Alfahun

Følg din klikke og hold din kæft. Sådan er du perfekt.


*Indholder stavefejl
* Næsten Ingen komma
*Indholder grammatikfejl

1Likes
5Kommentarer
348Visninger
AA

4. Kapitel

Jeg kunne høre slag inden fra stuen det var ikke første gang at mor og far var oppe og slås. 

Heldigvis var min lillesøster hjemme hos hendes veninde, Liza og sove. Hun ville havde brudt helt sammen hun havdet når mor og far var oppe at slås. Jeg kiggede mig i spejlet jeg havde en Gucci t-shirt og et par bukser på fra Tommy Hilfiger. Min makeup var tværet helt ud fra aftenen før. Minderne kom væltende op og jeg fik en pludselig trang til at brække mig. Jeg tog en vatrondel og fjernede det sidste makeup. Jeg lagde et hurtigt lag fundation og noget mascara på bare sådan hvis nogle nu så mig så skulle jeg jo helst ikke ligne en heks.

Jeg tog min jakke og smuttede ud i gangen. "Kom her" Jeg stoppede brat op og gik ind i stuen hvor mor sad og grad.

Far løftede sin arm men lagde den ned igen. Jeg løb ud af døren og ud på gaden hvor den kolde luft ramte mit ansigt.

Jeg ville ønske jeg ikke var der. Dette sted hvor man altid skulle passe ind, man skal bare interessere sig for det ens klikke nu interessere sig for også bare holde sin kæft.

"Hey tøs" Jeg stivnede og vendte mig langsomt om Daniel stod med krydsede arme og kiggede på mig som var jeg et eller andet insekt. På en måde kunne jeg godt lide det. Han var ikke bange for mig. Jeg var ikke hans alfa. Jeg var bare pigen som alle kunne lide. "Hej" Jeg trådte et skridt tilbage. En bil kørte forbi os men ellers var der helt stille. 

Han kiggede op på den grå himmel. "Hvorfor..?" Spurgte han. "Hvorfor hvad?" Jeg rynkede brynene "Hvorfor smiler du sådan til mig? Du burde være sur på mig" En ti bil kom susende forbi os "Hvorfor burde jeg være sur på dig" Han rullede med øjnene og kiggede på mig "På grund af igår. Jeg prøvede ar overbevise dem om at de ikke skulle bede om så meget af dig" Jeg forstod det virkelig ikke "Bede så meget af mig? Hvad mener du?" "Jeg er jo ikke dum. Du kan jo slet ikke lide dig selv. Eller ihvertfald ikke den du er i skolen" hvordan vidste han så meget om  mig. "Jeg er altså den samme der hjemme som jeg er i skolen" Jeg grinte nervøst og begyndte  at nulleder ved min gucci bluse.

"Jeah, right. Jeg er sikker på der gemmer sig en super sød pige der ikke bare er den dumme populære pige" Der kom et lille smil på mine læber. "Du har ret jeg er ikke mig selv i deres selskab"  Jeg begyndte at græde selvom jeg på en måde følte mig glad for der var en jeg ikke behøvede at spille miss. perfekt over for. "Jeg..jeg føler bare at de forvendter at jeg skal bare så perfekt. De tror jo der ikke er nogle fejl fejl ved mig. Jeg skal altid være på vagt for hvornår jeg griner hvornår jeg taler. Jeg er jo som deres alfa" Jeg tørrede en tåre væk fra min kind. "Sara u behøver aldrig mere være deres alfa" Han vendte sig om og gik. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...