Waiting for the Sirens' Call

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 30 dec. 2017
  • Opdateret: 28 dec. 2017
  • Status: Igang
"Sirenerne kalder, de kalder på dig"

0Likes
0Kommentarer
31Visninger
AA

1. prolog - "sidste ord fra rejsen" Skrevet af Antonius fra Aristoteles's bedrifter

Havfruer og sirener

Han havde siddet i noget tid og stirret for sig selv i hjørnet af den offentlige park nær colosseumet. Jeg selv havde som den gode person jeg nu engang var, gået over til ham for at spørge om hvad der gik ham på. 

Han havde bare kigget op på mig med bedrøvede øjne og fortalt den mest forundringsværdig historie jeg længe havde opsamlet. Først troede jeg at han at han var gået for forstanden, men denne kloge mand kunne næppe være det. Senere på mit hotel valgte jeg at gøre denne Aristoteles en tjeneste ved at skrive dem ned. Nogle år efter opsøgte jeg ham og spurgte om emnet til ham. Han kunne ikke erindrende noget af det han havde fortalt mig. Mine damer og herre, jeg mener at han fik et hukommelse tab. Derfor ville jeg, Antonius Asterix den femte, gøre ham en tjeneste ved at udgive historien om hans uforglemmelige bedrifter..

______________________________________________________________________________

Det var den femte juni 335..

Mig og nogle af mine venner skulle sejle mod Katakumpia fra Anali. Vi havde købt os til at være på et handels skib, som alligevel skulle mod byen, med handels varer. Rejsen skulle tage godt et måneds skift...

Alt gik som planlagt indtil stormen kom. Skibet blev slået ud af kurs. Der var så tåget at vi ikke kunne følge stjernerne, så vi endte med at sejle mod øst hvor vi troede vejen førte os til Katakumpia. 

Og så begyndte de at synge.

Åh, gud du skulle have hørt dem. Lokkende stemmer...

Og det var så her jeg, Antonius, spurgte hvem de var, da han var gået i "hak". 

Smukke skabninger, min kære ven. Ikke bare deres stemmer var sød musik for øerne, nej..

Mig og resten af besætningen på skibet stod som hypnotiseret, som hjerneløse teater dukker!

Og det var der vi opdagede dem. De kom svømmende mod os.  

Men kære ven.. Nu taler du uden om - hvad var de! 

De var de smukkeste kvinder tidernes morgen havde set. Alt ved dem kunne selveste Afrodite kærligheds gudinden ikke hamle op med. Deres hår bølgede omkring dem, deres hud skinnede - selvom der ingen måne kunne ses! Deres øjne. I guder deres øjne var smukke. Bindende smukke. Deres kroppe var slanke...

Jeg var den eneste der overlevede deres angrib..

Angrib de? Jamen hvorfor? Og hvad laver disse kvinder ude midt på havet?

De var ikke almindelige kvinder...

De lokkede mændene ned til kanten af skibet hvor de rakte ud mod dem, som om de og kun de, var dem der afhang af deres livsgnist. Og så lige da mændene rakte ud mod dem, rev de i dem. De flåede os ned under vandet og druknede dem. Måske spiste dem...

Mig selv?. Jeg vidste hvad de var og hvad de ville gøre mod dem. Mændene, mine venner, var fortabte i deres greb og den eneste måde jeg kunne redde mig selv på var at dreje skibet væk i tide. 

Jeg var ved at blive pænt desperat på at vide hvad de var, men jeg holdte min mund og lod ham fortælle færdig. 

For kaptajnen på skibet havde drejet skibet mod deres stemmer. Skibet havde kurs mod klippegrunden. Messinastrædet.

For dem som ikke ved hvad messinastrædet, er det et område hvor det siges at Sylla og Charybdis opholder sig. To søuhyrer, to sirener.

FAKTA! 

Forskellen mellem sirener og havfruer er :

Sirener er meget farligere, mere kendt for deres smukke stemmer, hvor havfruer er kendt for deres smukke ydre. Havfruernes er halv fisk, halv menneske - hvor sirener er halv hajer, halv mennesker. 

Jeg styrede skibet væk i tide til at det ikke blev splintret ind i klippengrunden...

Med held fik jeg skibet til Katakumpia.

Handelsmændene undrede sig dog lidt over hvorfor skibet kun rummede en person.

Og her er jeg nu...

______________________________________________________________________

Fem år senere udgivelsen af historien, blev området forbudt at sejle igennem, selv om ingen vidste nøjagtig hvor stedet var placeret.

 

 

 

 

  

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...