Bleeding Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 26 dec. 2017
  • Opdateret: 26 dec. 2017
  • Status: Igang
Joe er, efter at have boet i udlandet det meste af hendes liv, endelig flyttet hjem med hendes familie. Selvom det er hvad hun har gået og drømt om i så lang tid, betyder det at hun endnu engang skal starter på en ny skole, i en ny klasse og danne nye kontakter og bånd. Her bliver hun hurtigt det nye ofre for den populære bad boy Justin. Men hvad sker der når Joe's følelser begynder at komme i spil? Er Justin klar til at binde sig, eller var det hele bare en leg for ham?

En historie fyldt med kærlighed, passion og drama.

0Likes
1Kommentarer
185Visninger
AA

2. One Last Time

One Last Time

"Er du ved at være klar Joe?" kunne jeg høre min mor råbe nede fra entreen af. "Giv mig fem minutter" råbte jeg tilbage, og løb ud på badeværelset. Jeg greb min tandbørste, stak den i munden, og løb ind på mit værelse for at finde min jakke i en af de mange papkasser. Efter at have boet i både Singapore, Schweiz og Hong Kong det meste af mit liv, havde mine forældre endelig besluttet sig for at flytte hjem til Stratford, Canada. "Så skal det godt nok være nogle hurtige fem minutter!" Jeg tog jakken under armen, smed tasken over skulderen, og løb ned af trapperne. "Jeg er klar nu, ro på mor," prøvede jeg at sige ude fra køkkenet mens jeg spyttede tandpastaen ud. 

Efter endelig at være kommet ud af døren og ind i bilen, åndede jeg tungt ud. Nu gik realiteten op for mig, og jeg kunne så småt begynde at mærke nervøsiteten komme snigende ind på mig. Jeg hadede at være den nye pige. Der var virkelig ikke noget værre. Man skulle jo tro jeg var ved at blive rutineret efterhånden, men jeg blev stadig lige nervøs hver gang. Følelsen af de lange blikke, og de hviskende stemmer, gav mig en følelse af at være i centrum, hvilket jeg ikke ligefrem var den største fan af. 

Da min mor kørte ind på parkeringspladsen, var den allerede godt fyldt med unge mennesker som, ligesom mig, prøvede på ikke at komme for sent til time, selvom det løb vist var kørt. "Du må have en rigtig god første skoledag Joe" sagde min mor, og trak mig ind i et kram. "Jeg elsker dig," hviskede hun i mit øre, inden hun gav slip. "Jeg elsker også dig mor. Vi ses," svarede jeg og åbnede bildøren. 

Jeg fik med lidt hjælp fra en sød pige fundet kontoret, hvor en lærer stod og ventede på mig. Det var altid den samme procedure. De startede altid med at give mig en masse informationer på en gang, så jeg kun fangede 25% af dem. Kantinen har åbent der til der, biblioteket ligger der, jeg hedder det, de andre lærer du skal have hedder det det og det. Herefter begyndte læren at interessere sig for mig. Hvad er du for en? Jeg har hørt du har boet i udlandet de sidste mange år. Hvordan var det? Og til sidst en lille betryggende besked om at jeg nok skulle falde godt til her.

Hun åbnede døren til en klasse, hvorefter de lange blikke og hviskende begyndte. Here we go again.

 

***

 

Jeg havde klaret det igennem den obligatoriske navnerunde, og de mange førstehåndsindtryk. Folk virkede egentlig meget flinke her, men jeg kunne ikke lade være med at sammenligne dem med min gamle klasse. Der havde jeg fået en rigtig god vennegruppe, og var især blevet gode venner med en lille brunette med store krøller som hed Jenny. Der var ingen brunette med store krøller her. Der manglede en Jenny. Klokken ringede og jeg havde nu officielt overlevet første modul. Jeg nåede kun lige at pakke min computer væk, før en lyshåret pige med store øjne og et lige så stort smil, dukkede op foran mig. "Hej jeg hedder", "Norah, ikke?" afbrød jeg hende. Jeg havde godt bemærket den kønne pige, med navnet der passede perfekt til hende. "Jo," svarede hun, og selvom man skulle tro det var umuligt, voksede hendes smil og blev endnu større. "Har du også biologi i næste time?" spurgte hun forhåbningsfuldt. Jeg trak mit skema op ad tasken, og nikkede. "Yayy, så kan vi følges," svarede hun og begyndte at gå i den retning vi nu skulle hen. Jeg var stadig helt lost, og syntes alle steder lignede hinanden, så jeg var mere end taknemlig for at hun ville følges med mig. 

Norah lod mig, til forskel for alle andre, spørger ind til hendes liv, i stedet for at jeg selv blev bombarderet med spørgsmål. Det var rart til en forandring. Hun havde altid boet i Stratford, havde en bror der var to år ældre end hende, elskede at være udenfor og var stærkt afhængig af kaffe. 

Vi nåede til biologilokalet, og fandt et bord hvor vi kunne sidde ved siden af hinanden. Klokken ringede, og timen begyndte. Hvilket betød endnu en navnerunde. Vi var næsten færdige, da en fyr med kort brunt hår kom brasende ind af døren. "Arghh, dejligt du gad at møde op i dag Justin," sagde min lærer skarpt. Drengen, som åbenbart hed Justin, slentrede ned bagerst i lokalet for at smide sin taske på et tilfældigt bord, og falde tilbage i den tilhørende stol. Han kunne ikke have været mere ligeglad med Hr. Chaplin's  kommentar. "Du kan lige nå at være med i navnerunden. Hils på Joe." Justin løftede hovedet i en ligeglad bevægelse for at få øje på mig. "Hej. Justin" sagde han med en hæs stemme og tilføjede et charmerende smil. 

Selvom jeg kun havde mødt drengen en gang, fik jeg et klart indblik i hvilken type han var. Den populære dreng, som badede i ligegyldige piger, og blev forgudet af halvdelen af skolen. Måske var der alligevel nogen her, som på min gamle skole. En Justin havde der hvert fald været. Det var en klassiker som gik igen, ligegyldigt hvor i verden man befandt sig.

Timen var forfærdelig langtrukken, men det havde nok også noget at gøre med jeg allerede havde været igennem det forløb, som de åbenbart lige var startet på her. 

Da det endelig blev tid til frokost, fulgtes jeg med Norah ned til kantinen. Det var et stort vivar af unge mennesker som var desperate efter at få den kedelige kantine-mad smidt på deres tallerken. 

"Et godt trik, hold dig gode venner med kantinedamerne" sagde Norah og rakte en bakke frem. I stedet for at få smidt en klat who-knows-what på tallerknen , fik hun faktisk serveret noget man kunne se hvad var. Og det så helt udemærket ud. Selvfølgelig kunne kantinedamerne lide Norah, hun var sådan en type som alle kunne lide. Jeg havde godt nok ikke kendt hende i så lang tid, men jeg tvivlede allerede på om hun overhovedet havde en sur side.

Norah fandt et bord, hvor hun præsenterede mig for sine venner, som alle virkede åbne og imødekommende. 

Vi var midt i en heftig samtale om kantinedamerne, da en velkendt hæs stemme afbrød Norah, som var i fuld gang med at forsvare dem. "Hvad laver din bror i dag Norah?" sagde han som om det var hans ret at vide. "Pas, har sgu ikke altid styr på den dreng," sagde hun og sendte ham et alt for sødt smil, i forhold til hvor uhøflig han var. Hans ansigt blev en smule skuffet, for hurtigt at vende tilbage til den kæphøje holdning han kom med, da han lagde mærke til mig.

"Har du fået en ny veninde Norah?" spurgte han, og vendte nu sin fulde opmærksomhed mod mig. "Joe var det?" spurgte han og rakte hånden frem. "Ja," sagde jeg og tog den. Jeg kunne lige ane en tatovering på hans arm, da jakkeærmet røg lidt op. Hvad mon den skulle forestille? "Justin," sagde han med et glimt i øjet. Han holdte øjenkontakten indtil jeg syntes det blev for mærkeligt, og blev nødt til at kigge væk.

"Når Norah, du må hellere sige han skal tage sig sammen og komme i skole i morgen," sagde han stadig med sine øjne hvilende på mig. "Du ved godt jeg er lillesøsteren ikke? Han lytter ikke til mig," svarede Norah kækt. "Hahah, du må gøre dit bedste så. Vi ses" sagde han, og gik hen mod et bord, hvor en masse tøser i korte nederdele og croptops sad og savlede over ham. Han nåede kun lige at sætte sig, før en blond tynd pige allerede havde overfaldet ham. 

"Jeg får kvalme," sagde jeg, med øjnene hvilende på ham. Norah fulgte mine øjne og smilede. "Jeg forstår heller ikke han gider dem. Han er faktisk en rigtig flink fyr, når man er alene med ham," svarede hun.

"Nårh det har du erfaringer med eller hvad?" sagde jeg drillende, selvom jeg egentlig godt gad at vide det. Det virkede som om de havde et tæt forhold hvert fald. "Nargh, min bror er rigtig gode venner med ham, så han er tit hjemme hos os," sagde hun smilende.

Det forklarede en del.

 

***

 

Resten af dagen forløb forholdsvist hurtigt, og før jeg vidste af det sad jeg ude i min mors bil. "Overlevede du så?" spurgte hun som det første da jeg åbnede bildøren. "Jeg ved det ikke helt, gider du tjekke min puls?" svarede jeg drillende. "Ha ha, er dine klassekamerater søde?" spurgte hun. Min mor var altid helt vildt nysgerrig, og elskede når jeg havde venner med hjem, så hun kunne spørge dem om alt mellem himmel og jord. Og det var så grunden til jeg aldrig rigtig havde venner med hjem. Jeg valgte at ignorere hendes spørgsmål, og lede samtalen hen på et andet emne end mig.

Min far var hjemme fra arbejde i dag, så han havde besluttet sig for at vi skulle have en af de så mageløse familieaftner. De bestod altid af lækker mad, og en god omgang "lad os spørge Joe om alt muligt hun ikke vil dele med os". Og man kunne ikke komme uden om det, for far havde kaldt familieaften, så man kunne lige så godt svare på spørgsmålene, så man hurtigt kunne komme videre.

Samtalen startede med at høre hvordan min dag var gået, om jeg havde mødt nogle søde mennesker, hvordan mine lærer var, om jeg kunne finde rundt på skolen osv. Men da de insisterede på at høre om der var nogle såkaldte "hotte" fyre, valgte jeg alligevel at trække toiletkortet. Det er så heller ikke alting de skal blande sig i.

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...