Consequences Of A Kiss | Harry Styles

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 29 dec. 2017
  • Opdateret: 13 feb. 2018
  • Status: Igang
Du kan ikke benægte ægte kærlighed. Mirabelle Archibald har på intet tidspunkt tvivlet på kærligheden mellem hende og hendes forlovede, dette er indtil hun deler et hjertebankende kys med fremmede. En mystisk ung mand med dragende grønne øjne, og et kys der vender op og ned på hele Mirabelles forestilling af kærligheden. (AU)


32Likes
20Kommentarer
3743Visninger
AA

3. Ⓜ 》You don't know nothing, just pretend you do

 

First Chapter

①② timer inden, Upper East side, New York

Jeg gav mig selv elevatorblikket i spejlet, mens jeg rettede på den hvide strik. Jeg kørte en hånd gennem mit mørke bølgede hår, inden jeg endnu engang lod mit blik falde på mit outfit, som bestod af blå jeans, en hvid striktrøje og et par brune læderstøvler. Da jeg havde stået længe nok og kigget på mig selv i spejlet, sendte jeg mig selv et selvsikktert og tilfredst smil, inden jeg tog min taske i hånden og bevægede mig nedenunder. 

“Kan det ikke fikses uden mig, Jack?” Halvvejs på vej ned af trappen kunne jeg høre stemmer komme indefra stuen, så jeg stoppede op og prøvede at lytte min vej frem til, hvem det kunne være. Det gik først op for mig, da jeg kom ind i stuen, at det blot var Nathaniel, der talte i telefon.

Nathaniel gik utålmodigt frem og tilbage, mens han frustreret kørte en hånd gennem hans blonde hår. “Jeg forstår, jeg er der om et kvarter,” sukkede han, inden han fjernede telefonen fra sit øre  og frustreret  lagde røret på. Med et undskyldende blik kiggede han hen på mig. 

“Er du klar til at gå?” spurgte jeg og prøvede så hvidt muligt at ignorere, hvad jeg havde hørt ham sige til Jack i anden ende af røret. 

“Jeg beklager så meget babe, men filmselvskabet er utilfredse med en scenerne i filmen.” Han kløede sig nervøst i nakken. “Jeg bliver nødt til at gå.” Jeg sukkede, da han kiggede hen på mig med et trist udtryk og hans blå hvalpe øjne. 

Nathaniel og jeg havde været forlovet i omkring et år, og vi havde grundet hans fulde fokus på hans kommende film valgt at udsætte bryllupsplanlægningen til, at vi kom tilbage til New York, hvor vi ville have mere tid til hinanden. Vi havde nu været tilbage i New York i over en uge, og han fokus lå stadig og kun på filmen. 

“Kan Jack ikke klare dette alene?” spurgte jeg og kørte ligesom ham frustreret min hånd gennem håret. Nathaniel rystede på hovedet. Denne ene dag hvor jeg behøvede hans fulde opmærksomhed, - som jeg iøvrigt ikke havde forventet fra ham gennem det seneste år, så kunne han ikke give den til mig. 

Sådan havde det været lige siden frieriet. Han havde været beskæftiget med alt andet.

Vi havde i dag planlagt et møde med et udlejningsselskab, hvor vi skulle ud og se på diverse  mulige lokationer for vores bryllup om seks måneder. Seks måneder og ingen beslutninger var endnu blevet truffet. Hverken vores gæsteliste var halvt eller helt færdig. Men dette var New York med rundregnet ni millioner indbyggere, så hvis vi ville finde drømmelokationen, inden den blev booket, måtte vi snart komme ud på markedet.

“Vi havde en aftale,” sukkede jeg.

 

   Trods vejret i New York om vinteren, var det rart at være tilbage i vante og trygge rammer efter at have tilbragt det meste af året i Los Angeles for at arbejde på Nathaniels kommende film, Starcross Lovers - en romantisk sience-fiction film. Gaderne i New York var ryddet for sne, dog lå det stadig uberørt på trætoppene og lygtepælene, og formåede alligevel at tilføje et vinterligt udtryk til byen.

Nathaniel havde efter vores korte kontrovers alligevel valgt at tage til mødet med filmselskabet istedet for at starte bryllupsplanlægningerne med mig. Så her gik jeg alene i New Yorks gader med en to-go kaffe i hånden fra den næremeste kaffebar. Jeg havde, - trods Nathaniels beslutning om alligevel at tage til møde besluttet mig for, at tage ud og se på lokationerne. Derfor havde jeg allierede mig med min bedste veninde, Kayla.

Et smil dannede sig på mine frosne læber, da jeg på lang afstand kunne se en lyshåret pige. Kayla. Jeg satte tempoet op, idet Kayla fik øje på mig og begyndte at gå mod mig. Vi hvinede begge, da vi kom tæt nok på hinanden til at kunne omfavne hinanden i et kram, - hvilket vi gjorde. 

“Det er så godt at se dig,” smilte hun med et stort skinnende tandpasta smil, da vi igen trak os fra hinaden. Hendes grønne øjne glimtrede i vintersolen, og hendes blonde hår faldt perfekt omkring hendes skuldre. Kayla var en utrolig smuk pige, og det var ingen hemmelighed, at jeg til tider kunne være en smule jaloux på hendes udseende.   

Kayla og jeg havde grundet mit år i Los Angeles intet set til hinanden. Kun korte beskeder og telefonsamtaler i timevis var blevet udvekslet mellem os gennem de seneste mange måneder, dog kunne intet af dette sammenlignes med det at være sammen i virkeligheden.

“Jeg kunne næsten ikke kende dig,” grinte hun kækt, da vi sammen begyndte at gå ned ad gaden. 

   Et smil poppede op på mine læber, da vi stoppede foran den første lokation. En hvid bygning med en masse vinduespartier, der tilføjede et masse lys til indearealet og formåede at give lokationen et helt specielt udtryk. Lokationen var lille dog romantisk, da der ude foran bygningen var placeret et stort springvand og en masse rosenbede. Dog var roserne endnu ikke blomstrede grundet vintervejret i New York, men jeg kunne bestemt forstille mig, hvilken stemning de ville tilføje til en varm juli-dag. 

“I må være det kommende brudepar.” En lille mand i jakkesæt kom gående mod os med et kæmpe smil klistret til han smalle læber. Kayla og jeg kiggede skævt på hinanden og prøvede ihærdigt at holde et grin tilbage. 

“Dette er en misforståelse. Jeg er Mirabelle, vi talte over telefonen nogen uger tilbage,”  forklarede jeg. “Min forlovede, Nathaniel kunne desværre ikke deltage i dag, så jeg bragte min veninde.” 

“Oh, det må de undskylde.” Han kløede sig forlegent i nakken. “Det sker dog aldrig, at det kun er den en part, der dukker op,” forklarede han. Jeg kiggede trist ned i jorden, mens jeg med min fod tegnede cirkler i gruset. Dette var pinligt og yderst akavet.  

“Jeg er forresten Steven.” Jeg kiggede op på ham og tog med et fremtvunget smil imod den hånd, han holdte frem mod mig. 

Efter vores i starten akavede møde, gik vi indenfor i den lille bygning. Stemningen indenfor var hyggelig og intim grundet det lilleareal, dog formåede lokalet, at virke større end det var på grund af de store vinduespartier. 

“Lokation ligger blot 5 minutter væk fra Central park, det ville derfor være oplagt, at få taget bryllupsbillederne der.” Jeg kiggede studerende rundt i lokalet, mens steven forklarede om de mange muligheder, der ville være ved at vælge lige præcis denne lokation. 

Lokationen var smuk - ingen tvivl om det, dog formåede den ikke at fremstille den rigtige følelse i min mave, derfor valgte vi at tage videre til den næste lokation i udkanten af New York. Steven havde skaffet os en bil, der ville transportere os derud. 

 

   Sommerfuglene dannede sig i min maven, da jeg efter en halv time trådte ud af den sorte Mercedes og kiggede op på den store bygning, der næste ikke kunne kaldes en bygning men snarere et slot. De hvide mursten og de store søjler ved indengangen formåede at tilføje et eventyrligt- og romantiskudtryk. Omkring ‘slottet’ var et stort ude areal med springvand, statuer og rosenbede. Denne lokation var perfekt. 

“Lad os komme indenfor.” Sammen med Steven og Kayla gik jeg op til indgangen. 

Min mund formede et ord, da Steven åbnede døren. Entréen var stor med to trapper, der førte op til en masse værelser. Dog hvis man gik ligeud blev man ført ind til en gigantisk balsal. Allerede efter fem minutter i dette ‘slot’ begyndte jeg at tænke det hele igennem, - hvordan gæsterne ville kunne overnatte, at vi skulle nyde velkomstdrinks på den store balkon, der hørte med, mens vi kiggede ud mod solnedgangen, og hvor dansegulvet skulle være placeret i balsalen. Jeg tænkte alt igennem. 

“Denne lokation er selvfølgelig dyrere end den tidligere, men den giver også nogle flere muligheder,” salgstalte Steven på vej ned ad trapperne, da vi havde været rundt og se det hele. Dog behøvede han ikke at overtale mig. Jeg var allerede solgt.

“Jeg skal lige snakke med min forlovede, så vender jeg tilbage til dig.”  

 

   Efter Kaylas og mit møde med Steven, havde vi valgt at tage ud og spise, da Nathaniel alligevel havde skrevet, at han ikke ville være hjemme før sent den aften plus, det var længe siden Kayla og jeg havde tilbragt tid sammen. Derfor var vi havnet på toppen af Empire State Hotel, der havde den fineste restaurant sammensat med en bar og udsigt til Empire State Building. 

“Er i klar til bestille, de damer?” En høj muskuløs tjener var kommet hen ved vores bord og stod med en notesblok i hånden. Han var høj, muskuløs, mørkhåret og med skægstubbe, der komplimenterede hans ansigt. Han var en attraktiv mand, hvilket jeg kunne se på Kaylas ansigtsudtryk, at hun også mente. 

Vi bestilte begge, hvad vi altid bestilte, når vi kom til denne restaurant. Steak med rodfrugtssalat og sweet potato fries. Der gik ikke længe, efter vi havde bestilt, før tjeneren forlod vores bord og kort efter kom  tilbage med vores drikkevarer. 

“Så hvad er grunden til Nathaniels udeblivelse idag?” spurgte Kayla og tog et sip af den rødvin, tjeneren for kort tid siden var kommet med.  

Jeg rystede på hovedet. “Arbejde,” sukkede jeg, mens jeg kørte min pegefinger rundt på kanten af vinglasset, så det gav en knirkende lyd. 

“Hvad skal det udtryk betyde?” Kayla kiggede undrende på mig, da jeg med et trist udtryk kiggede ned i den hvide dug. Jeg trak tøvende på skuldrene, og prøvede at holde ordene i min mund tilbage. Jeg havde ikke lyst til at indrømme det overfor mig selv. 

“Jeg føler spændingen mellem os er forsvundet.” Jeg åndede lettede ud. Selvom jeg ikke havde ville indrømme dette overfor mig selv, føltes det godt endelig at kunne komme mine tanker ud. Jeg havde virkelig manglet Kayla i Los Angeles. 

“Efter vores forlovelse har Nathaniel været så fokuseret på filmen, at der ikke har været så meget tid til os,” uddybbede jeg sukkende for mig selv. Jeg trak højtlydt noget luft ind og pustede ud igen. 

“Jeg er sikker på spændingen nok skal komme igen,” svarede hun opmuntrende og gav blidt min hånd på bordet et kærligt klem. 

Det var ikke fordi, at jeg tvivlede på min og Nathaniels kærlighed. Jeg var sikker på at han var den rette for mig. Jeg forgudede og elskede ham så meget, at jeg ikke kunne være et sekund i tvivl omkring ham. Jeg gættede på det var en del af alle parforhold, at spændingen en dag ville forsvinde. 

Efter hvad der føltes som flere timer grundet det gode selskab, var maden blevet spist, og der var blevet snakket om alt mellem himmel og jord, befandt Kayla og jeg os nu i baren med hver vores drink i hånden. Samtalen mellem os var endnu ikke færdig, hvilket også var grunden til, vi havde rykket os fra tomandsbordet til baren. 

“Hvad med ham der?” Spurgte jeg og pegede på en mørkhåret ung mand i hjørnet, da jeg spejde rundt i restauranten. Samtalen gik lige nu på, om hvorhvidt vi skulle finde en ny fyr til kayla efter hendes brud med hendes seneste kæreste. 

“Han har da en kæreste.” Jeg trak på skuldrene, idet jeg studerede denne unge man. Hans hår var kort, en smule pjusket og med få krøller. Hans kindben markerede og nogle skinnende grønne øjne. Han sad sammen med en midaldrende kvinde, og de så ud til at have en meget intens samtale, da han spændte i musklerne og hans øjne var sammenklemte. 

“Det har da ikke stoppet dig før,” grinte jeg frækt, da jeg igen så tilbage Kayla. Min kække kommentar gjorde, at hun blidt slog mig over armen.  

 

   Klokken var efterhånden blevet sent, og Kayla og jeg havde derfor valgt at gå hver til sit. Selvom Kayla allerede havde forladt baren og var blevet hentet af en taxa, blev jeg siddende for at drikke min drink ud. Jeg rettede på mit hår, mens jeg spejdede rundt i restauranten. Den unge mand fra tidligere sad stadig i hjørnet og havde nu en højtlydt samtale med den mørkhårede pige fra før. Han så sur ud. 

Da jeg lidt senere havde taget den sidste tår af min drink, betalte jeg bartenderen og gik mod udgangen. Jeg gik ud i gaderoben, hvor jeg hurtigt fandt jeg min jakke og trykkede efterfølgende på  knappen til elevatoren. Efter hvad der føltes som en evighed, nåede den endelig til tiende etage, og dørene åbnede for dig. 

Lige da dørene skulle til at lukke, efter jeg havde trykket på knappen til udgangen, blev en fod sat i klemmen, så dørene igen åbnede og en ung mand panisk trådte ind. Det er ham fra tidligere. 

“Undskyld,” sagde han forpustet, og jeg nåede blot at kigge undrende på ham i få sekunder, inden han desperat vendte mig om og pressede sine læber mod mine. Min krop stivnede, og jeg kunne svagt høre en skinger stemme råbe noget efter ham, inden dørene lukkede, - men det var meget tåget.

Kort tid efter dørerene lukkede, trak han sine læber til sig men lod sin pande hvile mod min. Jeg kunne mærke hans åndedrag mod mine læber, og hans grønne øjne kiggede direkte ind i mine, men jeg nænnede ikke at fjerne mig. Hans øjne var skinnende og mystiske og formåede at drage mig ind. Han havde den effekt på, at jeg blev stående uden røre mig. Han havde frosset mig fast. Dette gjorde mig dog underligt nok intet. Et mystik dog attraktivt smil dannede sig på hans læber, inden han endnu en gang pressede sin smalle læber mod mine.

Denne gang gjorde jeg intet for at stoppe ham. Jeg lod mig rive med og deltog i kysset. Tiden stod stille, idet vores læber dansede i takt til hinanden, og smeltede sammen. Mine læber sitre mod hans, og jeg ønskede ikke en ende på dette øjeblik. Vores læber passede sammen som to puslespilsbrikker. Mit hjerte bankede hurtigt og min åndedrag var tunge mod hans læber. I dette øjeblik glemte jeg alt om Nathaniel.  

En form for skuffelse og desperation for mere strømmede indover mig, da han trak sig fra mig. Vores øjne mødtes og vi stod begge helt stille. Tiden stod stadig stille omkring os i den snævre elevator. 

“Wow,” hviskede vi kor, som vi vidste hvad hinanden tænkte.

“Jeg er Harry.”

“Mirabelle.” Nåede jeg at sige, inden dørene til elevatoren åbnede, og jeg skyndte mig væk uden så meget som at give ham et blik. 

Min hjerne kørte på fulddrøn, og mit hjerte hamrede mod mit bryst. Der havde været en gnist. 

Nathaniel skulle intet vide.

 》  》 》

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...