Digte af MGSS

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2018
  • Opdateret: 2 jan. 2018
  • Status: Færdig
En lille digtsamling, som jeg vil bygge videre på.

0Likes
0Kommentarer
34Visninger

1. Første digt

Digtet. 

Første digt af Maiken Gry Snejbjerg Svendsen

 

Jeg vidste udmærket at det var forkert.

Forkert af mig, at være taget hjem til min veninde.

Men så alligevel ikke. Jeg vidste ikke at det ville tage den drejning.

Den drejning at vi rendte rundt i Føtex efter små sure.

Den drejning at jeg skulle blive betjent af en helt bestemt fyr.

Jeg valgte hans kasse af en bestemt grund, han virkede tiltrækkende.

Det var forkert af mig, at være tiltrukket af ham, men han virkede genert.

Han skænkede mig ikke et blik, ikke før han sagde jeg måtte have en god aften.

 

Jeg vidste udmærket det var forkert.

Forkert af mig, at have taget til den fest med min veninde.

Der var kun min veninde og mig af hunkøn.

Fire hankøn var mødt op, blandt andet en jeg havde set før.

Fyren fra Føtex var værten for den lille privat fest.

Den privat fest, hvor jeg ville blive fanget i et spil.

Jeg vidste ikke hvad det var, men der var noget ved ham.

Noget ved ham, som jeg længedes efter nu.

 

Jeg vidste udmærket at det var forkert.

Forkert af mig at tage hans hånd.

Jeg havde sat lidt trist, da han tog hans hånd frem.

”Må jeg byde på en dans” spurgte han.

Han fik mig til at smile, og værst af alt, glemme dig.

I stedet for dig, blev han placeret hvor du havde været.

Jeg glemte dig den aften, og tænkte kun på ham.

Jeg vidste bare ikke, at det ville blive permanent.

 

Jeg vidste udmærket at det var forkert.

Forkert af mig at gå med ham ovenpå.

Vi gjorde intet forkert. Vi spillede kun.

Vi spillede vores fælles favorit spil, mens vi drak champagne.

Han fik mig til at grine, og vi snakkede som havde vi været venner længe.

Han spurgte ind til forskellige ting, ting du aldrig har spurgt ind til.

Spillet og humoren førte til blikke der blev lange.

Hans øjne fangede mig i et hav, som jeg druknede i.

 

Jeg vidste udmærket at det var forkert.

Forkert af mig, at lade hans læber møde mine.

Vi havde begge drukket, mens vi havde spillet.

Spillet havde ført til dybe samtaler.

Vi havde grint, og lagt os.

Mens vi lagde der, faldt der en slags atmosfære om os.

Ingen sagde noget, men det var en behagelig stilhed i forhold til vores.

Ligesom kysset var bedre end vores.

 

Jeg vidste udmærket at det var forkert.

Forkert af mig, at lyve for dig.

Men jeg havde jo ikke løjet, jeg havde ikke fortalt dig noget om ham.

Du havde spurgt, hvordan festen var, og jeg havde svaret fin.

Måske var det en lille hvid løgn, for den var perfekt.

Alle de gange hvor jeg havde stirret ud i lokalet, hvor du har spurgt om jeg var okay.

De gange har jeg løjet. Jeg var aldrig okay, jeg tænkte for mange ting igennem.

Men det værste af det hele var, at jeg overvejede at slå op med dig.

 

Jeg vidste udmærket at det var forkert.

Forkert af mig, at tænke på ham, mens jeg var sammen med dig.

Hans havblå øjne, gemte sig bag dine.

Hver gang jeg så dig, følte jeg ikke hvad jeg havde gjort.

Hver gang jeg så en besked fra ham, følte jeg det som jeg gjorde for dig engang.

Når du kyssede mig, følte jeg ikke gnisten, som jeg gjorde førhen.

Da jeg kyssede ham, var det som nytårs aften kl. 12.

Jeg fortryder det ikke, desværre.

 

Jeg vidste udmærket at det var forkert.

Forkert af mig, at give dig skylden.

Du havde ændret dig, efter den nat hvor vi elskede.

Du ignorerede mig, og jeg var bange for du, ville droppe mig.

Jeg ville ikke bruges en gang til, ligesom forrige år.

Tankerne om dig, ændrede sig til løgne.

Jeg manglede din kærlighed, bare noget kærlighed.

Han lyttede og viste interesse, hvilket var kærlighed, og jeg var solgt.

 

Jeg vidste udmærket at det var forkert.

Forkert af mig, at tro at vores forhold allerede var ovre.

Han viste omsorg for mig, du ville ikke skrive ”Jeg elsker også dig”

Han ville danse med mig, du ville ikke.

Han er alt, hvad du ikke er.

Ham og jeg har samme interesse, mens du og jeg ikke har mere at snakke om.

Vi er som en bog, som vi begge har læst for meget.

Vi har begge brug for noget nyt, eller det har jeg i hvert fald.

 

Jeg vidste udmærket at det var forkert.

Forkert af mig, at lade os forsøge at redde forholdet.

Han var jo konstant i mine tanker, hvilket var forkert.

Når jeg så dine øjne, så jeg hans.

Jeg forsøgte at glemme, men det var svært.

Lige så svært at ændre mine følelser på kommando.

Jeg venter blot på dagen, hvor modet kommer.

Den dag jeg indser, at vi to faktisk ikke passer sammen.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...