En anderledes pige

Leona er en pige fra landet. Hun er lige flyttet til Beacon Hills, og hun skal starte på skolen i Beacon Hills. Men hun er ikke helt almindelig...


Den her historie er et mashup i mellem Tv-serierne Teen Wolf og Wolfblood, men jeg har givet den mit eget personlige twist på dem.

3Likes
5Kommentarer
1273Visninger
AA

19. Tålmodighed er en dyd

 

Liam og jeg gik rundt i skoven, men vi prøvede at finde Scott. Det var blevet aften, og det var helt mørkt udenfor.

 

"Hvor er Scott henne, Liam?" spurgte jeg vredt. "Du er hans beta. Du må kunne finde ham."

 

"Jeg ved det ikke, men jeg kan få ham til at komme, hvis jeg hyler, vil han kunne høre mig." svarede Liam og begyndte at hyle. Lidt efter hørte vi en hyle tilbage. Det var Scott. Jeg blev fyldt med vrede og hævntørst. Det var alt, hvad Gerard følte, som både Liam og jeg kunne føle. 

 

Liam hylede igen, så Scott endnu bedre kunne høre ham og finde os. Vi havde gule øjne på det her tidspunkt, som vi skiftede tilbage til vores normale øjne. Vi ville jo ikke have, at de kunne se, at der var noget galt til at starte med.

 

"De er herovre." hørte vi en stemme råbe. Det var Scott. 

 

Scott og de andre kom løbende over til os. 

 

"Hvor har i været? Vi har været så bekymret?" sagde Scott og gav os en krammer. 

 

"Gerard fangede os, men vi slap fri, da han prøvede at flytte os." sagde jeg med den bildeste stemme, jeg kunne. Jeg fokuserede på min hjerterytme, så den ikke blev for hurtig. 

 

"Fandt i din flok, Leona?" spurgte Scott, og jeg rystede bare på hovedet. Jeg ville ikke sige for meget, for jo mere jeg sagde, jo større sandsynlighed er der, for at de finder ud af, at der er sket noget. 

 

"Vi må hellere lige få jer med tilbage til dyreklinikken, så vi kan være sikre på, at i er okay." sagde Stiles. 

 

Jeg nikkede bare. Vi var nød til at være tålmodige, så vi kunne få fat i dem, når de var mest sårbare, og umiddelbart virkede det som om at være, når de var i dyreklinikken. Vi måtte vente til, at de fleste var væk, så der ikke var nogle til at beskytte Scott. 

 

Vi gik modvilligt med hen til dyreklinikken. 

 

"Det er godt at se jer igen. Lad os lige få jer tjekket." Det var Deaton. 

 

"Okay, men i skal ikke alle sammen være her. Det er sent, og vi skal i skole i morgen." sagde Liam. Jeg tænkte bare, at han godt kunne have gjort det lidt mindre åbenlyst, at vi ville have så mange som muligt væk fra klinikken. 

 

"Okay, men jeg bliver her." sagde Scott. "Så kan i andre bare gå hjem." 

 

"Nej, vi venter her. Vi er en flok, det er sådan, det er." sagde Stiles. Jeg blev vred inden i over det, for det var meget tæt på, at vi kunne være alene med bare Scott og Deaton, men selvfølgelig skulle Stiles lige blande sig. 

 

"Okay, så gør i det." sagde Scott. 

 

Alle de andre gik ind i et andet rum. Alle andre undtagen Scott. Liam gav tegn til, at vi skulle angribe ham nu. Jeg nikkede. Scott vendte sig om. 

 

"Kommer i?" spurgte Scott. Vi viste ham vores øjne. De gule øjne. "Hvad har i gang i?" spurgte Scott uroligt. 

 

Vi svarede ikke. Liam sprang bare op på ham, mens han brølede. Jeg så de andre komme frem i døråbningen, så  jeg kastede nogle af bordene hen mod dem. Lige efter sprang Liam, efter at have kæmpet mod Scott nede på gulvet. Jeg tog fat i ham og hev ham udenfor. Scott fulgte efter os. Jeg gik også til angreb på ham den her gang. 

 

"Leona! Liam! Stop!" var, hvad jeg kunne høre Scott sige, mens jeg kradsede ham alt, hvad jeg kunne. Liam prøvede i stedet på at holde de andre væk. Jeg kunne se, at Scott havde mange sår i hovedet, hvor jeg havde kradset ham.  

 

Lige efter blev jeg kastet væk, af Scott. Liam og jeg byttede, så han angreb Scott, og Jeg holdte de andre væk. 

 

Lige efter hørte jeg lyden af en bedøvelsespistol, der gik af. Jeg undveg skudene, og jeg skubbede Liam, så han ikke blev ramt. Det var Argent, der skød efter os. Jeg kunne se, at Malia var klar til at angribe, så jeg angreb hende først. Vi kæmpede og fik givet hinanden nogle seriøse skader. Vi var begge to meget vilde, siden vi begge havde boet i skoven i noget tid. Jeg tog mig selv til siden, og jeg kunne mærke, at den var våd af blod. Jeg blev endnu mere vred, så jeg skulle til at gå til angreb på hende. Jeg brølede højt og viste mine tænder og mine kløer. Lige inden jeg angreb, mærkede jeg et skud, der gik ind i mit ben. Jeg faldt ned, og det sidste, jeg nåede at se, var Liam der også faldt om.

 

Jeg kunne svagt høre de andre. De snakkede om Liam og jeg. 

 

"Hvad er der sket med dem, siden de gik til angreb på os?" spurgte Scott. 

 

"Er du helt okay, Scott? Du er ret slemt såret." spurgte Deaton. 

 

"Jeg har det fint. Jeg vil bare vide, hvad der er galt med dem." svarede Scott. Det hele var meget svagt, men jeg kunne stadig høre, hvad de sagde, sådan nogenlunde. 

 

"Jeg har en teori, men det er svært, for Liam er varulv, og Leona er en wolfblood. De mener om hinanden, men deres celler reagerer ikke helt ens så at finde et stof, der påvirker dem begge to på den præcis samme måde, er ret svært." forklarede Deaton.

 

"Hvad tror du, det er?" spurgte Argent. 

 

"Jeg kan se på blodprøven, jeg tog, at det er en sammensætning af Stormhat, Mountain Ash og hemlok. Det er ikke en sammensætning, jeg har set før og for at være ærlig, så er jeg ret overrasket over, at Liam er i live endnu. Han har en masse Stormhat i sig, og den mængde ville normalt have dræbt en varulv. 

 

"Så det er altså den sammensætning, der gør, at han ikke er død?" spurgte Stiles. 

 

"Ja, det er det." svarede Deaton. 

 

"Men hvordan helbreder vi dem, så de ikke prøver at dræbe os igen?" spurgte Malia. 

 

"Jeg tror, at vi er nød til at skære det ud, ligesom vi gjorde det med den gule Stormhat." svarede Deaton og fandt en skalpel frem. Jeg kunne ikke se noget. Jeg kunne bare høre, at Liam trækkede vejret hurtigt. Efter et par sekunder stoppede han og trak vejret normalt. Så var han kommet til mig. Jeg kunne mærke skalpellen, der skar ned af min mave. Det kunne ikke være dybt, for det gjorde ikke særlig ondt. 

 

"Hvad gør vi så nu?" spurgte Scott, da jeg kunne mærke, Deaton var færdig.

 

"Vi venter til, de vågner, men vær klar, vi ved ikke, om de er helbredt endnu." svarede Deaton. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...