At risikere alt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 dec. 2017
  • Opdateret: 8 jan. 2018
  • Status: Igang
Gaia er en 15-årig pige født i Danmark, men vokset op i et dårligt miljø i New York med misbrug, stoffer og bander. Hendes fortid er mørk, meget mørk, og den holder hende tilbage. Hun møder en dreng kaldt Ethan Chasen. Han er farlig ifølge hendes bedste veninde, men alligevel vokser der et bånd mellem Gaia og Ethan.
Dette er en historie hvor kærlighed, fortid, og død mødes.

"Hvis jeg havde vidst hvad der ville ske da jeg blandede mig med Ethan den dag på gangen, havde jeg aldrig lukket ham ind. "

5Likes
6Kommentarer
689Visninger
AA

1. Pilot.

KAPITEL. 1.

Jeg har altid været anderledes, meget anderledes. Folk der ikke forstår mig, folk der ikke vil have noget at gøre med mig og folk som bruger mig. Det lyder måske som et helt almindeligt udsagn fra en teenage pige, bortset fra at mine problemer var mere seriøse, meget mere seriøse faktisk. Men jeg blev reddet til sidst. De kom i sidste øjeblik og reddede mig fra døden. Og alligevel er jeg ikke taknemmelig, og inderst inde, ved jeg at jeg ønsker, at jeg døde da jeg havde muligheden.

Mit navn er Gaia, og det her? Det er min historie.

Jeg bor ikke i Danmark mere, men i USA, New York. That’s right. Jeg en storbypige, og jeg elsker det. For er her plads til alle slags forskelligheder både udsende og personligheder.

Jeg ser Gina vente udenfor ’Pret A Manger’. Det vore mødested, og vi har seriøst prøvet alt på deres menu, og har faste rutiner hos dem, så de kender os faktisk, og på den måde er New York hyggelig.

”Hey Gina! ” råber jeg grinende og går over fodgængeroverfeltet direkte over til hende. Hendes lange mørkebrunehår flyver der han vender hovedet. Hun er virkelig smuk. Hendes gyldenbrune hud, hendes kastanjebrune øjne og hendes tydelige kindben. ”Gaia, du så dårlig til at komme til tiden, vi skal være i skole om 10 minutter! ” siger hun og rækker mig en kaffe. ”Oh du har allerede købt? ” vi begynder derefter at gå mod skolen.

Jeg går mod mit skab og banker på det så det åbner sig. Gina er gået til time, og jeg står faktisk alene på gangen lige nu. Det rart. Ingen stemmer der siger fuldstændige ligegyldige ting og ingen irriterende pivestemmer. Luksus.

” Pareces ridículo! ” en flok drenge kommer hoppende frem, og roen er ødelagt. En dreng, sikkert spansk med glat mørkebrunt hår kigger lusket på mig og råber: ”Hola Hermosa! ” og resten griner og han blinker til mig. ”Thomas, detiene tus vacas” og dér, bliver drengene stille. En dreng, også spansk, ser mig ind i øjnene. Hans næsten sorte øjne minder mig om hundeøjne, hans krøllede mørkebrune hår hænger lidt ned over panden, man kan tyde den trænede mave under den hvide T-shirt og det sorte par stramme jeans med nogle sorte og røde ’Jordan Super fly’ ville jeg tro.

” Pasadores de abrazadera! ” siger jeg og sender dem et flabet smil mens jeg smækker min skabslåge i. Det betyder ’Klamme spasserer’ på spansk. Gina lærte mig det.

Jeg går mod den anden gang for at vente ude foran Ginas dør og ser på drengene der går forbavset ud af hoveddøren. Men den ene dreng stopper op, og kigger på mig. Han ryster på hovedet og griner, men fortsætter ud af døren. Hold ud med ham, fucking taber.

Klokken ringer og alle dørene åbner sig og går op. Gina kommer ud som en af de sidste, som altid. ”Mens du var ved at lære om sex, har jeg roasted en flok spanske drenge. ” griner jeg da vi går mod kantinen. ”Vent,-” hun stopper op og kigger på mig. ”Ethan? ” ser hun seriøst på mig. ”Øhh, det ved jeg ikke, er det vigtigt? ” hun sukker tungt. ”Du på røven, Gaia. De farlige. ”. Ikke en skid de er farlige, jeg tror ærligt ikke på hende, men okay.

Vi går udenfor og sætter os med maden. ”Ay, chica. ” drengen der gjorde flokken stille, som åbenbart også er farlig, står lige foran mig. ”Hvad hedder du? ” spørger han så. Jeg læner mig tilbage og hæver et bryn. ”Merlinda. ” bilder jeg ham ind. Han fniser kort og kigger ned, også derefter direkte ind i mine grå øjne. ”Nah, jeg tror ikke på dig. ” jeg rejser mig op og går lige forbi ham med Gina i hånden. Jeg vender mig om og laver ’jeg ved det ikke ’-tegnet med mine arme mens jeg siger ”Så må jeg være en løgner. ” og drejer om på hælen igen med ryggen mod ham.

Vi når langt væk fra skolen og mod Union Square Park. Det et fantastisk sted. Vores sted.

”Ethan er ret cute, synes du ikke også? ” spørger jeg hende så, og hun sender mig et kort smil. ”Jo, selvfølgelig. Men han er altså ’bad news’, Gaia. ” ”Det siger du jo, men jaja. ”. Hun ser skeptisk på mig, men jeg ignorerer det bare og går videre.

 

”Jeg hjemme! ” råber jeg og smækker døren bag mig, men får intet svar. Jeg går til højre ind i stuen, og lugten af stærk alkohol og røg hænger tydeligt i luften. Jeg ser min mor i den slidte lædersofa. Jeg går mod hende og bukker mig ned. Jeg folder tæppet ud og lægger det over hende og nusser hendes pande. Jeg vender mig hurtigt om for at række ud efter fjernbetjeningen for at slukke tv’et, da jeg ser det. Et glas, nærmest tomt med en masse piller ved siden af et kvart fyldt whisky glas. Nej, der er en forklaring bag det, ikke? Hun har ikke gjort noget dumt, intet. Vel? Jeg vender mig med fronten mod hende. ”Mor. ” jeg rusker blidt i hende, og derefter lidt voldsommere. ”Mor! ” jeg kan mærke presse på, og mine øjne fyldt med vand. Jeg tager min mobil frem og taster 911.

”Ja hallo, det alarmcentralen, hvad er hændelsen?” ”Det min mor, hun ligger i sofaen, der er et tomt pilleglas og alkohol..-” min stemme ryster og er næsten utydelig. ”vil i ikke være søde og sende nogen? Vær sød og kom med hjælp! ” mit hjerte banker mens jeg lægger på.

Efter overraskende lidt minutter kommer falk-folkene. De har et eller andet bræt med og begynder og prøve og komme i kontakt med hende. En af dem går over mod mig mens de andre er ved at bære min mor ud. ”Og du er datteren der ringede? ” spørger hun. Jeg nikker som mit svar. ”Var din mor ved bevidsthed da du fandt hende? ” jeg ryster på hovedet. ”Je-jeg rystede hende først stille også lidt voldsommere, hun vågnede ikke. ” jeg trækker på skulderen. ”Hvad er dit navn og din alder? ” jeg ser hende i øjnene. ”Gaia Noviélla Bruun, jeg er 15 år. ” hun skriver i en lille blok mens hun nikker. ”Er der nogen i din familie som er 18 eller over som vi kan kontakte? ” jeg ryster på hovedet og damen sukker. ”Vent. ” der er én, men ikke en særlig behagelig person kan man vidst sige. ”Min stedfar. ” ”Ja, og hvor kan vi finde ham? ” jeg ved godt hvor han er, men jeg kan ikke sige det til en politimand, eller ’kvinde’. For han var højst sandsynligt i gang med at tage stoffer, sælge eller købe. ”Kan jeg selv finde ham? Jeg vil helst selv fortælle ham det, også kommer vi over på hospitalet. ” ”Ja selvfølgelig. ” siger hun endelig og spørger mig de sidste spørgsmål og går.

Jeg gå ned ad gaden, gamle mænd der kigger efter mig – på den meget ubehagelige måde. Jeg går mod en der står i en gyde og ryger en joint. ”Har du set Pablo? ” han nikker. ”Han er ved Den grønne blindgyde. ” siger han og puster røgen i mit ansigt. Okay, ad. Og ironisk nok, ved jeg godt hvor den skide blindgyde er.

Lugten af hash og marihuana, og det er forfærdeligt. Jeg når rundt om hjørnet da jeg ser Pablo. ”Gaia. ” siger han så og nikker selvsikkert til sine to kammerater. ”Mor er på sygehuset, hun har taget en overdosis. ” jeg iskold. Det i sådan nogle situationer, hvor jeg er nødt til at have min toughe-facade på. ”Hvornår, nu? ” han virker lettere irriteret. Jeg nikker. ”Pis da også. Jeg går nu. ” han ryger hurtigt sin joint færdig og går direkte forbi mig med hastige skridt. ”Hun gjorde det sikkert fordi hun ved i alle er døde. ” siger den ene og sender mig en skummelt blik. ”Hvad mener du? ” jeg står og ser ham seriøst i øjnene. ”I skylder Solntsevskaya Bratva. ”. Mit hjerte går i stå. Jeg skylder verdens mest magtfulde mafia fucking penge, pga. min lorte stedfar. Det kan ikke passe, det må ikke passe. Jeg kan lige så godt bare begå selvmord, jeg er allerede halvt død når de får fat i mit navn. Jeg bakker lidt bagud for at komme tilbage i den virkelige verden og genvinde mit sind. Jeg begynder at løbe. Jeg ved ikke hvor hen, jeg løber bare.

Jeg når om på en stille gade efter et kvarter. Jeg ved ikke hvad jeg gør, eller rettere sagt, hvad kan jeg gøre? Intet. Absolut intet. Fuck man. Hvorfor er mit liv sådan her? Hvorfor kan jeg ikke bare være en helt normal teenager, uden narkomaner i min familie, uden mafia-bander og bare have det standard drama halløj med piger?

”Hey ’Merlinda’. ” siger en genkendt dyb drengestemme. Jeg kigger op og ser Ethan? Jeg himler med øjnene. ”Jeg ved dit ægte navn chica, din veninde er bange for mig. ” han griner hånligt. ”Kan jeg fandme godt forstå med det fjæs du har. ” jeg sender ham et flabet smil igen. ”Tro mig, du ved ikke hvem det er du taler til. ” jeg rejser mig op og drejer hovedet halvt for at kunne se ham. ”Washington Irving High Schools største taber? Jeg tror jeg har ret. ” jeg begynder derefter at gå i modsatte retning end den han står i, men skridtende går tung bag mig. ”Hermosa, du kan ikke bare gå væk fra dét her. ” siger han selvstændigt. ”Sagtens, jeg har noget vigtigt jeg skal. ” og min mor dukker op i mine tanker. Åh mor. Hun fortjente ikke det her, det her ville faktisk ikke ske, hvis bare jeg aldrig havde plaget far om at få noget skide is, så ville han stadig leve, og mor ville aldrig have fundet lorte-Pablo. Jeg sukker tungt. ”Du godt klar over, du bare er en lille hvid forkælet tøs, der tror det er sejt og hænge ud med de forkerte og spille så skide tough. Du ved ikke hvordan det er at bo i en fucking ghetto, med forældre der næsten ikke har råd til at købe sine børn mad, så de sulter sig selv for at redde deres fremtid. ” han stopper opgivende op med armene i vejret som jeg kan høre rammer hans side. Jeg vender mig om med våde øjne der nok glimter i solens skær. ”Hør, jeg er ikke nogen forkælet lorte unge, okay? Mit tøj? Min veninde Ginas forældre forsørger mig nærmest, for guess what der sker i mit liv? Jeg er skyld i min egen fars død, og mareridt om natten pga. min stedfar stadig er i huset efter episoden, og bor et sted der er ved at falde sammen. Min mor er på randen til at dø over en skide overdosis fordi min klamme stedfar skylder Solntsevskaya Bratva penge, og jeg er så godt som død. Så ikke giv mig en skide prædiken! ”.

Jeg aner ikke hvorfor jeg sagde det, og jeg er tydeligvis lige så chokeret som ham. ”Undskyld. ” får jeg taget mig sammen med min rystende stemme. ”Det okay. Helt okay. ” han går tættere på mig, og står til sidst lige overfor mig. ”Så er vores liv cirka ens. ” siger han så og prøver og smile, men mundvigene glider hurtigt og usikkert ned igen. Jeg ser ind i de nøddebrune øjne. ”Jeg tror ikke på dig. ” jeg fjerner flovt blikket fra ham. Hans hånd rammer min hage, og minderne om hvordan han, rørte mig, det han gjorde mod mig. Jeg træder hurtigt tilbage, og kigger direkte ved siden af Ethans øjne. ”Gaia.. ” jeg kan ikke gennemskue om han har regnet ud hvad der er sket med mig, men jeg kan se i hans øjne, at han er helt forbavset. ”Vil du ikke godt være sød og lade mig være? ” jeg drejer om på hælen og går. Og selvom jeg ikke vil have han følger efter mig, mærker jeg stadig skuffelsen der prikker mig i maven, nu hvor han faktisk ikke gør det.

Jeg når over på sygehuset, og finder min mor. Jeg går over mod hende i sengen. Hun ligger bare der, med slanger ud af hende alt for mange steder. Jeg placerer min hånd på hendes. Hun er ikke helt varm, men nærmere kold, som om hun fryser faktisk. Pablo er ingen steder, og Ethan kan ikke komme ud af mit hoved, jeg fortalte ham alt. Hvad mon der ikke sker i morgen i skolen? Skal jeg overhovedet i skole? Det her er for mange tanker, jeg ved godt jeg plejer og være stærk, men nogen gange så knækker man, og jeg tror virkelig at jeg er knækket. Jeg sætter mig i stolen ved hendes side. ”Mor det okay. Det faktisk sikrest hvis vi alle bare tog en overdosis.. ” mine øjne begynder at klø, de irriterede pga. de er så fyldt med tåre, som ikke kan komme ud. Jeg sætter min albue på kanten af hendes seng og placerer min kind i hånden. Jeg snakker lidt videre, indtil mine øjenlåg bliver tunge og jeg døser hen.

En irriterende ”bib ”-lyd vækker mig. Jeg spærre mine øjne helt op og kigger til min højre side. Mor. Hun ser fredelig ud, hun ligger der helt stille med rolige åndedrag. Jeg ser op på uret, og fuck. Klokken er ti, pis man. Jeg rejser mig op og kysser mor på kinden og derefter løber jeg hele vejen hjem igen.

Jeg når hjem og låser døren op, kan jeg høre mærkelige lyde. Jeg går videre op mod mit værelse for at hente min skoletaske, og der går det op for mig hvad der foregår. Jeg tror det er en kvinde, som stønner. Også kan jeg godt regne ud hvad det er, der foregår. Vreden blusser op i mig, og jeg tror mine kinder bliver helt røde. Hvordan kan han gøre det imod min mor?

Jeg river døren op. Og der på sengen, sidder en blond kvinde og Pablo. Og jeg mister alt kontrol. ”Hvad fanden laver du?! ” mit hjerte racer afsted. ”Du knepper en anden dame, i hendes hjem, mens hun er på hospitalet! ” jeg går direkte over mod dem, tager fat i kvindens arm og river hende væk fra ham, og hun halter med at følge med og falder på gulvet. Jeg finder hendes tøj og kaster det i hendes hoved. ”Skrid med dig. ” og hvis blikke kunne dræbe, er jeg ret sikker på, at hun var død på stedet. ”Din lille luder! ” råber han og går mod mig. Hans hånd svinger en omgang og rammer min kind, han sender mig derefter en næve lige mellem min næse og højre øje. Det svier af helvedes til. Jeg tager mig hurtigt til ansigtet. ”Argh.. ” jeg svag nu. ”Kom her. ” han trækker mig ind til sig og lyner mine sorte bukser op. Jeg ved hvad han vil gøre, men det må ikke ske, ikke igen. Jeg går i panik og sender ham en flad så hårdt, at han tager et skridt baglæns. Jeg løber ud, jeg tager min taske og løber ud på gaden og mod skolen. Blodet fra min næse er i hele mit ansigt, og jeg kan regne ud at jeg får et blåt øje.

Jeg ser endelig skolen, og føler mig tryg igen. Jeg sætter farten ned og går normalt. Jeg går ind af døren og gangen er fyldt med elever. Fuck. Jeg kan tydeligt se blikke og høre dem hviske. Og det der, han, kommer til syne. Ethan. ”Gaia? ” han ser bekymret ud med en rynke. ”Nej, det ligemeget. ” svarer jeg og går direkte forbi ham. Jeg er nødt til at finde Gina, det jeg nødt til. Og der står hun, lige foran sit skab. ”Gina. ” siger jeg og hun reagerer med at vende sig om. ”Hvad der sket?! ” hun løber mod mig og placerer en hånd på min kind. Hun sender mig tvivlsomt et elevatorblik, og hun ser hurtigt op. ”Din lynlås.. ” hun kigger væk også på mig igen. ”Gjorde han dig noget? ” siger hendes hviskende stemme. Jeg ryster på hovedet. ”Jeg nåede at stoppe det. ” og jeg sætter mine hænder foran mine øjne. ”Her, lad os få dig gjort ren. ” hun tager min hånd og vi går tilbage til hendes skab. Hun har makeupfjerner i sådan nogle klude, som hun fjerner alt blodet med. ”Der intet blod, og din næse er stoppet, men det blå øje og det røde håndmærke på din kind kan jeg ikke klare. ” ”Det okay, tak Gina. ” klokken ringer og hun ser på mig. ”Jeg skal til time, og hvis du ikke skal, så..- ” jeg afbryder hende. ”Jeg vil faktisk gerne til time. ”. Vi krammer farvel og går hver sin vej.

Jeg har matematik. Matematik er lort, virkelig. Jeg sætter mig i det bagerste hjørne, og timen starter. Men da mr. McAlistar ser mig går han i stå. ”Godt du kunne være er miss Gaia. ” han spærre dog øjnene op da drengen foran mig rykker lidt. Jeg tror han kan se sårene.

Klokken ringer efter to lektioner, men selvfølgelig holder mr. McAlistar mig tilbage. Alle er ude, undtaget mig, og han lukker døren stille og går mod mig. ”Hvad er der sket? ” han ser tvivlsomt på mig. ”Jeg var oppe og slås. ”. Min stemme er selvsikker, uden tøven. Han må intet vide eller mistænke. ”Jeg har hørt din mor er på sygehuset, hvem er din værge? ” Jeg er godt klar over at jeg ikke kan sige Pablo, jeg vil ikke sige det navn. ”Gina’s forældre. ” stilheden rammer os, og ordet ’akavet’ kan sagtens bruges i denne her sammenhæng. ”Okay, du må gå nu. ” jeg udånder tungt og svinger tasken over min ene skulder. Endelig. Jeg stormer ud af døren og kigger ikke tilbage.

”Vil du ikke med på PAM? ” spørger Gina. Jeg ser overraskende på hende. Hun pjækker aldrig, som i virkelig aldrig. ”Jo, selvfølgelig. ” siger jeg og smiler til hende. Men på vej ud kommer jeg i tanke om noget. Gina er klog, som i Havard-Yale og Oxford klog. Hun skal ikke pjække, det vil jeg ikke lade hende gøre. ”Nej, Gina. Ikke alligevel. ” jeg sukker tungt og stopper op. Hun sender mig et forvirret blik. ”Du skal på college, de vil have gode elever. Gina, jeg elsker dig, og jeg ved du også elsker mig, så vær sød ikke og pjæk. ” hun slår armene om mig og klemmer mig hårdt ind til sig, siden hun faktisk er et halvt hoved højere end mig. ”Selv tak Gina. ” jeg griner lidt og hun løber til klassen. Og nu? Nu står jeg alene på en gang og ved ikke hvad jeg skal gøre. ”Miss Gaia, hvad laver du så her, midt på gangen? Jeg tror ikke på du har et gang-pas? ” jeg drejer hovedet, og der står inspektør Diego. Fuck. ”Jeg er nødt til at snakke med Dem unge dame. ” hans stemme er bestemt. Jeg kigger tilbage på udgangen. Jeg fri. Jeg gider ikke det her lort. Jeg sættet i løb og løber ud af den kæmpe dør. Jeg ser mig tilbage, og to vagter er efter mig. Jeg løber om på gaden, mod mit hjem. Men der kan jeg jo ikke løbe hen? Så finder de det, og ser sikkert min stedfar. Jeg går mod det dårlige kvarter, der hvor jeg fandt Pablo. Jeg når rundt om et hjørne og kigger mig tilbage. De væk. Luksus. Jeg stopper op for at få vejret. ”Miss Gaia! ” råber stemmer bag mig. Hvad fuck? Er de her stadig? Jeg skal lige til at sætte i løb igen, da et stramt greb bliver taget om min arm, og hiver mig ind ad en dør. ”Hey! ” en hånd sættes for min mund da døren lukker. Ethan. ”Shh..”. Han kigger koncentreret ud af vinduet for at tjekke om de er væk. Hånden fjernes og vi får øjenkontakt. ”De væk. ” ”Hvad fanden laver du?! ” hæver jeg stemmen. ”Selv tak for hjælpen. ” siger han grinende og træder tilbage. Jeg kigger ned. ”Men jeg skal hjem, så.. ” jeg åbner døren og skal til at gå ud, da han igen tager et hårdt greb om min arm for at vende mig om og giver slip da jeg står med fronten mod ham igen. ”Du nødt til at stoppe den vane med at tage i min arm. ” siger jeg flabet. Og igen griner han bare af mig. ”Hvad skete der? ” spørger han pludselig seriøst. ”Sandheden, tak. ” jeg ser ham i øjnene. Jeg ved ikke om jeg skal sige det eller ej. Fuck det. ”Pablo kneppede en kvinde, jeg tog dem i det og smed hende ud, også fordi jeg ik..- ” jeg stopper mig selv og trækker vejret. ”Jeg sværger på alt hvis han bare gjorde lidt.. ” hans hænder knytter sig hårdt sammen. ”Stop. Ikke lad som om du er interesseret. Han sukker tungt og køre en hånd gennem det lækre krøllede hår. ”Gaia.. ” nu det min tur til at placerer en hånd for hans mund. ”Tak for hjælpen Ethan, virkelig. Men jeg nødt til at gå nu. ”. Uden han når at sige noget, er jeg allerede ude af døren.

Jeg tænker over hvad det var han ville sige, var det mon vigtigt? Jeg tænker det virkelig ikke. Men fra nu af skal jeg holde afstand fra ham, for selvom jeg bilder mig selv ind at der intet foregår, jo mere tænker jeg på ham. Og jeg bange. Jeg bange for at falde for Ethan Chasen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...