En anderledes pige

Leona er en pige fra landet. Hun er lige flyttet til Beacon Hills, og hun skal starte på skolen i Beacon Hills. Men hun er ikke helt almindelig...


Den her historie er et mashup i mellem Tv-serierne Teen Wolf og Wolfblood, men jeg har givet den mit eget personlige twist på dem.

3Likes
5Kommentarer
1273Visninger
AA

20. Helbredt eller ej

 

Efter lidt tid vågnede jeg helt. Da jeg åbnede øjnene, kunne jeg se, at Liam allerede var vågnet op. 

 

"Velkommen tilbage på den rigtige side." sagde Stiles og tog min hånd og trak mig op fra briksen, jeg lå på. "Du er vel tilbage på den rigtige side, ik?" 

 

"Ja, det tror jeg." Jeg kunne se, at Scott ikke var helt helet i ansigtet endnu. Det samme havde Malia's arm, som jeg havde revet, heller ikke. 

 

"Det må i virkelig undskylde. Det var ikke min me-" Scott stoppede mig. "Det er helt okay. Vi ved godt, at i fik et stof, der fik jer til at gøre det her." 

 

"Men jeg må indrømme, at du er en dygtig kæmper. Man kan ihvertfald godt se, at du er en vild wolfblood." sagde Malia og smilede til mig. "Du fik ihvertfald givet mig et par store sår." 

 

"I lige måde." svarede jeg og tog mig til siden. Det gjorde stadig ondt. Jeg kunne mærke, at jeg havde bandage på. Malia kiggede på mig. 

 

"Ja, jeg er ikke helt ufarlig." sagde hun. Jeg rystede bare på hovedet. 

 

"Fandt i ud af noget, om hvor min flok kan være henne?" spurgte jeg Scott. Han kiggede alvorligt på mig og rystede på hovedet. 

 

"Men vi fandt til gengæld ud af, at Gerard muligvis kender placeringen på alle vilde wolfbloodflokke i verden." fortalte Scott.

 

"Hvordan er det muligt?!" råbte jeg. "Der er ikke nogle wolfbloods, der kender alle flokke. Carrie, der er heler i min flok, er nok den, jeg kender, der ved mest om wolfbloods, og hun kender ikke engang placeringen på alle de vilde flokke. De er for svære at finde." 

 

"Det var det, vi undrede os over." svarede Scott. "Vi kunne ikke finde ud af, om vilde wolfbloods bare generelt vidste, hvor de forskellige flokke var." 

 

"Men hvordan har Gerard så fundet ud af det?" spurgte jeg. 

 

"Det er en mulighed, at nogle af hans kilder har fundet ud af det. Han har kilder i hele verden, så hvis de har fundet ud af, hvor nogle flokke er henne i deres område, og Gerard har dem i hele verden-"

 

Jeg afbrød ham. "Så ved han, hvor alle flokke er." Jeg lod mig selv falde ned på briksen. "Hvis han ved det, så er det ude med vilde wolfbloods." Jeg fik tårer i øjnene, men jeg dækkede mit ansigt med mine hænder. "Det er ude med os." 

 

Scott lagde sin hånd på ryg. "Tag det roligt. Vi finder ud af det, okay?" sagde han beroligende. 

 

"Hvad hvis vi ikke gør? Hvad hvis jeg aldrig ser min flok igen? Hvis jeg aldrig ser min bror igen?" sagde jeg opgivende. Jeg knækkede sammen. Jeg kunne ikke mere. Jeg græd. Det var al den frustration, og alle de følelser jeg havde haft lige, siden de blev taget, kom bare alle sammen ud på en gang. 

 

Denne gang lagde Scott ikke sin hånd på min ryg. Han krammede mig og trøstede mig. Jeg blev nærmest væk i ham. Jeg blev nærmest væk i hans beroligende væsen. Han var det tætteste, jeg var på at have en familie lige nu. Han havde hjulpet mig uden at bekymre sig særlig meget for hans egen sikkerhed. Lige nu var han min alfa.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...