Thoughts in the darkness

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jan. 2018
  • Opdateret: 15 feb. 2018
  • Status: Igang
Tag en ung kvinde med en stor drøm og lidt for mange nerver. Bland hende med et nyt koreansk band og tilføj en smule had, kærlighed og venskab. Så har du opskriften på kaos.
Lee Jiwoo har ingen ide om, hvad hun roder sig selv ud i, da hun søger om at blive BTS´ nye makeupartist. Gruppen har et perfekt ydre, men hvad mon der sker, når kameraerne slukkes? Vil Jiwoo kunne klare presset, når hun bliver kastet for løverne hos BTS?
//Jeg har frit ladet mig inspirere af gruppen, og hvis visse datoer eller beskrivelser ikke passer perfekt, så er det derfor. Dette er ikke en biografi. God læselyst!//

12Likes
22Kommentarer
1053Visninger
AA

3. Kapitel 1// Fuld af passion

September 2017

 

Mens jeg ifører mig den tætsiddende palliet kjole, kører mine tanker i ring. Hvad er det, jeg har fået rodet mig selv ud i? Af ren nervøsitet begynder jeg at hive mere ned i kjolen, som dog ikke rykker sig en eneste centimeter. Den sidder som malet på min slanke krop.

Jeg kan mærke sveden pible frem, da mine hænder så småt begynder at ryste. Jeg får hurtigt de høje hæle på, og jeg tænker slet ikke over den ubehagelige følelse, de giver mig. Den er jeg så vant til. Skoene giver genlyd på trægulvet, da jeg stiller mig hen foran spejlet. Det brune hår er trukket langt tilbage i en klassisk hestehale, og min mund er malet rød. Det er mine øjne der afslører min nervøsitet. De brune øjne er overraskende store, og jeg blinker hurtigere end ellers. Hvad er det, jeg har gang i? Det her går jo ikke. Jeg burde ikke være der. Men hvordan er jeg havnet her i første omgang? Hvorfor sagde jeg ikke fra dengang?

 

Februar 2014

Da jeg træder ud af bussen, får jeg straks øje på den lysebrune murstensbygning. Det er slet ikke så fornemt, som jeg havde regnet med. De koralfarvede vinduer blinker i sollyset, og i takt med at skyerne vandrer henover himlen, gør mine tanker det samme. Jeg kan stadig ikke forstå mit eget held. 

Drømmen om at blive makeupartist for en stjerne, er nu endelig gået i opfyldelse. Okay, måske er gruppen ikke særlig kendt, men jeg har troen på, at det nok skal blive spændende alligevel.

Jeg får adgang til bygningen, og da jeg går ned af en af de mange lange gange, begynder nervøsiteten for alvor at bygge sig op. Lysten til at bide mine negle kommer frem i mig, men jeg prøver at holde igen. Det eneste jeg ved er, at jeg skal finde lokalet, hvor der står Bangtan sonyeondan ( 방탄소년단) på. BTS som gruppen også bliver kaldt, skulle holde til der. 

Jeg aner ikke, hvad jeg skal forvente, da jeg stopper op foran den brune dør. Med rystende hænder sætter jeg en lok sort hår om bag øret, og synker en klump. Ja, nu er der ingen vej tilbage. Mit bank er nok forholdsvis lavt, og derfor går der også lige lidt tid før, den endelig bliver åbnet. Jeg træder automatisk et lille skridt tilbage, da jeg nu står ansigt til ansigt med en meget smuk ung mand. 

Det brune, lidt for lange pandehår, falder ned i hans øjne, så jeg knap nok kan se dem. Hans hud er fejlfri, men dækket af sved, og den sorte t-shirt hænger løst om hans tynde krop. Det er først, da han lader en hånd glide igennem pandehåret, at han afslører de brune øjne. Jeg skal lige til at sige hej, da han vender hovedet væk fra mig, og over sin skulder og kalder: 

”Namjoon! Vores makeupartist..”

Derefter åbner han døren lidt mere, så jeg kan se indenfor. Rummet er forholdsvis stort med spejle på to af siderne. Det store blå bighit skilt hænger på den modsatte væg af spejlene, og det er her jeg regner det ud. Jeg er blevet sendt direkte ned i deres dansesal. Jamen hvorfor dog det? Jeg når igen ikke at sige noget, da en høj fyr i et hurtigt tempo er henne ved mig.

Han sender mig et varmt smil, så hans dybe smilehuller kommer til syne. Igen bliver jeg helt overrasket over, hvor smuk han også er. Jeg var skam godt klar over, at kpop idoler er kønne, men det er noget helt andet i virkeligheden. 

Mine øjne glider kort op på hans røde hue, der dækker det meste af det sølvhvide hår. En farve koreanere normalt ikke har, men det står godt til hans grå tøj. Han ryster blidt min hånd, inden han præsenterer sig som Namjoon. Deres leder der vidst står for at tale med de nye. 

Mine øjne løber kort rundt på de andre medlemmer. Fyren fra tidligere har sat sig op af et af spejlene, mens de resterende fem står eller sidder rundt om i træningssalen. De virker udmattede efter en lang dag. Alligevel smiler de alle imødekommende og et par af dem vinker endda imod mig.

”Som du ved, kommer du til at bruge al din tid her i Bighits hovedkvarter. Normalt ville du nok få simple opgaver i starten, men vi har ikke nok makeup artister, og derfor må du tage med i morgen”

Forvirret lægger jeg lidt hovedet på skrå. Hvad sker der i morgen? Namjoon har nok aflæst min forvirring, da han med et smil tilføjer:

”Vi filmer vores musikvideo til vores helt nye sang ´Boy In luv´ og du skal lægge flere af mine medlemmers makeup”

Okay, så jeg bliver kastet på dybt vand fra starten af. Jeg ved, at mit job er eftertragtet, og jeg kan simpelthen ikke miste det. Jeg bliver nødt til at klare det her til perfektion! Hvad hvis jeg kommer til at ødelægge det hele? Jeg ved godt, at jeg ikke bør tænke sådan, men en lille stemme i mit baghoved kommer hurtigt frem.

Jeg bliver revet ud af mine egne tanker, da Namjoon fortsætter sin forklaring: "Du kommer til at have ansvaret for Jhope, Jin og Suga´s makeup og hår"

Med et nik sender jeg Namjoon et lille usikkert smil, inden jeg igen ser rundt på de andre medlemmer. Den første der reagere er Jhope, der hurtigt er henne ved min side. Selvom han vidst har arbejdet hele dagen, formår han at udstråle en glæde og varme, jeg sjældent før er blevet mødt med. 

"Ja, jeg er Jhope. Mit rigtige navn er Hoseok, kald mig hvad du har lyst til" Han ler blidt, inden han også ryster min hånd ganske kort. Jeg føler mig straks lidt bedre tilpas, og derfor sender jeg ham også et mere afslappet smil tilbage. 

Jin er i mellemtiden kommet op på siden af Jhope, og derfor bliver jeg nok også en anelse distraheret. Jeg kan ikke gøre for det, men det er jo en grund til, at alle siger han er den smukkeste af dem. Hans charmerende smil er ikke til at tage fejl af, og måden han lader en hånd glide igennem det brune hår, får mit smil til at vokse lidt. Han ler en smule, mens han hurtigt får præsenteret sig. 

Jhope og Jin begynder straks at snakke om noget de oplevede den anden dag, og derfor kan jeg ikke rigtig sige noget mere. De ler højt, mens Jhope hiver Jin lidt med væk fra mig. Jeg ser hurtigt søgende rundt, da jeg jo også skulle lægge makeup på en tredje. Pludselig står han igen foran mig. Fyren, der åbnede døren, taler endelig til mig.

"Suga.." Hans mørke stemme er lav, og står i stærk kontrast til de to andres. Hans forsigtige smil vokser langsomt frem, mens han gør et lille kast med hovedet, så han lidt bedre kan se ud gennem det lange pandehår. Han får stukket hænderne i lommerne på de løse bukser, mens hans øjne hviler på mig. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg får følelsen af, at han dømmer mig. 

"Dit pandehår..Skal jeg klippe det i morgen?" Jeg ved ikke, om det er hans stemme eller hans kropsholdning, men jeg føler mig intimideret af ham. Automatisk løfter jeg min hånd, men jeg tvinger den ned igen. Jeg skal ikke bide negle foran ham. Det viser bare, at jeg er nervøs, og den fornøjelse vil jeg ikke give ham. 

"Nej" Svarer han helt kort tilbage. Hans tone er bestemt, og det får mig til at slå blikket ned, som var jeg en skolepige, der fik skæld ud af læreren. Okay. så han er måske ikke helt så nem at blive klog på som de andre. Den akavede stemning hænger over os, hvilket Namjoon vist kan mærke, for han bryder til sidst ind. 

"Jiwoo, vi er faktisk ikke helt færdige med at øve endnu, men hvis du ikke skal andet, kan du godt blive og se på. Vi har brug for en fremmeds øjne på koreografien" 

 

XXX

 

Musikken pumper ud af højtalerne, og der er lummert og fugtigt. Selvom jeg bare sidder ned, bliver jeg også en smule varm af at se dem danse. Mine øjne følger hver af deres bevægelser, og jeg kan ikke undgå at føle mig draget og fascineret af deres passion. Den brænder i deres øjne, og jeg kan mærke, hvor meget de vil det her. Hvor meget de kæmper for at blive til noget stort. 

Da musikken dør ud, kan jeg ikke undgå at klappe en smule i hænderne. De syv drenge holder deres positioner, indtil den sidste tone er færdig, og så falder de fuldstændig til jorden. De hiver efter vejret, for selvom de er i god form, er koreografien hård. 

"Er I okay?" Jeg kan ikke undgå at spørge, da de virker helt udkørte.

"Det. Her. Er. Normalt. Du. Skal. Ikke. Tage. Dig. Af. Det" Jimin må hive efter vejret hver gang, at han har sagt et enkelt ord. Han har som en af de eneste fået rejst sig op igen, og derfor lader han sig hurtigt dumpe ned på gulvet ved siden af mig. Hans smil er afslappet, og han får kørt en hånd igennem det helt sorte hår. 

"Du er ældre end mig ikke?" Hans stemme har en nysgerrig klang, og de store brune øjne har et hundehvalpsagtigt udtryk i sig. "Jeg er 20?" Forklarer jeg forsigtigt, mens jeg piller lidt ved en lok hår. Koncentreret om ikke at gøre eller sige noget forkert omkring ham. 

"Noona, jeg er kun 18" Han svar kommet hurtigt, og jeg ser bare forundret på ham. Hvordan kan en fyr så ung, allerede være så dygtig?

Jimins stemme bliver overdøvet af et højt grin, der kommer fra den yngste af medlemmerne. Da jeg ser hen imod ham, bryder jeg selv ud i latter. Den sekstenårige dreng har let som ingenting løftet et af de andre medlemmer op, så han ligger i brudestilling i hans arme.

"Taehyung, jeg skal nok hjælpe dig" Fyren der må være Taehyung, trækker stadig hurtigt vejret efter dansen. Hans latter er blød og dyb, men svær at høre, da han gemmer sit røde ansigt bag hænderne. Jeg bemærker hurtigt det orange hår, der står let ud til siderne. Jeg kan ikke undgå at tænke på en gulerod. Jungkook smider Taehyung ved siden af Jimin, og får selv sat sig ned. 

Langsomt begynder de resterende medlemmer at komme på benene og lader sig dumpe ned, så de til sidst sidder i en halvcirkel omkring mig. Det burde nok have føles overvældende, men jeg føler mig blot velkommen hos dem. Måske er det deres mange smil, eller den måde de konstant laver jokes og fjoller sammen på, men én ting ved jeg. Jeg kan rigtig, rigtig godt lide dem. 


Her slutter mit første kapitel. Måske virker det hele en smule sukkersødt, men bare vent. Ej, men jeg håber som sagt, at I har lyst til at følge med. Jeg vil jævnligt lægge kapitler ud.

Den dans Jiwoo så dem lave, sætter jeg ind lige nedenunder. Derudover har jeg ikke andet at sige end:

Knuuuus!

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...