If I Were An Angel...

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 2 jan. 2018
  • Opdateret: 7 jan. 2018
  • Status: Igang
Denne novelle er delt op i kapitler, hvor man følger Lucy som indimellem oplever næsten skræmmende episoder med skarpe lysglimt og dramatisk musik som et flashback i en film, sylespidse blikke borer sig ind i hende og voldsomme hovedpiner finder sted. Hvad er det der foregår når Lucy er i skole? Er det godt eller skidt, skræmmende eller sjovt? Og kan det godt være det hele på samme tid?

0Likes
0Kommentarer
506Visninger
AA

3. Kedelig og grå

Vækkeuret ringede indefra men forældres soveværelse. Jeg åbnede langsomt øjnene. Kiggede ud af vinduet. Det var en helt almindelig onsdag morgen i september. Kedeligt. Kedelig grå morgen. Jeg skulle i skole. Men hvad nu hvis man ikke har lyst til at komme i skole? Skal man så alligevel? Det skulle man jo nok. “Men hvorfor følge reglerne?” Sagde jeg stille til mig selv. “Du kan ikke” lød det inde i mit hoved. “Fordi du ikke kan andet, eller noget i det hele taget” svarede jeg mig selv, og himlede med øjnene. Jeg tog min telefon. Havde nogen sendt mig en snap? En besked over messenger? Eller bare en SMS? Nej... Hvad regnede jeg med? Sådan var det jo altid... Jeg stod op, overvejede at spille syg bare idag. Men nej... Jeg skiftede fra nattøj til almindeligt tøj. Det var faktisk ret pænt, det tøj jeg havde fundet! Skulle jeg dele et mirror-selfie på Instagram, bare lige idag? Nej, alle ville jo bare svine mig til, alle dem der i det mindste gad og følge mig. Hvilket var ca. 10 fra klassen og 7 i alt fra de tre andre klasser på årgangen. De ville jo så se billedet og når de var færdige med at skrive deres hadefulde kommentarer, ville de vise billedet til deres venner som ikke fulgte mig, og til sidst ville hele skolen kende billedet. Jeg kunne lige se det for mig. Hele skolen samlede sig mod mig. De ville omringe mig. Stå tæt omkring mig... Og hende... De ville stå og glo mens hun kiggede med sit onde, ubehagelige blik langt ind i mig. Dybt, dybt ind i min lille krop...

Så for at gøre en lang historie kort: nej, jeg skulle aldrig i mit liv dele det billede på Instagram...

Jeg gik ud fra mit værelse og ind på badeværelset. Jeg kiggede mig i spejlet. Jeg gik tæt på, og kiggede mig selv i øjnene. Mine øjne var grønne med lidt blåt i. Præcis som min far. Og farfar. Og oldefar. Og tip oldefar. og min tip tip oldefar... Og så videre. Tror jeg i hvertfald. Faktisk er faktisk ikke sikker på det med min tip oldefar og tip tip oldefar. Men det ville da give mening, hvis de også havde grønneøjne med lidt blåt i. Men man ved jo aldrig.

Jeg gik ned af trappen for at spise morgenmad. Det var jeg ikke god til. Altså at spise morgenmad. Det var bare sådan lidt... Kedeligt... Som denne kedelige, grå morgen. Jeg kiggede på hylden med morgenmadsprodukter. Cornflakes, havre gryn, müsli, havrefras, spelt flakes... Der var mange muligheder, men de var bare lige kedelige. Jeg kiggede i køleskabet. Jeg kiggede rundt, og håbede at der ville være noget der bare lidt spøndende. Bingo! Et stykke pizza fra i forgårs. Jeg tog det ud af køleskabet og pakkede det ud af husholdningsfilmen. Fandt en tallerken. Jeg kiggede en sidste gang i køleskabet og fandt en halv avocado, som jeg dryssede lidt salt og peber over på og spiste med en ske. Jeg satte mig ved spisebordet, og de andre kom ned af trappen lidt efter lidt.

Klokken var lidt over halv otte. Jeg smed avocado skralden ud og stillede tallerkenen i opvaskemaskinen. Jeg gik ud på badeværelset, på stueetagen, og børstede mine tænder. Jeg hentede min madpakke, lagde den i min taske og gjorde mig ellers klar til at cykle i skole. Min jakke, halstørklæde, sko og selvfølgelig cykelhjelm. Den var grim. Forfærdelig faktisk. Den fik mit hoved til at se småt og buttet ud. Ikke at jeg har noget imod små og buttede hoveder. Overhovedet. Det passede bare ikke til min høje, slanke krop. Men jeg tog hjelmen på, råbte "farvel!" og gik udenfor til min cykel.

Jeg cyklede altid den samme vej, når jeg cyklede, og gik altid den samme vej når jeg gik. Men ruterne var forskellige afhængig af om jeg gik eller cyklede. Jeg hoppede op på min cykel, med tasken på ryggen. Igennem parken, hen af grus-stien, hen af asfalt-stien, over vejen, forbi søen, til højre ved Kvicly og til sidst ligeud hen til skolen, for enden af vejen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...