En anderledes pige

Leona er en pige fra landet. Hun er lige flyttet til Beacon Hills, og hun skal starte på skolen i Beacon Hills. Men hun er ikke helt almindelig...


Den her historie er et mashup i mellem Tv-serierne Teen Wolf og Wolfblood, men jeg har givet den mit eget personlige twist på dem.

3Likes
5Kommentarer
1267Visninger
AA

11. Så normalt som muligt

 

Jeg vågnede ved, at Liam's vækkeur ringede. Sådan er det at have supersanser. Jeg havde sovet inde på et ekstra værelse, de havde. Jeg kunne ikke glemme, hvor vild dagen før havde været. Jeg kom i skole for morgen uden at kende nogen, og jeg ender med, at der allerede er 5 personer, der ved, hvad jeg er. Jeg tog den nattrøje, som jeg havde lånt af Liam, af og tog mit eget tøj på. 

 

Jeg gik hen til hans værelse for at se, om han var oppe og tænk engang, det var han ikke. Han sov halvt, da jeg allerede var klar. Eller jeg havde ikke fået min morgenmad, hvilket normalt bestod af kød og bær. Man er jo en vild wolfblood. Eller var jeg? Jeg går på en menneskeskole, og jeg havde fået menneskevenner. Jeg blev ved med at tænke, at jeg var en vild wolfblood, og det kunne en skole og nogle venner ikke ændre på. 

 

"Godmorgen, har du sovet godt?" Liam stod i døråbningen. 

 

"Så godt man nu kan sove, efter det der skete i går aftes." svarede jeg

 

"Ja, det kan ikke være nemt." Liam lød næsten som, om han forstod det. "Nå, jeg tager hen på skolen, så jeg kan træne noget lacrosse. Vi har jo fritime i første time, fordi vores lærer er syg." Jeg kiggede spørgende på ham. 

 

"Hvad er lacrosse?" Liam kiggede næsten fornærmet på mig, efter jeg havde sagt det. 

 

"Det er nok bare den fedeste sportsgren i verden." Hans øjne lyste af begejstring, så jeg kunne se, at det var noget, han gik meget op i. 

 

"Må jeg se på, mens du træner? Jeg har ikke ret meget andet at lave alligevel." Det passede ikke helt. Jeg havde andre ting, jeg kunne lave, men det kunne nok være en god ide at lave noget, så jeg kunne tankerne lidt væk fra alt det med min flok, og så må jeg indrømme. Jeg ville meget gerne vide, hvad det der lacrosse var. 

 

"Selvfølgelig må du det!" Jeg kunne se, at han stod og prøvede at tage en sok på, og lidt efter hørte jeg, at han faldt. Jeg kunne ikke lade vær med at grine.

 

"Jeg er okay!" Så flækkede vi begge af grin. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...