Strangers

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2018
  • Opdateret: 3 apr. 2018
  • Status: Færdig
Alex og Bella er modsætninger af hinanden. Han gør akkurat som det passer ham og har bestemt ikke travlt med at komme væk fra fester, druk og piger. Bella derimod er typen, der er til faste forhold, arbejder mere end hun burde, samtidig med hun passer sin skole. En dag falder de tilfældigvis i snak over app'en 'Boring'. Kan man overhovedet være venner, når man er så forskellige? Og er det mærkeligt at få sommerfugle i maven, når man tænker på en, man aldrig har nødt? Mødes de nogensinde?

68Likes
85Kommentarer
27894Visninger
AA

19. 18. Sommerferie del 2

Kapitel 18. - Sommerferie del 2

Isabella’s synsvinkel: Lørdag 23 Juni 2018, 03.17, nat stjerneklar himmel - Sommerhuset.

 

“BELLA! BELLA!” Alex’s hæse stemmer råber hele rummet op og jeg slår forskrækket øjnene op, hvad sker der? Han har sluppet sit tag om mig, og jeg har ellers ligget i hans arme hele natten. Han ligger helt urolig, badet i sved og rykker på sig. Ja, han klynker helt.

“Hey babe, rolig jeg er her,” kalder jeg, da det går op for mig, at han har mareridt. Han slår ud med armene, da jeg forsigtigt prøver at lægge min hånd på hans bryst og vække ham.

“DU MÅ IKKE,” råber han og griber ud efter, der hvor jeg lå før. Jeg kan virkelig ikke lide at se ham sådan her. Har han tit mareridt? Forsigtigt lægger jeg mine hænder på hans skuldre, denne gang med et lidt mere bestemt greb og rusker stille i ham, mens han ligger og klynker under mig. “Alex vågn op, jeg er lige her,” siger jeg stille og bliver helt knust, da jeg ser, at han begynder at græde. Jeg har aldrig oplevet ham sådan her før, ikke engang da hans forældre blev skilt, græd han. Jeg stryger ham over håret og rusker lidt mere i ham, mens jeg kalder på ham.

“Nej nej nej, bliv nu her,” hvisker han grådkvalt og hiver næsten efter vejret, mens tårerne løber ned over kinderne på ham, hvad er det dog, han drømmer?

“Skat, vågn op. Jeg er lige her,” siger jeg bestemt, samt en smule højere end de andre gange og langt om længe åbner han hans smukke øjne, mens han hiver efter vejret.

“Træk vejret, babe,” fortsætter jeg og nusser ham i håret. Min dejlige dreng, hvad er det dog, der gør, at han skal få det sådan her? Ja, jeg vidste godt, at han ikke havde det helt nemt, men jeg tror, han har det meget værre end han lige giver udtryk for. Hans skræmte øjne fanger mine og hans nøgne bryst hæver og sænker sig i en ubeskrivelig fart. Jeg lægger forsigtigt min hånd på hans bankende hjerte. Tårerne er stadig at skimte i hans øjne, og jeg stryger ham endnu engang over håret, mens jeg betragter ham.

“Er du okay?” Spørger jeg stille, inden jeg blidt lægger mig ned ved siden af ham igen og fortsætter med at nusse ham i håret. Han siger ikke noget, men strammer bare sit greb om mig og krøller sig helt sammen ind til mig. Åh gud den dreng betyder så meget for mig. Vi ligger sådan i et stykke tid, mens jeg mærker, hvordan han langsomt får kontrol over sin vejrtrækning.

“Du må ikke gå fra mig,” hvisker han hæst efter et stykke tid og jeg kan mærke ham spænde op i hele kroppen, i det han endnu engang strammer sit tag om mig.

“Det kunne jeg heller ikke finde på, skat,” svarer jeg. Er det virkelig det, han er så bange for, at jeg går fra ham? Jeg troede, det var min frygt. At ham der var playeren, skulle gå fra mig.

“Nej, jeg mener det. Du må ikke gøre ligesom alle de andre, jeg vil ikke miste dig.” Hans stemme er helt rug og han gemmer hovedet i den af hans t-shirts som jeg har på. Alle de andre? Hvem er alle de andre?

“Hvad drømte du?” Spørger jeg efter lidt tid, mens mine fingre kører rundt i hans fugtige hår. Jeg er så bekymret for ham lige nu, var slet ikke klar over, at han betød så meget for mig, men når han ligger sådan her, kan jeg slet ikke gøre noget. Han er min og jeg er hans.

“Matthew dræbte mor, Nora og bebs også havde jeg kun far og dig, men far smed mig ud. Han ville ikke have mig, jeg var ikke god nok til ham også var der kun dig tilbage, også dræbte de dig. Drengene dem alle tre. De sagde, du ikke var god for mig og det er du og de lyttede slet ikke til mig, de dræbte dig bare, og jeg prøvede virkelig at redde dig,” fortæller han stille, mens hans greb løsner sig en smule, da det går op for ham, at jeg er her i levende live. Jeg tror, han savner sin familie mere end han lige giver udtryk for og tydeligvis bebrejder han mændene i hans familie for det hele. Han har det ikke helt godt i hvert fald.

“Du savner dem, gør du ikke?” Spørger jeg stille og han nikker svagt med hovedet hvilende på min mave. Han er sød og helt sårbar, meget anderledes end jeg er vant til at se ham.

“Vi finder en løsning på det hele, når vi kommer hjem. Det lover jeg,” siger jeg og kan godt mærke, at jeg ikke kommer til at få mere plads for mig selv i aften. Han hænger næsten på mig som en lille abeunge, men det er på sin vis ret sødt. Alex’s vejrtrækning bliver langt om længe mere rolig, og da jeg endelig tror, han er faldet i søvn lader jeg udmattet mine øjne glide i, men hører så hans stemme igen.

“Jeg elsker dig, Bella.” De 4 ord bryder stilheden og får min mave til at trække sig sammen i et sug. Han har sagt det før nede på stationen i telefonen, men aldrig til mig direkte og gud, hvor elsker jeg virkelig også ham. Jeg smiler og han strammer grebet om mig, så der slet ikke er nogen tvivl om, hvem jeg tilhøre.

“Jeg elsker også dig,” svarer jeg og kysser ham hurtigt, inden jeg lægger mig ned for at sove igen med Alex viklet fuldstændig ind i mig og rundt om mig, men det gør ikke noget for han er min nu.

 

09.37

Jeg vågner, fordi jeg har det latterligt varmt og føler mig fuldstændig fugtig og klistret, hvilket med garanti skyldes, at Alex ligger lige så viklet ind i mig, som da vi faldt i søvn og jeg smiler svagt ved tanken om hans søde ord, samtidig med at bekymringerne om ham rammer mig. Egentlig er jeg vågnet ret tidligt taget i betragtning af vores snak i nat. Et svagt smil breder sig på mine læber, som han ligger helt roligt med let spredte læber (som jeg elsker at kysse) og trækker vejret tungt. Shit, hvor er han dog dejlig. Og fuck, hvor har jeg det dog varmt taget i betragtning, at det eneste tøj, jeg overhovedet har på er hans hvide t-shirt. Jeg rykker en anelse på mig i håbet om at få en smule køligere luft ind på kroppen, men det resulterer blot i, at et søvndrukkent hoved bliver løftet fra min mave og kigger forvirret op. Jeg smiler til ham og han kaster sig udmattet og tungt ned på ryggen ved siden af mig, og jeg nyder straks at få lidt luft til kroppen.

Jeg overvejer at stå op og gå i bad, men jeg kan ærligt ikke få mig selv til at gå fra ham efter hans mareridt i nat, hvilket nok egentlig bare er lidt overdrevet far min side af, men jeg bliver liggende for en sikkerheds skyld og jeg har bestemt heller intet imod at ligge og kigge på ham. Og så efter lidt tid møder et par dejlige brune øjne mine og jeg smiler svagt til ham.

“Vækkede jeg dig?” Spørger jeg og et lille smil finder frem på hans læber, og gør mig glad helt ud til fingerspidserne. Han er okay og han har det godt for nu i hvert fald.

“Jaa lidt,” svarer han og nusser mig på underarmen med små blide strøg. Han er nok en af de mest kærlige personer, jeg nogensinde har mødt, hvilket bestemt ikke er det første hånds indtryk, man får af ham. Når man møder Alex, tænker man helt klart på en af de charmerende kolde hjerteknuser typer, som altid får som sin vilje og gør akkurat hvad der passer dem, men Alex kom virkelig bag på mig. Ja, han har nogle af de træk, men han er virkelig også kærlig og sød.

“Det må du undskylde,” siger jeg og rykker hovedet frem, så jeg kan få mit morgenkys. Alex er da bestemt heller ikke langsom i opfattelsen og jeg smiler glad, da hans læber rammer mine.

“Du skal ikke sige undskyld, baby,” svarer han og trækker mig tættere på, men jeg har det altså stadig virkelig varmt, så hvor meget jeg end nyder at ligge hos ham, er det ikke specielt behageligt lige nu.

“Jeg har det varmt, skat. Du er rigtig varm,” tilføjer jeg og rykker en anelse væk igen. Han er også frygtelig klistret i det, men jeg gætter på det skyldes sveden, men den har jeg egentlig ikke noget imod. Det er mere fordi, det er så varmt.

“Hm, vil du med i bad så?” Spørger han og smiler sit jeg-er-ude-på-ballade-smil igen, så jeg ikke kan lade være med at fnise. Jeg nikker, inden jeg kravler hen og giver ham et kys. Gud, hvor kan det ikke andet end at blive en fantastisk ferie.

 

10.33

Det var nok det bedste bad, jeg nogensinde har taget, og det fortæller, det smørrede smil på Alex’s læber sandelig også. Jeg ved ikke, hvad fanden det er, han gør ved mig, men jeg kan overhovedet ikke stoppe med at smile, hvilket nok er en anelse afslørende, da vi går ned af den snoede trappe. Madison og Ethan er allerede oppe, og de sidder og spiser og pjatter sammen, men stopper ret hurtigt, da de får øje på os.

“Sikke I dog smiler begge to,” kommenterer Ethan, så vi alle sammen begynder at grine. Jeg griber Alex’s hånd og vi går over og sætter os ned ved de to andre.

“Hvad har I af planer i dag?” Spørger Madison henvendt til Alex og jeg. Alex har rejst sig fra bordet og er i gang med at hælde en blanding af havregryn og chokopops op i samme tallerken. I mine øjne en lidt sær blanding, men hey det skal jeg ikke bestemme.

“Hm, jeg tænker ikke, vi har nogle specielle,” svarer jeg og hælder appelsinjuice op i et glas, mens jeg betragter Alex sætte sig ned.

“Vi kunne tage på stranden?” Foreslår Alex lidt efter med munden fuld af havregryn, chokopops og mælk, og jeg som troede, at han ikke kunne fremstå ucharmerende.

“Du’ lækker, skat,” kommenterer jeg hurtigt og griner, så han bare ryster på hovedet af mig. “Men jo stranden lyder fint i min ører,” fortsætter jeg og kigger skiftevis fra Ethan til Madison, der begge melder, at de også er på.

 

11.24

Da vi er færdige med at spise går Ethan og Alex ud for at ryge. Egentlig er jeg ikke specielt meget for rygning, men det generer mig ikke som sådan. Jeg er endda begyndt at vænne mig til lugten, og nu minder den mig om Alex, så det gør mig ikke rigtig noget. Jeg kaster et blik ud på drengene, de griner begge to, og jeg smiler, han gør mig så latterligt glad.

“Du kan slet ikke stoppe med at smile vel?” Madisons stemme afbryder mig og jeg går væk fra vinduet og sætter mig hen i den hvide sofa til hende. Jeg er iført Alex’s hættetrøje, og mine egne natbukser også undlod jeg undertøj, fordi jeg ikke lige gad bruge tid på at tage det på.

“Neej, jeg ved ikke helt, hvad det er, han gør ved mig,” fniser jeg og sidder lidt og overvejer, hvor meget jeg skal fortælle hende. Jeg har brug for at snakke med hende, og hun er min bedste veninde, hvad skulle hun sige videre?

“Hvad med Ethan?” Spørger jeg og lægger hovedet på skrå, mens jeg betragter hende. Besluttede mig for, at hvad der skete i nat bare bliver mellem Alex og jeg.

“Han er da meget sød, bestemt også lækker, men det er det. Der kommer ikke til at ske noget, Bella, men han er godt selskab, når du nu ikke er til at komme i kontakt med.” Madison griner og jeg griner, jeg tror, det her bliver den bedste sommerferie nogensinde. Omgivet af skønne mennesker, det kunne næsten ikke være bedre.

“Er I sammen nu? Dig og Alex?” Spørger hun efter lidt tid, hvor vi bare har siddet og snakket og pjattet. Jeg smiler svagt og rødmer ved tanken, er vi egentlig det? Jeg vil gerne, og et eller andet sted er vi jo også, men det er bare ikke officielt, og jeg kunne ikke forestille mig, at Alex ville have et behov for at gøre det officielt. Alex er Alex og han har været vant til mange piger i lang tid, så jeg tror måske ikke, han har helt lige så meget lyst, som jeg har.

“Jeg ved det ikke, på en måde, tror jeg.” Jeg lyder tøvende, men jeg er også usikker på mit svar. Måske skulle jeg bare spørge ham, men på den anden side vil jeg heller ikke sætte ham i den situation.

  Terrasse døren går op og ind kommer drengene mere højrøstede end da de gik ud, hvilket tydeligt fortæller, at de har haft det sjovt. Jeg smiler og Alex hopper ned i sofaen ved siden af mig, inden han kysser mig og jeg gladeligt gengælder. Ethan rømmer sig, og Alex trækker sig igen, inden han sender et tvært blik til Ethan, så jeg ikke kan lade være at smile over til Madison.

“Hvad?” Spørger Alex utålmodigt og lægger sin hånd på mit lår, så det straks sender små sus igennem kroppen. Han er dejlig, og jeg kan simpelthen ikke få nok af ham.

“Skulle vi ikke spørge dem, om de ville med i byen i aften? I stedet for vi tager på stranden. Det er alligevel køligt,” Svarer Ethan Alex og taler hen over hovederne på Madison og jeg. Alex nikker og kigger skiftevis mellem Madison og mig, hvis det alligevel er koldt ude lyder det lige så fint for mig, så har jeg også Alex for mig selv hele dagen.

“Det kan vi sagtens,” svarer Madison efter lidt tid og jeg smiler, det skal nok blive hyggeligt at tage i byen alle 4 sammen. Vi sidder lidt og snakker sammen alle sammen, der er faktisk ikke rigtig nogen af os, der er kommet i tøjet endnu. Jeg sidder op af Alex, er egentlig ret træt pga min afbrudte nattesøvn.

“Babe?” Siger jeg stille, mens de andre sludrer videre. Alex flytter fokus fra samtalen og ned på mig.

“Hvad så?” Spørger han og giver mig et kort klem. Mit blik bevæger sig fra hans Adidasbukser til hans hvide t-shirt og op til de brune øjne.

“Vil du ikke med op?” Jeg er egentlig godt klar over, at vi ikke får sovet særlig meget, hvis han går med mig op, men jeg gider ikke alene. Hans drengede charmerende smil finder vejen frem på hans dejlige læber og han giver mig et kys, inden han rejser sig. Jeg følger efter ham og Ethan og Madison ryster på hovedet og griner af os, da vi forlader dem til fordel for hinanden.

  Jeg lukker døren efter mig og træder ind på værelset til Alex. Han står afslappet med hænderne i lommen for enden af sengen og ser mere end dejlig ud.

“Må jeg godt spørge dig om noget først?” Spørger jeg forsigtigt og går hen mod ham, inden jeg læner mig indtil ham.

“Du må spørge om alt,” svarer han og lægger sin pande mod min. Jeg griber fat i kanten på den hvide t-shirt med et svagt smil.

“Dine mareridt babe, er det noget du ofte har?” Spørger jeg forsigtigt, da jeg helst ikke vil støde ham, men jeg vil bare gerne vide, hvordan han går og har det, fordi jeg tror ikke, han er helt ærlig med det. Alex sukker og trækker sig væk fra mig, inden han sætter sig ned på kanten af sengen og køre en frustreret hånd gennem håret. Jeg tror, jeg ramte et ømt punkt og fortryder ret hurtigt, at jeg spurgte.

“De kommer i perioder, nogle slemmere end andre, og jeg bliver ved at drømme, at jeg mister jer på ene eller anden måde,” fortæller han og jeg mindes hans mareridt i nat. Forsigtigt går jeg hen og tager hans ansigt i mine hænder, inden jeg kysser ham. Han er hurtigt til at gengælde og jeg sætter mig med et ben på hver side af ham, mens vores tunger leger med hinanden.

“Du mister ikke mig. Jeg elsker dig,” hvisker jeg mellem kyssene og hans vejrtrækning bliver mere overfladisk. Sove skal vi i hvert fald ikke.

 

15.47

“Baby, vågn op.” Alex’s altid hæse og berusende stemme trækker mig ud af min ellers tunge søvn. Jeg ved virkelig ikke, hvorfor jeg er så træt, men jeg har stort set brugt hele dagen i sengen sammen med ham. Sovet, knaldet og set film beskriver meget godt, hvad vi har lavet, så jeg er ærligt ikke helt tilfreds, da han vækker mig, kunne godt blive her med ham for altid.

“Mm?” Brummer jeg og slår øjnene op til en lækker Alex. Han har ikke noget tøj på, vådt hår og kun et hvidt håndklæde om livet og jeg kaster et dovent blik hen på ham, som han står der og ser alt for charmerende ud.

“Klokken er snart 4, så hvis du vil i bad og alt det der, inden vi tager ud og spiser, skal du i gang, smukke,” siger han og kravler op i sengen til mig, så hans våde hår drypper ned på mig. Jeg trækker ham ned til mig og kysser ham igen. Gud, hvor er jeg dog helt skudt i den dreng altså. Mine fingre leger med det fugtige hår og jeg kan mærke, at han smiler.

“Sig mig, jeg troede, det var mig, der var den umættelige af os to, men jeg begynder at tro, jeg har taget fejl?” Driller han, og giver mig et hurtigt afsluttende kys, inden han kravler ned fra sengen igen for at tage tøj på. Jeg skuler til ham, men smiler så.

“Hm, det er bare, fordi du frister mig, når du render rundt sådan der,” svarer jeg og går hen og rykker lidt i hans håndklæde med et drillende smil. Alex ryster grinende på hovedet af mig, og puffer til mig.

“I bad, smukke ellers bliver vi jo aldrig færdige.” Siden hvornår er det vigtigt at blive færdige? Han kan da ikke bare vække mig på den måde også bare bede mig gå i bad?

  Jeg tager et langt bad, har totalt mistet tidsfornemmelsen, men min Iphone har efterhånden spillet en hel del sange og luften er helt dugget, så jeg tror, at jeg i hvert fald har været herinde i en halv times tid, men det var tiltrængt følte mig en anelse ulækker faktisk. Jeg slukker for vandet og træder ud af bruseren, hvor jeg hurtigt får viklet et håndklæde om mit hår, inden jeg vikler mig selv ind. Jeg opgiver at kigge i spejlet, det er fuldstændig dugget til, så jeg går i stedet ind på værelset og hen til min kuffert for at finde ud af, hvad jeg vil have på. Jeg trækker en sort kjole frem, den er åben i ryggen og sidder tæt til kroppen, fremhæver mine kvindelige kurver på en god måde og Alex vil helt sikkert kunne lide den. Jeg finder et par høje sorte stiletter frem, hvorefter jeg udvælger mig et sort sæt undertøj, som jeg hurtigt ifører mig.

“Bella? Må jeg komme ind?” Madisons stemme lyder udefra og overdøver musikken, der spiller ude fra badeværelset. Jeg samler mit håndklæde op og går ud tilbage på badeværelset, mens jeg råber, at hun bare kan komme ind. Spejlet er knap så dugget længere og jeg hænger mit håndklæde på plads, mens jeg går og nynner med på sangen. Madison kommer ind på badeværelset og fniser, da hun se rmig gå nynnende rundt.

“Hvad?” Spørger jeg og begynder at finde alle de ting frem, som vi skal bruge. Jeg har kendt Madison nærmest altid og lige siden, vi begyndte at gå i byen sammen, har vi altid gjort os klar sammen og bedømt, hvad vi hver især skulle have på.

“Jeg har bare aldrig set dig så glad før. Ikke engang dengang med Chris,” fortæller hun og jeg kan ikke lade være med at kigge genert ned i jorden. Jeg tror måske, det er fordi, Chris og jeg var så små, da vi fandt sammen, men jeg er i hvert fald virkelig glad for Alex.

“Han gør mig også latterligt glad,” svarer jeg og fjerner håndklædet om mit hår, mens jeg går i gang med at tørre det sidste og pleje det med hårolie. Madison smiler af mig og smider selv sit eget håndklæde, mens vi går i krig med at gøre hinanden klar til aftenen.

“Hvilken kjole?” Spørger hun og holder en flaske grøn og en sort frem. Jeg betragter dem et kort øjeblik, men når ikke at svare før, en anden har gjort det.

“Den grønne, den står godt til dine øjne.” Både Madison og jeg drejer hovedet hen mod den dejlige stemme og der i døråbningen står Alex og ser pisse lækker ud. Han har sorte habitbukser på, en sort t-shirt og en sort habitjakke udover. Det er pænt, men heller ikke for pænt, fordi han bare har en t-shirt på. Hans øjne søger automatisk mod min krop, der endnu ikke er klædt i andet end mit undertøj.

“Hvem frister nu hvem?” Spørger han og blinker kækt, inden han kommer hen og giver mig et kys, som om Madison overhovedet ikke er der. Jeg tror dog, at hun er ret glad for, at hun ikke havde noget at smide tøjet endnu. Jeg smiler og trækker mig fra ham.

“Babe, hvis du skal kommende rendende sådan her, så bliver vi altså ikke færdige foreløbig, gå ned og ryg med Ethan eller sådan noget,” siger jeg og giver ham et hurtigt kys. Han kigger overrasket på mig, nok fordi jeg opfordrede ham til at ryge, men ja jeg hygger lige med Madison og han havde jo ret, jeg bliver aldrig færdig, hvis jeg skal rende og kysse med ham imens.

“Nå men den grønne,” tilføjer jeg til Madison, da han er gået igen og hun griner. Vi skifter begge to til vores kjoler, inden vi begynder at lægge vores make up og ordne hinandens hår.

  

Jeg tager mine stiletter på sammen med Madison, inden vi griber vores tasker og går ud fra værelset. Hvis jeg selv skal sige det, så synes jeg, at vi ser rimelig godt ud, men jeg tror også, at min nye selvsikkerhed bunder i, at jeg har Alex. Han har i hvert fald gjort mig mere sikker på mig selv end jeg nogensinde har været. Vi går ned af trappen og får øje på drengene, der sidder i hver sin af de hvide sofaer og snakker, men deres opmærksomhed retter sig mod os, da vi kommer gående ned og Ethan pifter, så vi begge fniser. Jeg må dog også indrømme, at Ethan ser ret godt ud. Hvid t-shirt, læderjakke og jeans også sidder hans hår mere eller mindre perfekt. Alligevel har han ikke en chance ved siden af Alex, der stadig ikke har taget blikket fra mig.

“Hvem skal I dog score i aften?” Spørger han og rejser sig fra sofaen, da jeg kommer gående hen til mig. Jeg placerer et hurtigt kys på hans læber, inden jeg læner mig frem mod hans øre.

“Jeg regner med at score dig,” hvisker jeg og napper ham i øreflippen, inden jeg trækker mig tilbage og bider mig nervøst i læben. Han snapper efter vejret over alle mine små træk, inden han tager fat i mig.

“Det har du allerede gjort,” hvisker han hæst, inden Ethan meddeler, at det er tid til at gå, og vi alle sammen følger efter ham. Vi tager Ethans bil, fordi jeg bare kan køre hjem. Jeg drikker ikke, men det ændrer jo ikke på, at jeg ikke vil med i byen. Jeg tror, det bliver en pisse hyggelig aften.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...