At være "perfekt"


0Likes
0Kommentarer
149Visninger
AA

2. Godmorgen, lad stressen begynde.

 

Så sidder jeg her igen, i hjørnet af mit værelse og kigger på den kæmpe bunke tøj som jeg har hevet ud fra skabet, i håb om at finde et sæt tøj der bare ser nogenlunde ud. Men det var totalt forgæves, jeg har intet tøj jeg gider at have på i skolen. Det samme sker nogenlunde hver eneste morgen, hver eneste morgen sidder jeg her i hjørnet af mit værelse uden noget at tage på. Jeg må nøjes med et par jeans og en blå off shoulder. Jeg forstår ikke hvordan alle de andre piger i klassen kan kommer i skole hverdag og ligne gudinder når jeg bruger så lang tid og ligner noget en gudinde har kastet op. Jeg sætter mit hår op i en fransk fletning. Min mor lærte mig det da jeg var 8, nu er jeg 13 og har stadig lige så svært ved det. Jeg kigger mig selv i spejlet prøver mit smil af? så jeg ved hvad jeg skal gøre for at det ser bedst ud. Jeg skal ikke smile for meget for så ser det dumt ud men heller ikke for lidt. Jeg børster mine tænder grundigt pakker mine tasker. Jeg har alle mine løse ark i forskellige mapper til de forskellige fag. Det er vildt irriterende at holde, men der skal ikke være nogen som skal kigge ned i min taske og se hundredvis af krøllede papirer. Jeg tager min taske på ryggen og går ned i køkkenet, mor sidder allerede ved bordet. “Godmorgen skat, har du sovet godt.” spørger hun. “Ja, hvad med dig?” spørger jeg og sådan starter samtalen ligesom alle andre morgener. Jeg spiser hurtigt min morgenmad.”Mor hvor er de sneakers jeg lånte dig!” spørg jeg nervøst. “øhh... jeg tror jeg lagde dem ved de andre sko” Hendes rolige stemme irritere mig. “Der er de ikke, mor please, ik´ sig at du har glemt hvor du lagde dem” Jeg kan mærke at jeg begynder at panikke en smule. “Rolig skat, jeg glemte dem sikkert bare ude i skuret” Det lagde hun åbenbart også mærke til. Jeg går ud i skuret og kigger, der ligger de ved siden af gammel rusten rive. “Jeg fandt dem!” råber jeg ud til mor i køkkenet. Jeg går ind til hende og giver hende et farvel kram. “Hvad lavede du egentlig ude i skuret?” spørger jeg. “Jeg ledte efter en hammer” svarer hun. “Hvad skal du bruge en hammer til, sidst jeg så dig bygge noget var da du ikke havde mere plads i dit tøjskab og manglede en ekstra hylde.” siger jeg kækt. “haha, meget sjovt” siger hun ironisk. “Der var bare en meget stor edderkop” Jeg griner, højt. “nå skal du ikke se at komme afsted?” Jeg giver hende et kys på panden og går ud af døren. Min far er på sin første forretningsrejse, de har nærmest aldrig været mere end 2 meter væk fra hinanden så min mor skal lige vænne sig til det.

 
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...