The journey

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 28 dec. 2017
  • Opdateret: 28 dec. 2017
  • Status: Igang
Amalie er 23 år gammel, hun havde et meget godt liv. Men en dag vender det 180 grader.
Amalie får at vide at hun har kræft, der ramler Amalies verden sammen.
Men hendes venner og familie lader ikke kræften vinde uden en kamp!

Tag med Amalie på hendes historie, hvor hun forklare lidt om den dag hun fik "nyheden" og hvor kræft fik ændret hendes synspunkt på verden.

Følg med i: The Journey

0Likes
0Kommentarer
49Visninger
AA

2. "Nyheden"

 

Jeg tog til lægen da jeg begyndte at blive bekymret for mig selv, da jeg begyndte at tabe mig lidt for hurtig. 

Jeg er ikke tyk men hellere ikke tynd, jeg ville mene at jeg er i mellem. Men da jeg stod på vægten, synes jeg det var ret sejt, at jeg var begyndt at tabe mig! whohuu! Men det er så nu en uge siden jeg startede med det, og bare på en uge har jeg allerede tabt mig 7 kilo, og jeg dyrker ikke noget sport her for tiden. 
Men det var ikke kun det, jeg begyndte at tabe mere hår end jeg plejer, og havde ondt. 
Derfor sidder jeg her ved venteværelset og venter på at jeg kan komme ind til lægen. Normalt kiggede jeg på mobilen når jeg ventede, men denne her gang tog jeg bare en blad, bare et tilfældigt et.
Det var et magasin om tøj og ja... det var sq ikke lige mig, så derfor lagede jeg den tilbage. "Amalie Eriksen?" sagde en læge ved døren, jeg rejste mig op og gik hen til lægen ved døren, min læge havde alm. tøj på, han havde an skjorte og nogle alm. jeans. Han var nok i 50'erne.
Jeg rakte ham hånden for at hilse. Han viste mig vej hvor jeg skulle ind henne. 

Jeg satte mig på den stol jeg blev henvist til "Nå Amalie, du siger at du har oplevet stort vægtab og smerter?" spurgte Jens min læge, mens han kiggede på computeren hvor der stod noget om mine læge journaler "Ja, og jeg er begyndt at tabe mere hår end jeg plejer.." sagde jeg og tænkte over om det er et eller anden fase som snart går over. 

Jens sad foran computerskærmen og klikkede på noget jeg aldrig ville have haft forstand på. "Okay, Amalie. Ser du, nu tager vi en blodprøve for om at se om det kunne være et eller andet der kunne give et peg på hvad det kan være, men det lyder som om det er tegn for kræft, men vi tager lige en blodprøve for at tjekke og være sikker " sagde Jens beroligne. KRÆFT? omg plzz sig at det er noget andet tænkte jeg for mig selv. "Jeg henter lige nålene" sagde Jens og gik ud for at hente dem. JA her er en lille fact om mig, jeg hader nåle, jeg er så ræd for dem! 

Jens kom tilbage med et venlig smil, og gjorde tingene klar. "Okay Amalie, jeg ved godt at du er bange for nåle, så hvis du bare fokusere på et stille punkt og bare trækker vejret tungt, så skal det nok gå" sagde Jens, jeg gjorde som han sagde

Jeg kunne mærke en lille smerte ved min arm. "Okay nu kan du bare kigge igen og slappe helt af. Jeg går lige ud for at teste din blod for kræft" sagde han og gik igen.  

Hvordan filen skal jeg kunne klare kræft? "Måske kan du nå at blive redet din torsk!" sagde min indre stemme. Ja det er ikke engang sikkert at jeg har det. 
Jens kom tilbage, med et alvorlig ansigtsudtryk, jeg vidste allerede godt hvad "nyheden" var, det svimle lidt for mig, kunne mærke at jeg ikke helt kunne finde ud og ind. "Amalie jeg har dsv. dårlige nyheder. Du har kræft, kunne jeg se på blodprøven, og vil hurtigst mulig få dig til scanning, så du kan få det undersøgt, og behandles hurtigst muligt." sagde Jens bekymrende. jeg tror godt at Jens kunne se at jeg var lidt i chok. "Jeg kan finde dig et tid her på fredag kl. 13 ved Århussygehus." sagde Jens og kiggede på mig for at få en eller reaktion. 

Det eneste jeg kunne var at nikke, jeg gav ham hånden og gik ud. Da jeg kom udenfor, og fik lidt luft, fik jeg fundet min mobil frem og gik hen imod bilen, jeg vidste nøjagtig hvor jeg skulle hen nu her.
Jeg tastede den velkendte nummer ind på mobilen "dut.... dut.... d Ja det er Klaudia?" lød det fra mobilen "Hej mor.." 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...