Den smukkeste nummerplade i verden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 3 jan. 2018
  • Opdateret: 3 jan. 2018
  • Status: Igang

4Likes
2Kommentarer
141Visninger

1. 1

Den første nummerplade jeg nogensinde så sad ikke på en bil. Den lå i sneen. Den var lidt bøjet og sådan, man kunne fornemme dens krumning når man følte på den. Man kunne ikke se det. I enden, lige ved det sidste tal, var der en lille fordybning. Jeg tog min vante af, og aede den helt stille og saligt. Jeg kunne mærke tegnene, når jeg lukkede øjnene. Et spidst ét. Et rundt ét. Mange gange kørte jeg hånden rundt på det runde bogstav. Hver gang den nåede tilbage til toppen, kunne jeg mærke sådan en sten i min mave. Jeg gik videre, mærkede helt langsomt. Det var sådan et tal med to buer. Det var så rar en form, ligeså mange år som jeg var gammel. Det var det eneste tal jeg havde lært. Stor bue, lille bue, lille bue, stor bue.

 

Det var så smukt et øjeblik, at jeg lagde mig ned i sneen, så godt som jeg kunne for min puffede flyverdragt. Jeg væltede sådan set bare lidt. Og så lå jeg der, og jeg gik aldrig hjem.

 

Sneen smeltede og nummerpladen rustede, og min hud rådnede væk og så mit kød og til sidst kom Gud, og han blev så rørt da han så et lille børneskelet ved siden af et rustent stykke metal. Han blev helt sløret for blikket, og han tog en af de små tynde knogler op, og kyssede den og lagde den ned i sin rygsæk.

 

Da han kom hjem knækkede han knoglen (den havde siddet i min korte, bløde, dunede arm), mens han holdt sig for øjnene. Han tog marven ud af min armknogle med en plastikske og lagde den over på en tallerken. Den aften blev alle englene mætte og glade, og de takkede Gud, for han var så barmhjertig.

 

Og nede på jorden blev der gravet og der blev ændret og der blev dækket til og der blev nedbrudt og aflejret, og der gik ti år og 1000 år og 100 millioner år, og resten af mine knogler lå dernede i den bløde jord, og blev så godt taget af. Og moder jord lavede mig om til kul og så diamanter, og juveleren lavede diamanten om til en smuk, smuk ring. Og ringen var så smuk og glat og fin, at Gud velsignede den, og glemte helt, at det er dårligt at være rig. Men jeg tilgav Gud, for han havde skabt den smukkeste nummerplade i verden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...