En, der ikke passer ind

Leona er en pige fra Den Sydlige Vandstamme, men for hendes egen sikkerheds skyld skal hun til Camelot, for at bo hos hoflægen Gaius.

Den her historie er et mashup af Merlin og med nogle karaktererne og evnerne fra Avatar: Den sidste luftbetvinger. Den kommer ikke til at følge historien i Avatar: Den sidste luftbetvinger og ikke alle karakterer kommer til at være med, og nogle af dem, der er, har ikke den samme personlighed som i serien.

Jeg ved godt, at historien måske er lidt mærkelig, men den har bare være inde i mit hoved i noget tid, og nu skulle den bare ud.

Hvis I har læst min anden movella, så ved I, at jeg godt kan lide navnet Leona, og derfor hedder pigen i den her historie også Leona.

2Likes
2Kommentarer
355Visninger
AA

3. Den første dag

 

"Har du styr på det nu?" spurgte Gaius efter at have gennemgået, hvor de forskellige ting var henne, og hvordan bøgerne var organiseret. 

 

"Ja, det tror jeg, men der er virkelig mange ting at holde styr på." sagde jeg forvirret. 

 

"Det er fint. Du skal nok lære det overvejs." sagde han og rakte mig en lille glasflaske med en mørk væske i. "Kan du gå ned til Lady Morgana med det her?" 

 

"Hvad er det?" spurgte jeg, mens jeg studerede væsken. 

 

"Det er et sovemiddel. Hun lider af mareridt, så hun tager det for at kunne sove." 

 

"Fint." sagde jeg og gik ud af døren. "Øh hvor...?" Jeg havde stukket hovedet ind af døren igen.

 

"Op ad trapperne i den anden ende af slottet og så den første dør." Gaius vidste allerede, hvad jeg ville spørge om. 

 

"Mange tak." Jeg lukkede døren og begyndte at gå hen i mod Lady Morgana's kammer. 

 

Jeg gik og var helt overvældet over slottet. Jeg havde jo boet på et slot de sidste par år sammen med min far og mine to søskende. Min tvillingebror, Zuko og min et år yngre søster, Azula. Der var mennesker overalt på slottet i Camelot. Der var tjenestefolk, der gik med vasketøj og mad. Der var riddere, der gik rundt med deres våben. Det var så fantastisk. Hvorfor skulle manden, der jagtede mig så meget, også lige bo på sådan et smuk sted?

 

Jeg nåede hen til trappen, som Gaius havde fortalt mig om, og jeg gik op ad den. Op til rummet, som Gaius også havde fortalt mig om. Jeg bankede på, og en ung kvinde med mørkt krøllet hår og en smuk, lang, lyselilla og hvid kjole på. 

 

"Hvad kan jeg hjælpe dig med?" spurgte hun. 

 

"Jeg er Gaius' nye assistent, Leona. Jeg har Lady Morgana's medicin her fra Gaius." svarede jeg. 

 

"Mange tak, Gwen. Goddag det er mig, der er Lady Morgana, men du kan bare kalde mig Morgana." sagde en smuk ung kvinde, der havde langt sort hår, bleg hud og en mørkegrøn kjole på. Hun dukkede op i døråbningen og rakte sin hånd frem. Jeg hilste på hende. Hun tog sin medicin og gik ind på kammeret igen. 

 

"Jeg hedder Guinevere, men de fleste kalder mig bare Gwen." sagde den første kvinde. "Jeg er Morgana's tjenestepige." 

 

"Ja, jeg hedder så Leona." sagde jeg og gav hende hånden. 

 

"Jeg må hellere komme tilbage til Morgana, men det var godt at møde dig." sagde Gwen. 

 

"Tak og i lige måde." svarede jeg, mens jeg begyndte at gå ned af trapperne. 

 

Da jeg gik tilbage i mod Gaius, valgte jeg at gå forbi riddernes træningspladsen. Eller det var egentlig ikke med vilje, men jeg kunne ikke finde rundt på slottet, så jeg endte ved træningspladsen. Jeg kunne se, at Arthur trænede med Merlin, eller det vil sige, at han brugte Merlin som træningsdukke. Da Merlin opdagede mig, gik han hen til mig. 

 

"Bringer du ud for Gaius?" spurgte Merlin grinende. 

 

"Ja, eller det har jeg gjort. Nu skal jeg bare finde tilbage til Gaius. Hvilken vej skal jeg gå?" spurgte jeg og grinende også lidt.    

 

"Nåhr ja, det er jo stadig din første dag. Du skal gå ind derovre, og så er du på pladsen ude foran slottet, og så skal du nok kunne finde det." forklarede Merlin. 

 

"Mange tak. Det er rigtig svært at finde rundt her. Det er meget stort." sagde jeg. 

 

"MERLIN!" råbte Arthur. 

 

"Jeg må nok hellere gå, før han bliver alt for utålmodig." grinede Merlin. " Men vi ses jo senere." 

 

"Ja, det gør vi." Jeg smilede til ham, og han smilede tilbage. 

 

Jeg gik hen til pladsen, og som Merlin havde sagt, kunne jeg godt finde hen til Gaius derfra. Jeg gik op til Gaius' kammer igen

 

"Hej Leona, vil du ikke gå ned og hente noget frisk vand til mig?" spurgte Gaius, da han kunne høre, at jeg kom ind af døren. 

 

"Jo, det skal jeg nok." svarede jeg. 

 

"Og Leona. Husk nu, ingen betvingning." sagde Gaius alvorligt. 

 

"Jaja." sagde jeg bare og gik ned af trappen igen. 

 

Jeg gik ned til brønden, som jeg havde set, da jeg skulle gå tilbage før. Jeg gik hen og tog noget vand ved brønden og gik op igen.  

 

"Mange tak, Leona. Du må gerne gå ud og kigge lidt rundt omkring på slottet, hvis du vil." sagde Gaius. 

 

"Er du sikker på det? Jeg vil gerne hjælpe mere." sagde jeg. Jeg var lidt overrasket over, at han bare ville give mig fri resten af dagen. 

 

"Hvis du bare kommer tilbage om en time, så du kan få noget at spise, så er det fint. Især fordi du skal lære slottet lidt bedre at kende." sagde Gaius og smilede til mig. 

 

"Godt mange tak." sagde jeg og tog min kappe på. Jeg var på vej ud af døren, da Gaius sagde; "Bare ikke end i gabestokken." 

 

"Bare rolig, jeg skal nok lade vær." grinede jeg og lukkede døren.

 

Jeg gik ned til stalden, for det var nok en af de mest rolige steder på slottet. Desuden ville jeg gerne se lidt med min hest. Det var lige pludselig gået meget hurtigt, da den skulle ind i stalden, og jeg ville se, hvordan den klarede den. Da jeg kom ind i stalden, var der ingen andre. Eller det troede jeg. 

 

"Hej med dig, Vandfald. Hvordan har du det?" spurgte jeg, mens jeg aede den på mulen. 

 

"Du ved godt, den ikke kan svare dig, ikke?" hørte jeg en stemme sige. Det var Arthur. Hvad lavede han i stalden? Han er en prins. De er da aldrig i stalden.

 

"Ja, det gør jeg, Sir." sagde jeg og nejede. Det havde Gaius sagt, at jeg skulle gøre, når jeg mødte de kongelige.

 

"Det behøves du ikke." sagde Arthur. Jeg var overrasket.Jeg troede, at han var meget fin på den, og han ville forlange, at jeg altid skulle neje og kalde ham Sir. 

 

"Hvad laver De herude? Jeg troede ikke, at prinsen ville være i stalden." Lige efter jeg havde sagt det, indså jeg, hvor det kunne have lydt. "Det må De undskylde. Det skulle ikke komme ud på den måde."

 

"Det er fint, men grunden til at jeg kom var, at jeg følte, at vi kom skævt ind på hinanden. Du har kun set mig, når jeg er efter Merlin." svarede han. 

 

"Gør De det med alle de nye tjenestefolk." spurgte jeg. 

 

"Nej, men når du arbejder med Gaius og Merlin, kommer vi nok til at se hinanden en del." sagde han. efter han havde sagt det, var der akavet stilhed i lidt tid. 

 

"Er det din egen hest?" spurgte Arthur.

 

"Ja, det er det. Jeg fik den fra en i min landsby, da den ikke var mere end et føl." svarede jeg. 

 

"Det var hyggeligt at snakke med dig, øh?" Jeg kunne se, at han ikke kunne huske mit navn. "Leona, mit navn er Leona." svarede jeg hurtigt. 

 

"Det var hyggeligt at snakke med dig, Leona." sagde Arthur og gik. Jeg kunne ikke lade vær med at smile. Tænk engang, at prinsen gad og snakke med mig. Mærkeligt. 

 

Jeg gik udenfor bagefter og så, at jeg skulle til at komme tilbage til Gaius. Jeg gik op til Gaius igen og kunne se, at Merlin var kommet. 

 

"Har du snakket med Arthur for lidt tid siden?" spurgte Merlin i det, jeg trådte ind af døren. 

 

"Ja. Jeg var nede i stalden, og han kom derned." sagde jeg. Merlin så overrasket ud.

 

"Arthur? I stalden? Den har jeg ikke hørt før. Hvorfor får du en meget bedre velkomst end mig?" spurgte Merlin. 

 

"Ja. Gaius sagde godt, at du endte i gabestokken på din første dag." Det grinede jeg lidt af. 

 

"Det var ikke sjovt. Jeg havde ikke gjort noget andet end at irettesætte Arthur." sagde han. 

 

"Så tror jeg, at jeg ved, hvorfor du endte der:" Jeg grinede igen, og denne gang grinede Merlin med. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...