Strangers

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 jan. 2018
  • Opdateret: 3 apr. 2018
  • Status: Færdig
Alex og Bella er modsætninger af hinanden. Han gør akkurat som det passer ham og har bestemt ikke travlt med at komme væk fra fester, druk og piger. Bella derimod er typen, der er til faste forhold, arbejder mere end hun burde, samtidig med hun passer sin skole. En dag falder de tilfældigvis i snak over app'en 'Boring'. Kan man overhovedet være venner, når man er så forskellige? Og er det mærkeligt at få sommerfugle i maven, når man tænker på en, man aldrig har nødt? Mødes de nogensinde?

68Likes
85Kommentarer
27927Visninger
AA

12. 11. Kaos

Kapitel 11. - Kaos

Alexander’s synsvinkel: Lørdag 7 April  2018, 14.17, solskin, lunt - Ethans hus,  Hilhurst, England.

 

Jeg har ikke skrevet, snakket eller haft nogen kontakt med Bella i 29 fucking dage, og jeg savner hende ubeskriveligt meget. Jeg har det kort sagt elendigt. Hun er endnu mere i mine tanker end hun var før, og det gør mig skør. Men hun gjorde det ligesom fucking klart, at jeg ikke skulle kontakte hende igen, så det har jeg ikke gjort, og hun har fucking heller ikke skrevet til mig og jeg savner hende dag ud og dag ind, time efter time. Jeg har jo for fanden ikke lyst til at andre piger end hende og jeg kan fucking ikke fortælle alt det her pis til nogle, og det gør mig skør. Hun gør mig skør. Det er også bare det fucking Chad fjols skyld, han kom fucking og tog hende lige for næsen af mig. Jeg blev så latterligt jaloux, da jeg fandt ud af, at hun havde noget med ham, at jeg ødelagde det hele mellem hende og jeg, og det har været et helvede lige siden. Jeg kan fucking ikke hænge sammen uden hende. Hun betyder så meget mere for mig end jeg troede. Tror ikke jeg har følt mig så alene, som jeg har gjort de sidste 29 dage. For fanden da jeg savner hende!

 

Døren til Ethans hus er åben, så jeg vader bare ind og smider mine sko i gangen. Får kort øje på mig selv i spejlet, og jeg må sgu indrømme, at det er længe siden, jeg har set så skidt ud, men mit liv går kort sagt også ad helvedes til. Mor har stadig ikke fundet et sted at bo, så hende og Matthew skændes konstant. Det er ulideligt at være hjemme. Det er så også grunden til, at jeg bor hos Michael eller far, whatever. Hovedsagen er at vores forhold er røv akavet, så ja jeg hader pænt meget at være hjemme, hvilket også er grunden til, at jeg har valgt at bruge min lørdag hos Ethan.

“Hej Alex!” Udbryder Carmen glad og smiler stort til mig, da jeg kommer gående ud i køkkenet. Jeg nikker bare kort til hende og kigger mig omkring efter Ethan, hvor fuck er han nu henne?

“Hvor er Ethan?” Brummer jeg hæst, og det er tydeligt at høre, at jeg ikke bruger min stemme lige så meget, som jeg plejer. Den højrøstede Alex er lagt på hylden til fordel for den skumle, vrede og indelukkede Alex, der lusker rundt og passer sig selv.

“Han er her ikke lige nu,” begynder hun. For fanden da, hvorfor fuck er han ikke hjemme, når jeg har brug for at ryge en joint eller tre?! Når jo, mit forbrug alt sådan noget pis er også steget gevaldigt på det sidste, men jeg har det jo for fanden røv dårligt. Jeg har aldrig været så vild med nogle før, også har jeg ikke engang kontakt til hende længere. Jeg har fucking lyst til at sætte mig ned som en eller anden unge og bare begynde at hyle, men det kan jeg ikke. I stedet går jeg bare rundt og er fucking vred på alt og alle.

“..Meen er du okay, du ligner lort?” Konstaterer hun og kigger på mig med et bekymret blik. Jeg står lidt og overvejer, hvad jeg skal svare hende. Skal hun overhovedet blandes ind i min hverdag? Det er jo for fanden Ethans lillesøster, men på den anden side, så er hun en pige og de plejer sgu da at være sådan okay gode at snakke med. Desuden er Carmen pisse sød, så det kunne vel ikke skade.

“Jeg har det også som lort,” brummer jeg bare og hun ryster på hovedet af mig med et grin. Det er fucking ikke sjovt. Jeg vidste, jeg ikke skulle have nævnt noget. Hvem fuck gider også sidde og høre på deres storebrødres kammerater flæbe? Sgu nok ikke nogle.

“Kom vi går ud og tager en smøg, så kan du fortælle, hvad der sker,” siger hun og sender mig et skævt smil. Okay, det lyder måske ikke så ringe endda. Jeg krydser stuegulvet og følger efter hende ud på deres terrasse, hvor vi sætter os på hver vores solstol. Hun rækker mig en lighter og en smøg, som jeg hurtigt får tændt. Vi sidder lidt i stilhed og kigge ud i deres alt for store have, som efterhånden har huset mange fester.

“Alex, hvad sker der?” Spørger hun til sidst og kigger over på mig med et bekymret ansigtsudtryk. Jeg fnyser kort, hvor fanden skal jeg overhovedet starte? Måske skulle jeg bede hende holde sin kæft med det her. Ja, det gør jeg sgu.
“Det er bare mellem dig og mig det her? Ethan skal ikke vide en skid og heller ikke nogen andre for den sags skyld,” siger jeg måske en anelse for hårdt, men hun ruller bare øjne af mig og tager et sug af sin smøg.

“Seriøst, hvad sker der for, at I drenge er så latterligt dårlige til at snakke om, hvordan I har det. Kom nu bare til sagen, Alex,” skynder hun på mig og hun har sikkert ret, men der er sgu da ikke særlig mandigt at sidde og flæbe over en eller anden tøs, men det er vel det jeg skal nu? Eller vi skal i hvert fald bare snakke.

“Først og fremmest går det ad helvedes til derhjemme. Matthew har været mor utro, og hun har ikke sted at flytte hen, så det er uudholdeligt at bo der. Pt bor jeg hos min far, men han er fucking spasser, så kan sgu ærligt ikke holde det ud,” fortæller jeg og skærer en grimasse. Carmen kigger overrasket over på mig og rejser sig så fra sin solstol for at sætte sig ned ved siden af mig.

“Alex for fanden, hvorfor har du ikke sagt det til nogen? Måske kunne vi hjælpe dig. Det er sgu da dumt at gå med sådan noget selv,” siger hun og tager min hånd for at give den et kort klem. Jeg trækker på skuldrene. Det er jo ikke engang det, som jeg synes er værst.

“Det er ikke så galt. Carmen, må jeg ikke spørge dig om noget?” Siger jeg stille og kigger flovt ned i jorden. Det er så fucking sjældent, at jeg spørger om hjælp til noget og især til damerne, men Bella er ikke ligesom de andre piger, både fordi hun ikke er i nærheden, men også fordi hun er selvsikker på en helt anden måde.

“Skyd,” siger hun og kigger på mig. Hvor fanden skal jeg starte? Begyndelsen ville sgu nok være ret oplagt. Nu behøver jeg fucking heller ikke gøre det mere kompliceret end det er.

“Okay så. For ca et halvt år siden, der skrev jeg til den her pige, Bella, og vi begyndte at skrive ret meget og hun er sådan fucking lækker du ved. Så jeg ville egentlig gerne være sammen med hende, men det viste sig, at hun boede i London, hvilket er 5 timer væk fra den her lorte by, og du ved tingene har bare ikke lige passet sammen, så jeg har aldrig mødt hende. Men vi skrev og ringede hver dag uafbrudt nogle gange i timer andre gange bare et par minutter, og nu..” Jeg stopper op. Ja, hvad nu? Hvad fanden skal jeg sige? At jeg er fuldstændig skør med hende? At jeg sårede hende? At vi har mistet kontakten, fordi jeg er et røvhul? At jeg savner hende som en sindssyg?

“Hvad nu?” Spørger Carmen stille og jeg kører frustreret en hånd gennem mit hår.

“Jeg ødelagde det, Carmen. Det hele. Jeg har ikke snakket med hende i fucking 29 dage, og jeg har talt dagene som en eller anden sindssyg idiot. Hun gør mig skør, og jeg savner hende. Men hun bad mig aldrig skrive til hende igen,” mumler jeg hæst. Fuck altså! Jeg har lyst til at råbe og skrige alle mine frustrationer ud. Jeg ville gøre alt for at få hende tilbage. Alt for at mødes med hende. Alt for at hun var min.

“Alex, du er simpelthen den dummeste dreng, jeg kender,” siger hun ligeud og jeg kigger forbavset over på hende. Jeg har lige siddet på grænsen til at tude over en tøs, der gør mig mere eller mindre skør også kalder hun mig dum? Hvad fanden foregår der?

“Øh?” Er det eneste jeg kan få frem.

“Skriv dog til hende!” Udbryder hun og kigger på mig, som om jeg er fuldstændig fatsvag, men det er da tydeligvis hende der det. Har jeg måske ikke lige fortalt, at Bella ikke som i overhovedet ikke er interesseret i at skrive med mig?

“Men hun bad mig jo lade hende være?” Siger jeg lavt og mindes hvor stor en lorte dag, det var. Fuck, hvor jeg savner hende.

“Hun var jo bare sur på dig. Alex, du er jo helt væk i hende. Skriv nu til hende eller tag til London og overrask hende! Et eller andet!” Presser hun på og lægger sin hånd på min skulder. Kan jeg godt bare tage til London? Hvad nu hvis hun ikke vil se mig? Nej, det tror jeg altså ikke er en god ide.

“Jeg ved ikke rigtig, Carmen,” mumler jeg og kigger for første gang i lang tid Carmen i øjnene. Jeg har sagt det før, hun ser slet ikke ringe ud. Tværtimod ser hun ret godt ud, men hun er jo Ethans lillesøster.

“Lad nu være at være dum,” siger hun uden at bryde vores øjenkontakt. Men jeg er dum, jeg er rigtig dum. Det har jeg altid været. Jeg tager de dumme valg og jeg gøre dumme ting. Jeg burde ikke være dum, især ikke overfor Carmen, der lige har siddet og lyttet til alle mine problemer og endda kommet med et foreslag til, hvad jeg skal gøre.

“Jeg er dum,” svarer jeg bare og fortsætter med at være dum, i det jeg vælger at trække hende hen til mig og kysse hende. Hurtigt, elegant og uden at bryde kysset kravler hun op på skødet af mig, og svinger armene om nakken på mig. Mine hænder finder vej op til hendes lår og hun sukker, da jeg kører dem videre op til hendes røv. Hun forstår sgu at trøste, må man sige. Jeg trækker mig fra kysset og begynder i stedet at kysse hende ned af halsen og ned til hendes kraveben.

“Det. Her. Er. Ikke. En. God. Ide,” mumler jeg med hæs vejrtrækning mellem hvert kys, men Carmen snapper bare efter vejret.
“Lad vær og tænk på det,” hvisker hun og fanger igen min mund. Hendes hænder finder vej op i mit hår, som hun roder rundt i samtidig med vores tunger udforsker hinandens munde.  Et eller andet sted har jeg villet gøre det her så længe, men hun er forbudt område, det er jeg godt klar over. Det er nok også det, der gør hende interessant og ret frækt samtidig. Hendes læber er bløde, og jeg bliver grådig. Jeg vil gerne have mere af hende. Det er fuldstændig glemt, at hun er Ethans lillesøster. Lige nu er hun bare Carmen, og hun er fucking dejlig. Plus hun er heldig, jeg ville ikke kunne finde på at være nederen over for hende bagefter, fordi hun netop er Ethans søster. Desuden er det jo bare et “op med humøret-knald,” vi er på vej ud i. Blidt flytter jeg mine hænder fra hendes røv og videre op til jeg får fat i hendes trøje kant. Jeg løfter lidt op i den og hun trækker sig fra kysset og rækker armene over hovedet, så jeg kan tage den helt af hende. Jeg nyder synet et kort øjeblik og smiler så smørret op til hende, inden jeg igen fanger hendes læber. Hun kysser godt, det må jeg sgu alligevel give hende, men hun virker ikke ret ivrig efter at komme videre.

“Kom,” hvisker hun hæst i mit øre og rejser sig fra mig, inden hun tager fat i min hånd og trækker mig med sig. Okay, måske er hun alligevel på. Hun hiver mig gennem hele deres fucking store hus og ind på et værelse, som jeg gætter på er hendes. Det er faktisk det eneste sted i huset, jeg endnu ikke har været. Jeg lukker døren efter os og tager fat i hende, inden jeg blidt puffer hende ned i sengen og langsomt kysser hende fra halsen og ned over brystet, der bliver spærret af bh’en. Mine fingre finder vej om på hendes ryg og får mindre elegant spændt bh’en op, så jeg får frit syn.

“Du er meget smuk,” siger jeg med hæs stemme og giver mig til at kysse først det ene bryst og så det andet. Et par støn forlader hende og hun virker langt mere ivrig, da hun griber fat i min t-shirt kant for at trække den over mit hoved. Jeg lader hende trække den af og vender hurtigt tilbage til mine kys ned af hendes krop. Hendes hud er blød og smager sødt under mine læber og tunge, som jeg finder vej ned til hendes buksekant. Hurtigt får jeg dem trukket af hende og lader bagefter min tommelfingre glide op og gribe fat i trussekanten.

“Alex?” Jeg stopper op og kigger op på hende. Carmen kigger på mig med store øjne, kunne det ikke vente? Jeg har fucking meget lyst til hende lige nu.

“Jeg.. øh.. har ikke haft sex før,” siger hun forsigtigt. Hvad?! For fanden Carmen. Hun virker ellers altid så langt fremme i skoene, så det troede jeg sgu da hun havde haft. Jeg er fucking splittet, fordi et eller andet sted vil jeg fucking gerne være sammen med hende, men jeg er sgu nok ikke helt den rigtige til det.

“Vil du gerne?” Spørger jeg hæst og prøver at koncentrere mig om alt anden end den halvnøgne pige foran mig. Hun nikker forsigtigt og jeg har en anelse svært ved at tyde, om hun mener det.

“Er du sikker? Ellers gør vi det ikke,” siger jeg og kigger ned på hende. Hun virker til at tænkte sig om et kort øjeblik.

“Ja, jeg er så,” svarer hun til sidst og sætter sig op for at spænde mit bælte op. Hun er sgu vild nok. Jeg får smidt bukserne og boxershortsene og en anelse mere forsigtigt vender jeg tilbage til hendes trusser, som jeg blidt trækker af hende. Fuck, hvor er hun dejlig at se på. Forsigtigt også blidt som jeg nu kan trænger jeg ind i hende og hun klynker en enkelt gang under mig.

“Er du okay?” Spørger jeg stille og kysser hende på halsen. Hun strammer grebet om mig, og nikker så.

“Ja, kom,” hvisker hun og jeg kysser hende, inden jeg langsomt begynder at bevæge mig igen. Hun giver sig lidt, men virker så til at slappe en smule mere af.

“Carmen har du set.. Hvad fuck?!” Døren til Carmens værelse op og Ethan kommer brasende ind. Han er dog cirka lige så hurtigt ude, som han var inde.

“Alex, jeg fucking sværger. Du har 3 sekunder til at hoppe af min søster eller så kommer jeg fucking ind og smadre dig nøgen eller ej!” Råber han gennem døren og hamrer utålmodigt på den. Fuck, hvor er det her noget fucking lort.

“Fuck dig, din fucking idiot!” Slagene på døren bliver voldsommere og jeg springer nærmest fra Carmen og ned på gulvet, hvor jeg meget hurtigt formår at komme i tøjet.
“Undskyld Carmen virkelig,” siger jeg og ser op på hende, hvor hun sidder viklet ind i sin dyne. Fuck, han smadrer mig. Jeg er så færdig.

“Alex, jeg sværger 1!” Råber han og jeg griber fat i dørhåndtaget og bliver mødt af Ethans lynende øjne. Han skubber mig hårdt væk fra døren og smækker den i, så vi bliver adskilt fra Carmen. Han skubber hårdt til mig, så jeg nær snubler bagover.

“Hvad fuck tror du, du har gang i?!” Brøler han og jeg begynder langsomt at bakke væk fra ham. Fuck, du har bare styr på dit liv Alex.

“Ethan rolig, vi var enig..” Prøver jeg, men bliver bare afbrudt af et dask på siden af hovedet. Ikke specielt hårdt mere som en trussel til, at hvis jeg åbner kæften igen, så pander han mig en.

“Du skal fucking skride ud at mit hus! Du tænker fucking kun med pikken, ud!” Råber han og da jeg tøver går der ikke mere end tre sekunder før et jag af smerte breder sig ved min kind. Han fucking slog mig?! Kinden begynder straks at dunke og hadet til mig lyser ud af Ethan, da jeg ryster på hovedet af ham og tager mine ting for at skride.

 

15.07

Så er jeg her sgu igen med dunkende kind og det hele. Jeg her ved bænken i parken, men det er tydeligvis et godt sted at sidde og tænke over, hvor lort ens liv i i virkeligheden er. Det går kraftedme godt Alex, det må man sgu give dig. Det er lidt af et liv, jeg har mig. Det er fucking også bare mors skyld, hvem fanden bliver skilt 2 gange?! Like nu er jeg et dobbelt skilsmissebarn, det er sgu alligevel lidt af en titel at kunne prale med. Nu har jeg lige mistet min bedste ven, fordi jeg fucking prøvede at knalde hans lillesøster, hvem fuck gør sådan noget? Hvad fanden er der galt med mig? Jeg er seriøst den største fucking idiot i hele det her univers og ikke nok med alt det, nej så har jeg også ødelagt mit forhold til den første pige, jeg rent faktisk har været vild med. Sådan rigtig vild. Hvis der er en person jeg hader lige nu, så er det fandeme mig. Jeg er så fucking klam, som noget menneske overhovedet kan være. Fuck altså! Bella ville vide, hvad jeg skulle gøre, men jeg har ødelagt det. Jeg har ødelagt fucking alt, og nu sidder jeg her og har så fucking ondt i røven. Jeg sukker og kører frustreret mine hænder gennem mit hår. Shit, jeg savner hende. Hvordan er hun overhovedet kommet til at betyde så meget for mig. Jeg fisker min Iphone frem fra min forlomme og låser den op, inden jeg går ind på Fotos. Hurtigt finder jeg mappen med Bella, der er ikke mere end 5 billeder, men det er 5 fantastiske billeder og jeg er vild med hvert og et af dem.


Jeg er vild med hende, alt ved hende. Hendes mørke lange hår, hendes smukke blå øjne, hendes søde stemme og ikke mindst hendes fantastiske personlighed, som jeg er hovedkuls forelsket i. Ja, jeg er forelsket. I hende. Og nu snakker vi ikke engang mere. Fuck, hvor er hun gude smuk altså. Jeg mærker straks en kæmpe klump i halsen og en stor tung sten i maven. Jeg kan ikke klare det mere, jeg savner hende. Det føles som tortur det her. Langsomt går jeg ind under vores beskeder og bider mig selv hårdt i kinden, da jeg læser hendes sidste besked. Mine fingre løber over det lille tastatur og former ordet ‘undskyld’. I lang tid sidder jeg bare og stirrer på det, men til sidst vinder beskeden oven over og jeg sletter det lille, men betydningsfulde ord igen. For engangs skyld gør jeg som jeg bliver bedt om; lader hende være.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...