Someone Like You

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 4 jan. 2018
  • Opdateret: 14 jan. 2018
  • Status: Igang
Andrea lider af hukommelsestab, det har hun haft i seks år. Det gør at hun har svære ved at lære ting, og hun kan finde på at glemme hvor hun bor.

En rammende historie om Andrea og hendes daglige udfordrende liv.

3Likes
3Kommentarer
210Visninger
AA

1. Kapitel 1

"Andrea! vågn op! ellers kommer du forsent!!" Råbte Andreas mor. Andrea løftede sin tunge krop fra sengen, "arrggh!" tænkte Andrea og kastede sin dyne på gulvet. "Mor jeg kommer!" sagde Andrea og gik ned af trappen. "Andrea kan du huske hvor skolen er?" spurgte hendes mor, "Mor, prøver du at gøre mig ked af det?" spurgte Andrea og faldt til gulvet. "Andrea...det kan jeg jo ikke gøre noget ved!, ligemeget hvordan jeg spørg giver det samme effekt" svarede hendes mor. "Mor jeg vil bare normal!!!" udbrød Andrea og lagde sig til gulvet. "Andrea...min skat... undskyld" sagde hendes mor. Andreas eneste ønske var at være normal!, også selvom at alle synes at det synd for hende. Andrea tog sin skoletaske på ryggen og råbte "INGEN I VERDEN ER TAKNEMLIG FOR DE ER NORMALE!!". "Hun lærer aldrig at elske sig selv..." sagde Andreas mor. "Fandme irreterende!" tænkte Andrea. "Er Andrea allerede gået?...." kom Andreas far ned af trappen, "hvad tror du selv, hun er ked af det!" svarede Andreas mor. "Alle tænker det er nemt!, at kunne være udsat for at glemme hvor man bor! tænkte Andrea. Andrea gik i en special klasse hvor der var nogen med værre sygdomme end hende, de var enten nogen som havde været på hospitalet i tre år. Eller nogen som er måske 11 år ældre end hende, derfor var hun for det meste alene. I pauserne var det enten bank eller mobning, Andrea er femten år. De som gik i en normal klasse kunne finde på at kalde hende "Handi!" "dumme" "syge menneske!". Andrea kunne ikke sige noget, for det var jo rigtigt alt det de siger. Da hun kom hjem, var hendes mor i køkkenet. "Hvordan var det i skolen?" spurgte hendes mor, "Som en hver anden normal dag" sagde hun irretreret. "Skat... du må undskylde at du er som du er.." begyndte hendes mor. "Hvis jeg vidste jeg vil ødelægge dit liv, vil jeg aldrig havde født dig..." forsatte hun. "Mor det er ikke din skyld...det er bare sådan det er" svarede Andrea. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...