. Så har jeg da noget at lave, mens jeg sidder og venter.

Alex: Sidder foran rektors kontor og venter :/ Red mig!

Jeg slukker den igen og venter på, at hun skal svare. Jeg når knap nok at stikke den tilbage i lommen for den vibrere og jeg trækker den frem igen.

Bella: Kommer med det samme! Hvad har du lavet? :o

Alex: Kom til at springe kemi i luften..

Bella: Hvordan kan man komme til det? Haha

Jeg når ikke at svare, da døren indtil rektor går op og ud træder en masse mænd iklædt skjorte og jakkesæt. Rigtige slipsetyper, fy for helvede aldrig i mit liv, om jeg skal ende sådan! De forlader snakkende rektors kontor en efter en og til sidst, er det kun ham, der sidder tilbage i sin åndssvage stol. Han får øje på mig og sender mig et medfølende blik, som om han har ondt af mig. Gu har han røv, han skal bare lade mig være i fred. Rektor Williams nikker til mig som tegn på, at jeg gerne må komme ind. Mod min vilje rejser jeg mig fra stolen og slentrer ind på kontoret, jeg gider virkelig ikke se på ham eller høre på hans pis. Irriteret sætter jeg mig ned i en af hans stole og prøver med vilje at sætte mig så dovent og provokerende så muligt.

“Ja, Alexander. Mr. Johnson har givet udtryk for, at der er lidt problemer, når det kommer med din tilgang til skolearbejdet. Ja, det har de andre lærere egentlig også. Har du noget at tilføje eller skal jeg fortælle dig, hvad det er vi snakker om her?” Han kigger spørgende på mig, men jeg ignorere hans blik og sidder bare og kigger ligegyldigt på ham. Han kan fucking rende mig! Problemer med min tilgang til skolen? De kunne sku da bare lave noget undervisning, som man rent faktisk gad høre på. Fuck dem altså.

“Nej? Godt. De forskellige lærere mener, at du kommer for sent til timerne, møder uforberedt op, er åndeligt fraværende i timerne eller reelt fraværende, udover det forstyrre du klassen og skaber uro, så sent som i dag lavede du en eksplosion i kemi, er det korrekt?” Hans mørke øjne finder vej mod mine, og han ved jo godt, at det passer. Hvorfor overhovedet gøre sig den umage at spørge? Jeg puster tungt ud og trækker på skuldrene, gider ikke bruge min tid på at svare. Rektor Williams læner sig ind tålmodigt ind over sit skrivebord og folder hænderne, mens han betragter mig. Ad stalker.

“Alexander, du er nødt til at gøre noget ved det her. Hele din attitude og tilgang til skolen ellers er jeg nødt til at smide dig ud. Indtil videre har jeg besluttet mig for, at du har eftersidning hver onsdag resten af året sammen med Mr. Johnson, oven i det tager jeg kontakt til dine forældre og ja, så kan du komme på tænker fra i dag og til og med onsdag i næste uge, forstået?” Fri fra skole, lyder ikke slemt, tværtimod, det er sku tiltrængt med lidt ekstra ferie. Jeg ved dog godt, at hvis det sker igen ryger jeg helt ud, men fuck nu det. Problemet er bare, at de skriver til min mor. Hun bliver pisse gal, må sikkert ikke gå ud de næste 4 måneder eller sådan noget pis, men det skal hun fucking ikke bestemme. Og jeg sværger, jeg kommer til at dø hver onsdag, fuck Mr. Johnson, fuck skolen, fuck dem alle sammen. Jeg kigger irriteret hen på Rektor Williams, der nikker igen som tegn på, at jeg godt må gå. Frustreret rejser jeg mig op og skrider. Skal sku ikke være her et minut længere, no way de får mig til det!

 

18.31

“Jeg sværger, hun er sur, Bels. Hun har givet mig stuearrest den næste måned og tilføjede bagefter, at jeg var sluppet billigt,” brokker jeg mig. Min Iphone ligger på skrivebordet ved siden af min computer. Jeg har slået den på speaker, og sidder og tjekker FB, mens jeg snakker med hende. Har lidt overvejet at stalke hende, men det virker også bare lidt creepy, en anden dag måske.

“Det er da forståeligt nok. Hun bryder sig ikke om, at hendes søn render og laver ballade,” svarer hun og fniser. Som om det er sjovt, det er noget fucking pis. Alligevel kan jeg ikke lade være med at trække lidt på smilebåndet, lyden af hende der fniser er dejlig. Hun er i sig selv ret dejlig, gad godt hun boede tættere på, men sådan er det jo.

“Mig? Laver ballade? Kunne jeg da aldrig finde på,” svarer jeg ironisk og prøver at lyde uskyldig. Et ikke særlig vellykket forsøg at dømme udfra hendes grin, der strømmer fra min Iphone og ud i værelset.

“Nej, overhovedet ikke!” Fortsætter Bella ironisk. Gad vide, hvad hun laver lige nu? Jeg kan høre hun taster på sin computer, måske er hun ved at lave lektier eller sådan noget. Det burde jeg også, men ærligt, jeg har ikke lavet lektier siden 7 klasse.

“Hvordan har du det egentlig? Jeg mener, er det blevet bedre med Chris?” Spørger jeg og mit tonefald er både mere alvorligt, men også blidt og bekymret. Det ligner sku ikke mig. Hun sukker i den anden ende og jeg fortryder lidt, at jeg spurgte.

“Det går vel fint, tror jeg. Han bliver ved med at skrive til mig, og jeg gider ham ærligt ikke. Jeg synes, han har været en nar.” Hendes stemme virker opgivende og jeg ville ønske, jeg kunne gøre et eller andet for at hjælpe hende, men det er den skide afstand igen.

“Du må i hvert fald love ikke at gå tilbage til ham,” påpeger jeg hurtigt og ved godt, det er en lidt farlig en at smide, men jeg synes, det virkelig ikke. Han lyder som lidt af en idiot.

“Jeg ved det ikke.. Han siger, han vil tatovere mit navn,” fortæller hun og jeg rynker brynene i undren. Vil han have tatoveret sin ekskæreste navn? Hvorfor fanden vil han det?

“Hvorfor?” Spørger jeg en anelse forvirret og klør mig ubevidst i nakken. Han lyder ærligt som lidt af en spøjs fyr. Bella sukker opgivende og jeg kan godt fornemme, at jeg er ved at bevæge mig ind på et lidt mere personligt område, normalvis ville jeg aldrig snakke og interessere mig så meget for en pige, men jeg kan ikke lade være. Hun er rent faktisk interessant.

“Alex, han er psykisk syg. Han har været indlagt på psyk før og alt muligt, og oven i det tager hans også stoffer og sådan noget pis. Du aner ikke, hvor meget lort, jeg har hevet ham ud af.” Hun lyder en anelse frustreret og magtesløs og jeg skærer en grimasse ved tanken om, hvor meget lort jeg laver. Tænk, hvis hun vidste det. Tænk, hvis vidste, at jeg den første aften, jeg skrev til hende var jeg på vej til at bryde ind i et hus. Tænk, hvis hun vidste, at jeg til tider også tager alt muligt pis.

“Det er jeg sku ked af at høre,” mumler jeg og lyder nok en anelse fraværende, men jeg ved ikke lige, hvad jeg skal svare. Et vindue popper op på min Facebook og jeg kan se, det er Ethan, der skriver.

Ethan: Hvad skete der i dag? :o

Alex: Rektor har sendt mig på tænker ;)

Ethan: Sure mokke, haha, hvornår er du back?

Alex: På torsdag, tror jeg

Ethan: Cool, må jeg komme forbi mandag, tirsdag og onsdag? Haha orker ikke lige skole

Alex: Kommer bare, men min mor er fucker sur, så undgå hende. Har btw stuearrest

Ethan: Stuearrest? I hvor lang tid?

Alex: En hel fucking måned

Ethan: Seriøst? Vi sniger dig ud! Husk julefesten ;))

Alex: Ja tak, den skal vi ikke gå glip af!

Alex: Smutter igen, ses

 

“Hvad laver du? Du virker fraværende,” Bellas søde stemme river mig tilbage til vores samtale, hvor jeg med sikkerhed bare har siddet og svaret ja, nej og mhm, mens hun har talt.

“Sorry, Ethan skrev lige - er lort til at multitaske,” svarer jeg og det får hende til at grine. Hun er så sindssygt dejligt at høre på. Jeg sværger, hvis drengene så mig nu ville de tro, jeg var blevet følsom, men hun gør et eller andet ved mig. Tør slet ikke tænke på, hvilken effekt hun ville have på mig, hvis vi skulle mødes en dag. Tanken får mig til at snappe efter vejret, fuck hun kan gøre nogle ting ved mig den pige.

“Hvem er Ethan?” Spørger hun nysgerrigt og jeg lukker min mac sammen og smækker afslappet begge ben op på bordet, mens jeg lytter til hende.

“Bedstevennen eller hvad man kalder det, haha, der er også Brandon og Jason,” fortæller jeg og hun griner. Jeg forstår ikke helt det sjove i vores navne, mens jeg har absolut intet imod, at hun griner. Det er en rar lyd.

“Hvad er det, der er så sjovt?” Spørger jeg og sidder med et skævt smil på læberne. Hun fniser og svarer så: “Jeg er bare slet ikke i tvivl om, at I er den der populære gruppe på din skole. Man kan nærmest høre det på navne, en flok dame magneter.” Jeg griner og skal lige til at protestere, men så stikker Nora hovedet ind på mit værelse og afbryder vores samtale.

“Vi skal spise. Hvem snakker du med?” Hendes blik søger nysgerrigt mod min Iphone på bordet, og jeg skuler til hende og skynder mig at svare, inden Bella kan nå det.

“Ikke nogle, jeg kommer om lidt. Smut lige,” knurrer jeg af hende, men hun blinker bare provokerende til mig og lukker døren efter sig. Jeg ryster på hovedet af hende.

“Det er så Nora, jordens største mide,” kommentere jeg og jeg kan næsten fornemmes Bellas smil gennem mobilen.

“Tror slet ikke, hun er så slem, men du må hellere få noget mad, skatte. Ses,” siger hun en smule flabet og jeg kigger hurtigt overrasket ned på min Iphone. Jeg troede sku ikke, at hun var sådan en slags pige. Der blev hun lige lidt mere interessant, hvis det overhovedet er muligt.

“Ses, babe,” svarer jeg igen og hun fniser, da hun lægger på. Jeg sidder tilbage i min stol og føler mig som den største idiot med mit fjogede smil, der går helt op til ørene. Jeg ryster på hovedet, hvad fanden gør den tøs dog ved mig? Langsomt rejser jeg mig op og går ned for at få aftensmad. Sikke en dag.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...