Thoughts in the darkness

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jan. 2018
  • Opdateret: 15 feb. 2018
  • Status: Igang
Tag en ung kvinde med en stor drøm og lidt for mange nerver. Bland hende med et nyt koreansk band og tilføj en smule had, kærlighed og venskab. Så har du opskriften på kaos.
Lee Jiwoo har ingen ide om, hvad hun roder sig selv ud i, da hun søger om at blive BTS´ nye makeupartist. Gruppen har et perfekt ydre, men hvad mon der sker, når kameraerne slukkes? Vil Jiwoo kunne klare presset, når hun bliver kastet for løverne hos BTS?
//Jeg har frit ladet mig inspirere af gruppen, og hvis visse datoer eller beskrivelser ikke passer perfekt, så er det derfor. Dette er ikke en biografi. God læselyst!//

12Likes
22Kommentarer
1056Visninger
AA

5. Kapitel 3// Fuld af arbejde

September 2017

Efter det korte møde med Seoyun fortsætter jeg ned af gangen. Hendes ord bliver ved med at køre i ring. Du skal nok klare det godt, du skal nok klare det godt. Selvom det er sødt af hende at sige, så hjælper det ikke på min angst. På trods af, at jeg går, ender jeg kort med at lukke øjnene, for bedre at kunne fokusere på hendes ord. Derfor får jeg også noget af et chok, da jeg går direkte ind i en anden person.

"Man plejer at have åbne øjne, når man går" En velkendt drillende stemme får mig straks til at åbne øjnene igen. Jeg må lægge hovedet en smule bagover, for at se op på Jins smilende ansigt. Han ser elegant ud i de sorte bukser og den tætsiddende skjorte. 

Kort rynker jeg brynene, da jeg får øje på hans hår. Det sidder ikke, som det plejer at gøre, og derfor får jeg straks lyst til at rette på det. 
"Seoyun har helt sikkert sat det" Jeg peger kort op på de brune lokker, inden jeg med et smil ryster på hovedet. Det går ikke det der. Hans fans vil helt sikkert bemærke og kommentere på det. 
Jin forstår godt min hentydning og ender derfor med at bukke sig lidt, så jeg kan rette på håret. 

"Jeg plejer normalt ikke at være nervøs" Mumler Jin, mens han kort lukker øjnene i. Hans hår er blødt, og jeg nyder nok lidt at sætte det. Jeg elsker de her små øjeblikke med dem.

"Nej, men det her er også stort", hvisker jeg tilbage. 

 

Februar 2014

Døren bliver lukket med et lavt klik, og med et forsvinder al snakken og larmen. Der er kun en svag summen fra lokalet, mens stilheden hænger over os. Jeg føler, at jeg burde sige noget, men alligevel forholder jeg mig tavs. Jeg har stadig følelsen af, at mit hjerte vil hoppe ud af brystet på mig. Han kan helt sikkert høre det banke så hårdt. 

”Okay, Jiwoo lad mig gå direkte til sagen” Manageren lægger armene over kors, mens hans sorte øjne ser indgående på mig. Jeg føler, at han betragter mig og allerede nu har dannet sig et indtryk af, hvem jeg er som person. Det hele giver mig en trang til at løfte den højre hånd og bide i den ene lakerede negl. 

”I drengenes musikvideo skal der være en pige med. Vi havde selvfølgelig hyret en skuespillerinde, men hun har lige ringet og aflyst”. Han hæver let brynene, mens hans øjne holder mine fast. Nærmest tvinger mig til ikke at se væk. Jeg forstår virkelig ikke, hvad han vil med det her. Hvad har det med mig at gøre?

”Derfor står vi nu uden en pige til rollen. Musikvideoen skal skydes i dag, og derfor må vi improvisere”. Efter hans ord synker jeg en svag klump. Nu kan jeg godt mærke, hvor denne samtale ender. Heldigvis virker det ikke som om, jeg mister mit job. 

”Jeg snakkede med Namjoon om det, og han nævnte dig. Jeg ved ikke, hvorfor da du er helt ny og knap nok kender dem. Men et eller andet indtryk har du da gjort, for han vil have dig med. Du kommer selvfølgelig til at få en smule ekstra løn for arbejdet”.

Forvirret glipper jeg et par gange med øjnene, da jeg ikke helt kan forstå den nye viden. Jeg har aldrig været god foran et kamera, nej jeg vil langt hellere være gemt langt væk. Ved tanken om alt den nye opmærksomhed, begynder mine håndflader at blive klæbrige. Jeg vil skuffe dem, jeg kan ikke være med. Hvad vil deres fans ikke tænke?

”Undskyld, det er et meget sødt tilbud, men jeg må desværre afslå. Jeg kan ikke spille skuespil”. Jeg prøver at gøre min stemme klar og tydelig, men alligevel bæver den en smule. Det smil han sender mig, giver mig lyst til at træde et lille skridt tilbage. Han er vist ikke tilfreds med samtalens udvikling. Men jeg afslår da på en ordentlig måde, så han kan vel ikke blive sur. 

"Jiwoo, hvis du ikke tager imod alle udfordringer du modtager, kan vi desværre ikke beholde dig hos os. Det ville være en skam, at give slip på dig så tidligt". Han lægger det runde hoved svagt på skrå, mens han gør sine øjne en smule smallere. Da jeg ikke svarer ham, peger han på en dør længere nede af gangen. 

"Skoleuniformen ligger derinde. Du kan få hjælp til at finde den af Minji. Hun står for kostumerne. Jeg regner med, at du selv får lagt din makeup. Vi kører om lidt, så afsted" Han vifter kort med hænderne, inden han bare vender rundt på hælen og forlader mig tavs med åben mund og polypper. 

Det sker ikke det her, det sker bare ikke! Jeg kan mærke mit hjerte sætte endnu mere op i fart, og den surrealistiske følelse er ikke til at tage fejl af. Med rystende hænder snor jeg en lok hår om den ene finger. Gid jeg kunne komme udenom, men jeg kan ikke miste mit arbejde så tidligt. Med disse ord kørende i mit hoved, begynder en af de mest stressende dage i mit liv. 

 

XXX

"Tak!" Råbet skærer igennem luften, og får straks drengene til at stoppe midt i et dansetrin. Jeg står lænet op af en af de rå vægge, mens mine øjne hviler på dem. De er alle iført skoleuniformer, så de passer ind i rummet, der skal forestille at være et klasselokale. De få vinduer i det store rum står på vid gab, da drengene har danset i flere timer nu og derfor er ved at være godt varme. Kulden smyger sig om mine bare ben, og jeg trækker automatisk ned i den korte nederdel. Uniformen, jeg er iført, føles anderledes og slet ikke som noget, jeg normalt ville have på. 
"Makeup!" Ved det enkelte ord skubber jeg mig ud fra væggen og løber hen til de drenge, jeg har ansvaret for. Selvom jeg selv skal være med i optagelserne, har jeg stadig mit arbejde som Jhope, Jin og Sugas makeupartist. Det hele skal gå stærkt, da vores program er langt, og vi skulle også gerne få lidt søvn og noget mad. Jeg er godt klar over, at søvnen ikke er det vigtigste lige nu, men jeg kan se, at især Jungkook er træt. Den unge dreng hiver efter vejret, mens en ældre pige retter på hans mørkerøde hår. 

Med en kold klud dupper jeg Jhopes pande, inden jeg får stillet mig på tæer og blidt begynder at rette på hans pandehår. 

"Hold en kort pause og få vejret! Vi rykker location, og skal have filmet alle optagelser med Lee!" Da jeg hører mit efternavn blive råbt af instruktøren, ranker jeg automatisk ryggen. Mine øjne ender hurtigt på det ene store kamera, og hele ideen om at skulle stå foran det gør mig usikker. 

Jeg løfter igen min ene hånd op mod Jhope, hvor vi vidst begge bemærker, hvor meget den ryster. Den snurrer så meget, at jeg kan mærke det helt ud i fingerspidserne. Helt som hvis den havde sovet. Vores øjne mødes, men jeg får straks lyst til at se væk, da der et medlidende blik i hans. 

"Er du okay?" Spørgsmålet kommer ud helt lavt, og han bukker sig en smule ned mod mig, så de mange mennesker omkring os, ikke hører spørgsmålet. Jeg er lidt i syv sind over, hvad jeg skal svare. Jeg vil ikke bekymre ham, da han jo i forvejen har meget at se til. Alligevel ender jeg med at svare ham ærligt. 

"Jeg tror ikke, at jeg kan klare det. Jeg er alt for nervøs". Jeg ryster let mine hænder efter svaret, da jeg måske på den måde kan få stoppet den snurrende fornemmelse. 

"Vi er alle nervøse. Jiwoo, vi har filmet så få musikvideoer indtil videre, og det er svært. Men man må bare spille skuespil foran kameraet. Bare husk på, at vi alle er nervøse, og vi kan altid tage den om igen"

Hans øjne holder forsigtigt mine fast, og jeg nikker tøvende et par gange. Jeg anede ikke, at de alle er usikre, men det er rart at vide. Det får mig kort til at tænke på Suga, som jeg tog i at ryste så voldsomt på sit værelse. Mon det også var nerver for musikvideoen? 

Tiden flyver hurtigt afsted, og heldigvis får vi filmet den første scene hurtigt. Det er overraskende simpelt, og derfor føler jeg også, at jeg kan ånde lettet op. Det eneste ubehagelige ved at gå ned af en lang gang, mens man bliver filmet er, at alles øjne er på én. 

Der hvor optagelserne bliver udfordrende, er den nærkontakt, jeg skal have med de forskellige medlemmer. 

"Suga! Gå tættere på hende. Rap helt tæt ved hende. Jiwoo du kan godt spille lidt forskrækket!" Ordene flyver gennem luften, og selvom der egentlig er nogenlunde ro på settet, skal det alligevel råbes. Flakkende ser jeg rundt på de mange ansigter, inden mine øjne til sidst lander på Suga. Han står op af den modsatte væg, mens hans ene hånd leger let ved kanten på den hvide skjorte. Hans øjne er dog vendt mod gulvet, som han ihærdigt betragter. 

Så snart kameraet kører, og musikken starter skifter han udtryk. Den før lidt nervøse holdning er blevet smidt væk, og erstattet med en hård facade, da han kommer hen imod mig. Fordi jeg føler mig en smule intimideret, træder jeg lidt til væk, hvilket bare resulterer i at han går endnu tættere på mig. I et kort sekund glemmer jeg alt om de mange mennesker og kameraret. Det er slet ikke skuespil, jeg er både forskrækket og nervøs for, hvad han kan finde på at gøre. 

Da instruktøren endelig råber tak, bakker jeg væk. Væk fra ham og den pludselige kontakt med et næsten fremmed menneske. Jeg bemærker slet ikke, hvordan nederdelen danser om mine lår, da jeg løber mod døren. Jeg vil bare ud, så jeg igen kan trække vejret frit. 

Da den kolde brise endelig rammer mit ansigt, går en lille kuldegysning igennem min krop. Ro på Jiwoo, ro på. Det var bare skuespil. Med de tanker farende rundt, lægger jeg hovedet bagover og betragter den overskyede himmel. I takt med at skyerne driver henover den grå himmel, sætter mit hjerte ned i fart. 

"Hey" Jeg har slet ikke bemærket, at jeg ikke længere er alene, og derfor gibber det lidt i mig, da jeg hører en anden stemme. Hvor længe har jeg haft selskab uden at bemærke det? Hurtigt ser jeg mig til højre, og jeg får øje på Jimin. Hans sorte hår blæser ned i hans øjne, og i hans fremstrakte hånd holder han min lange mørke frakke. Forsigtigt gengælder jeg hans smil, mens jeg lader min krop blive omfavnet af jakkens bløde stof.

"Jeg håber ikke, at du fandt det ubehageligt. Suga hyung ændrer sig, når kameraet kører. Det er det, vores fans elsker. Han vil gøre meget for dem, der godt kan lide os. Du ved nok godt, at det ikke har været den nemmeste tid, siden vi debuterede" Hans ord er lave, og kommer nærmest ud som en hvisken. Jeg er godt klar over, at det ikke har været nemt for dem. Selvom jeg ikke ligefrem er stor fan af deres musik, så følger man vel altid lidt med. Derfor ved jeg godt, at de har fået meget had for deres lyd og tekster. Fordi de før ikke har sunget særlig meget om kærlighed, og der klart er mere rap end sang.

"Det er okay" Skynder jeg at forsikre ham om, selvom det nok ikke er helt sandt. Jeg vil bare ikke bekymre nogen, og det er desuden bare min angst, der spiller mig et puds. 

"Nå, så nu er du også en del af det" Efter sine ord forlader en svag latter hans læber. Forvirret rynker jeg brynene, og ser hen på ham. 

"Hvad mener du? En del af hvad?" Mens jeg taler, stikker jeg hænderne i de bløde lommer, så mine røde hænder kan få noget omsorg. 

"Vores fans vil helt sikkert vide alting om dig. Hvem du er, hvor du kommer fra, hvor gammel du er. Men jeg er sikker på, at de nok skal være søde ved dig. Selvom der godt nok aldrig har været en pige med i vores musikvideoer før". Hans rolige blik glider igen lidt op i skyerne, og jeg tror ikke helt, at han er klar over, hvor mange tanker hans ord sætter i gang. 

"Hvad hvis de alle sammen hader mig?" Spørgsmålet flyver ud af munden på mig, inden jeg når at sluge det. Normalt plejer jeg godt at kunne styre, hvad jeg siger, men dette har nærmest allerede forladt min mund, inden jeg har tænkt tanken til ende.

"Det...ved jeg ikke, men det er usandsynligt". Han er ærlig overfor mig, hvilket jeg er taknemmelig for, men samtidig bliver jeg endnu mere usikker. Jeg har aldrig været god til at tage imod kritik, og derfor vil jeg da slet ikke være skydeskive for en masse teenagepiger. Jeg vil ikke tage deres idoler fra dem, jeg ville slet ikke være med til at starte med. Jeg håber bare inderligt, at de tager godt imod mig.


Læser I stadig med? ;) Nå, men hvad mon A.R.M.Y (deres fans) tænker om den nye pige i deres musikvideo? 

Som altid sætter jeg lige nogle billeder ind her, og selvfølgelig også deres musikvideo.

Knuuus!

 

 

 

 



 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...