At risikere alt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 dec. 2017
  • Opdateret: 8 jan. 2018
  • Status: Igang
Gaia er en 15-årig pige født i Danmark, men vokset op i et dårligt miljø i New York med misbrug, stoffer og bander. Hendes fortid er mørk, meget mørk, og den holder hende tilbage. Hun møder en dreng kaldt Ethan Chasen. Han er farlig ifølge hendes bedste veninde, men alligevel vokser der et bånd mellem Gaia og Ethan.
Dette er en historie hvor kærlighed, fortid, og død mødes.

"Hvis jeg havde vidst hvad der ville ske da jeg blandede mig med Ethan den dag på gangen, havde jeg aldrig lukket ham ind. "

5Likes
6Kommentarer
685Visninger
AA

2. Om igen.

KAPITEL. 2.

Jeg vågner på min madras inde på værelset. Jeg kigger over på uret. Seriøst? Klokken er halv ni, jeg tror virkelig mit vække ur er i stykker. Pis også. Jeg rejser mig op og ser mig i det lille runde spejl på bordet med revnen skråt igennem. Jeg tager mine sorte ripped jeans på, en hvid hoodie på med nogle pletter og en sort cowboy jakke jeg fik af Gina. Jeg griber remmen på min skoletaske og svinger den over skulderen og løber ned i gangen til hoveddøren. Jeg tager mine sort og hvide ternede slip on Vans på og smutter ud af døren og løber til skole.

Jeg når ind på gangen og den er tom. Jeg kan godt lide og være på gangene når der er tomt. Jeg drejer til højre for at nå til Engelsk timen. Jeg åbner døren stille, den knirker og alle øjne vender mod mig. ”Du kommer for sent miss Gaia, igen. ” jeg ser op på læreren, en kvinde, hun må være ny. ”Jeg kan ikke komme for sent igen, hvis jeg overhovedet ikke kom sidst. ” jeg blinker til hende, og klassen fniser lidt, og jeg kan se hende knibe øjnene sammen af vrede. ”Sæt dig nu bare, ikke? ” får hun sagt halv-irriteret. Jeg går om bagerst i klassen og sætter mig. Jeg tager mit penalhus frem, og tager min passer frem. Jeg ridser nålen ned i bordet, og begynder at skrive mit navn. ”Hey. ” hvisker en drengestemme tæt på. Jeg drejer hovedet, og en dreng med kastanjebrunt glat hår, grønne øjne iført i en Metallica T-shirt. ”Aha? ” hvisker jeg tilbage. ”Så du hedder.. Gaia? ” han kigger lidt ekstra på bordet for at være sikker. ”Jeps. ” ”Jeg Marco. ” jeg ser ham i øjnene og nikker. ”Jamen hej Marco. ” han får et smil på læben. ”Hvordan kan det være du ikke blev sendt på inspektøren kontor efter og være så flabet? ” jeg kigger væk og ned på mit navn. ”De har medlidenhed med mig, jeg har ret lange tøjler faktisk. ” jeg begynder og ridse noget mere. ”Hvorfor da? ” fuck hvor er han dog nysgerrig. ”Generelt bare pga. mit liv. ” jeg sender ham et meget hurtigt smil, som nok varede 0,1 sekund. ”Fair nok. ” han nikker, og jeg tror ha fattede hentydningen. Klokken ringer og jeg kigger på bordet, hvor der står Marco under Gaia. Jeg rejser mig op og min taske glider op på den ene skulder igen. Jeg tror Marco lige har set det, for han smiler. ”Allerede forelsket i mig? ” siger han grinende. ”Jaer, åh baby åh baby I need you. ” siger jeg ironisk og vi griner. Vi når begge ud på gangen på samme tid da jeg ser Gina. ”Gaia! ” råber hun og går imod mig. ”Hey Gina, skal vi spise sammen? ” spørger jeg hende hurtigt. ”Ja, klart. ”. Jeg kigger op på Marco, som ser forvirret ud. ”Så du hedder Gaia, og din veninde hedder.. Gina? ” han kløer sig i nakken. ”Bedste veninde. ” retter Gina ham. ”Undskyld Deres majestæt. ” forsvarer hans sig så. ”Jeg kan lide ham her. ” siger Gina og griner. ”Vil du joine vores bord til frokost? ” spørger jeg. ”Klart, efter jer. ”. Og vi går alle sammen mod cafeteriet.

Vi har hentet vores mad, og vi sætter os hvor vi plejer, tæt på udgangen. Gina og Marco snakker meget sammen, men jeg har travlt med noget andet. Som er at lede efter Ethan i mængden. Jeg når at dreje hovedet til højre, og jeg får øjenkontakt med et par genkendte bruneøjne. Ethans lækre brune øjne. Hans smiler, men så ser han Marco ved siden af mig, og smilet forsvinder. Hans gruppe venner på fem personer ca. kommer løbende og hoppende mod Ethan og snakker en masse spansk, og jeg fjerner blikket og går tilbage til at prikke i min salat.

Jeg venter udenfor Ginas klasse, vi har fri og selvfølgelig skal vi på PAM. Klokken ringer for sidste gang i dag, og alle løber ud af lokalerne. Jeg ser hende og sender hende et nik og sammen går vi mod Pret A Manger. Vi griner hele vejen derover.

”En iskaffe med hasselnøds sirup to go. ” får jeg bestilt, og Gina bestiller sin latte med ekstra sukker. Vi går mod parken for at gå en tur som vi plejer. ”Marco er ret sød. ” siger hun ud af ingenting. ”Ja, meget. ” jeg sender hende et smil, da det går op for mig. ”Du crusher for sygt på ham, ikke?! ” min stemme er lidt høj, men det ret spændende det her. ”Måske, vil du hjælpe mig lidt? ” siger hun genert. ”Klart, jeg skal nok lægge nogen gode ord ind for dig. ” ”Tak Gaia, virkelig. ” vi smiler igen og vikler en af hver vores arme sammen og griner videre gennem parken.

Jeg når hjem til den faldefærdige lejlighed alene med en halv iskaffe i hånden. Jeg låser døren op til havegangen og lister op af trapperne. Jeg når op og ser døren åben. Døren er fucking åben. Indbrud? Ligger Pablo død derinde? Er der nogen derinde? Alle mulige forskellige tanker køre i mit hoved. Jeg svinger tasken om på min mave for at lyne den op, og tager min hoppekniv frem. Jeg lyner den igen og hænger den over skulderen igen. Jeg går ind med hoppekniven i højre hånd. ”Hallo. Pablo? ” siger jeg med en rystende stemme. Jeg kigger ind i stuen, ingen. Jeg går lidt længere frem og kigger ind i køkkenet, heller intet. Jeg fortsætter op af en trappe på tre trin og kigger til højre ind på mors værelse, ingen. Jeg ser til venstre, og min dør er lukket. Jeg lukkede den ikke da jeg gik. Mit hjerte banker hårdt. Mit åndedrag bliver hurtigere og hurtigere. Frygten prikker mig i maven. Jeg tager fat i håndtaget hivet ned med venstre arm og åbner døren hurtigt. Og ser en person med ryggen til. Sort læderjakke, sorte bukser og Jordan sko. Jeg giver et skrig fra mig.

Det Ethan. Jeg tager mig til hjertet, det gør næsten ondt. Så bange var jeg. ”Gaia, det bare mig. Er du okay? ” han sætter sig på hug og kigger på mig. ”Hvad laver du her? ” han sukker tungt. ”Hvorfor sad du med Warden i dag, i pausen? ” siger han koldt. Hvem er Warden? Jeg tænker mig om i længere tid. ”Nårh, Marco? ” han nikker. ”Jeg har noget med ham. ” han ryster på hovedet. ”Sjovt. ” ”Jeg mener det, vores navne er indridset i et bord i Mrs. Smiths klasseværelse. ” jeg prøver og lyde lidt flabet. ”Er du fucking seriøs? ” han lyder lidt vred og han rejser sig op, og det samme gør jeg. ”Nope, Gina crusher på ham. Jeg har først lige mødt ham i dag. ” siger jeg så, og han ånder på en eller anden måde.. Lettet ud?  ”Åh, okay. ” han krydser armene. ”Hvad laver du så her? ” han holder en pause, som om han skal tænke over, hvad han skal sige. ”Jeg ville bare spørge omkring Warden. ” jeg nikker, men jeg er ikke overbevist, han skjuler noget. ”Og derfor dukker du op i min lejlighed? ” siger jeg flabet. ”Pretty much. ”. Jeg ser ham i øjnene, og jeg tror godt han ved, at jeg ved at han lyver. ”Så må du godt gå. ”. Min stemme er hård og bestemt. Jeg ved ikke om jeg overhovedet har ret til at være sur på ham, for det jo ikke som om vi er venner eller noget, vel? Så det betyder jo intet hvis han lyver overfor mig. Han nikker bare, og går forbi mig.

Jeg står bare og kigger ligeud, hvor Ethan stod lige før. Fuck det her. ”Ethan? ” kalder jeg og går ud på de tre trappetrin. Han er heldigvis ikke gået endnu, men han var ved at lukke døren, og han åbner den hurtigt igen og kigger på mig og venter på at jeg siger noget. ”Vil du ikke blive her lidt? ” jeg føler mig aldrig sikker her, slet ikke hvis Pablo kommer hjem, for så er han fuld og høj, og gør nogle ting mod mig, som jeg ikke kan stoppe. Jeg har faktisk lyst til at græde, men jeg har grædt så meget i så mange år, at jeg ikke har flere tårer tilbage. For jeg kan kun få våde øjne, men tårerne gider ikke komme. ”Jo selvfølgelig. ” siger han så stille, og træder ind og lukker døren bag sig. Jeg smiler kort, med mine øjne der er fyldt med vand. ”Tak. ”. Jeg træder ned af trappen og går ind i stuen, hvor vi sætter os i sofaen, og jeg logger på min Netflix på skolecomputeren, selvom det teoretisk set er Ginas families fordi det er dem der har betalt for den, jeg har bare fået en konto. Vi sætter ’Stranger Things’ på, for ingen af os har set den endnu. Jeg holder mig til mig selv de første 45 minutter, men jeg kan ikke lade være med at læne mit hoved på hans skulder, for den passer lige som en slags pude til mit hoved nu hvor han er et hoved højre end mig.

Jeg begynder at få ondt i mine lunger. En slags krampe i dem, og jeg kan mærke min hals brænde og følelsen af at jeg skal hoste. Fuck, ikke det her nu. Og jeg rejser mig hurtigt op, og jeg kan tydeligt se at Ethan får et chok. ”Gaia? ” han kigger fortvivlet på mig. Jeg koster i mine hænder, og jeg kan mærke det på mine hænder, blodet. Jeg hoster blod op igen. Jeg fjerner hænderne fra munden. ”Undskyld, jeg skal bare..- ” jeg hoster i mine hænder igen. Og jeg løber hurtigt ud på badeværelset og hoster ned i vasken. Jeg kan høre hans skridt følge mig. ”Hvad sker der? Hvorfor hoster du blod op? ” hans øjne viser tydeligt, at han er bange. ”Det normalt, bare lige lad mig hoste færdigt. ” får jeg hurtigt sagt og hoster videre, mens jeg roder i skabet efter inhalatoren. Jeg finder den. ”Vend dig om, please. ” og han gør det uden at tøve. Jeg udånder hurtigt alt luft ud af mine lunger og indånder pulveret dybt fra inhalatoren. Jeg ligger den på bordet og laver nogle vejrtrækningsøvelser. Han vender sig om, og min hosten er ved at gå væk. Jeg vasker mine hænder, og han forholder sig stille. ”Forklaring? ” spørger han da jeg er færdig med at vaske blodet væk.

”Jeg har dårlige lunger. No big deal. ” han rynker brynene. ”Hoster du blod op, fordi du ryger? Hvad fuck? ” jeg ryster på hovedet. ”Nej, jeg ryger ikke. Jeg født med det. ” han ser stadig helt væk ud. ”Det har et eller andet fancy navn, men jeg kan ikke huske det. ” jeg sender ham et smil. ”Så du er ikke døende? ” jeg holder en kort pause, og trækker vejret dybt ind ”Ikke endnu nej. ” og han nikker foruroliget. Vi går ind i stuen igen, men da jeg ser klokken, gisper det i mig. ”Du nødt til at gå. ” flyver det ud af mig. ”Hvorfor? ” han rynker brynene. ”Altså inden Pablo kommer hjem, ser han mig med en dreng, vil han.. ” jeg stopper mig selv. ”Vil han hvad? ” han sender mig et skarpt blik. ”Han vil gøre noget meget værre. ” min stemme lyder ligeglad, men indeni er jeg ved at dø af frygt over den sætning. ”Men jeg vil ikke lade dig være med ham. ” ”Ethan, jeg har styr på det, okay? ” han holder vejret i et stykke tid, og kigger mig bare i øjnene. ”Okay, men hvis han bare rør dig én gang mere, jeg sværger.. ” han stopper, og jeg ved hvorfor. Og han behøver heller ikke at slutte sætningen, for jeg ved hvad han mener.

Ethan går som han sagde han ville. Jeg tager hurtigt min computer og sætter mig på madrassen inde på mit værelse. Jeg sætter en ny film på, og ikke ’stranger things’ for hvad nu hvis vi får en aften som den her igen? Det håber jeg virkelig. Jeg tager mine sorte soveshorts på og en matchende tanktop og putter mig under dynen mens jeg ser film. Jeg føler igen at mine øjenlåg vejer ekstremt meget, og jeg er alt for træt og udmattet til at holde dem åben, så jeg lader dem stille lukke i.

Ethans hånd tager fat i min. Den er ru, men alligevel blød og dejlig og flettefingre med. Står ved springvandet midt i parken. Ænderne svømmer i vandet, hvor en mor har sine ællinger bag sig. Blomsterne og kirsebærtræerne er lige blomstret ud, for det er sommer og solen skinner ned på os. Ethan stopper op og trækker mig hen til sig. Hans lækre nøddebruneøjne glimter i solen. Hans ene hånd placeres på min kind og jeg vikler mine arme om hans nakke, og han bukker sig stille ned. Han virker usikker mens hans øjne flakker mellem vores øjenkontakt og mine læber. Han smiler og vores læber snitter hinanden, og jeg bliver varm om hjertet, mit første kys var ved at ske, og det føltes så rigtigt. Vores læber er nu helt tæt og..-

Jeg vågner af min dyne bliver rivet af mig. ”Lille pigebarn, hvem fanden er denne ’Ethan’? ”. Pablo. Han er kun iført boksershorts. ”In- ingen. ” får jeg fremstammet. ”Jaja, kom her. ” han tvinger mine shorts af mig. Jeg lader et skrig lyde fra mig. ”Nej, vær sød, ikke gør det her mod mig. ” mine øjne begynder at fylde sig med tåre, og frygten rammer mig som en patron i maven. Han stikker en hånd ned under mine trusser. Jeg skriger mere, jeg prøver og skubbe mig selv væk. ”Stop.. ” det gør ondt i mit underliv. ”Kom her. ” han bukker sig ned til mig, og hans læber rammer mine, hårdt. De er tørre. Jeg prøver og suge mine læber indad. ”Sådan tøs. ” han fjerner hånden, og går ud. Jeg kravler hen i hjørnet af min madras og sætter mig i fosterstilling. ”Mor, vær sød og kom hjem.. ” hvisker jeg for mig selv mens jeg vugger frem og tilbage. Hvorfor skal sådan noget her altid ske for mig? Men hvis Gud valgte mig, i stedet for en helt uskyldig 8-årig pige, så det fair. Så det faktisk.. Okay.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...