Make You Believe In Love

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 dec. 2017
  • Opdateret: 6 feb. 2018
  • Status: Igang
Kærlighed er en kompliceret størrelse, især for Laura, den unge pige som har problemer med sin tidligere bedste ven, Jonas, som nu er ligefrem besat af Laura. En forfærdelig aften som ellers næsten ikke kunne blive værre, forvandler sig til et mystisk møde med to brødre, der viser sig at være meget mere end bare hendes redningsmænd.

1Likes
0Kommentarer
65Visninger
AA

2. Smil

Smil

Lauras synsvinkel:

Spejlet reflekterede mine skindende kinder, de røde læber, og helt aldeles klare kindben. Mine brune lokker var sat op i en sjasket knold, og få totter hang ned foran mine ører. Musikken spillede bragende i baggrunden, mens jeg nynnende fulgte med i sangen. Det var Marcus & Martinus spæde børne-stemmer der fyldte mit værelse op. De fleste andre piger på min alder syntes ikke at Marcus & Martinus var særligt cool, men det kunne rage mig en skid hvad andre syntes. 

"Og når e drømme at du e min så må e bare smil, smil, smil"

Jeg sang selv med, selvom jeg vidste at min stemme ikke var lige så fantastisk som deres. Teksten fangede mig altid i lige den linje, tænk hvis nogen drømte om mig hver dag, og ikke ville andre end mig. Her skulle Jonas selvfølgelig ikke tælles med. Han var mildt sagt sindssyg.

Min mobil brummede i få sekunder, og skærmen lyste op. Det var ham. Jonas. To beskeder rullede ind på min skærm, og jeg kunne mærke kvalmen stige op i halsen. Han vidste udmærket godt, at jeg for længst havde valgt alt kontakt med ham fra, og alligevel kontaktede han mig næsten hver eneste dag.

#Hey smukke, ses vi i aften

# ;)

Selvfølgelig skulle han også med til festen. Men hvis pigerne var der, skulle det nok gå. Der lød et højlydt dyt udefra. Jeg slukkede for musikken, og løb nedenunder. Jeg svingede min jakke over skulderen, og hoppede i mine hvide vans. Maria og hendes far holdt ude foran mit hus, og pigerne sad alle i bilen. Jeg hoppede ind i bilen, hvorefter pigerne udbrød et vin "IIIIIIIH". Vi alle skreg sammen, og Marias far skulle koncentrere sig for ikke at fjerne hænderne fra rattet, og holde dem rundt om ørene. "Please lov mig, at i hjælper med at holde Jonas så langt væk fra mig som muligt?" Alle pigernes øjne hvilede på mig, og de smilte alle. "Selvfølgelig! Vi holder jo sammen." Det var Katrine der svarede mig, hun var helt klart også min bedste veninde af dem allesammen. Efter festen havde vi aftalt at jeg skulle sove hos hende, for mine forældre var ikke hjemme før i morgen. 

"Så går turen ikke længere!" udbrød Marias far, og stoppede bilen foren den store gård. Vi skulle være i de sædvanlige lokaler, en kæmpe lade ombygget til et stort festlokale med bar, sofaer, dj pult og stor gård med stole, potter til at skode cigarrester i, og ikke mindst en gyngebænk. Det var på den bænk at jeg havde kysset Jonas for første og sidste gang. Siden den dag, havde mit liv været et helvede. 

"Velkommen tøser, og hvor ser i dog fremragende ud." Emil, klassens rige dreng, som i øvrigt også boede her og afholdt festen, bød os velkommen, og vi gik ind og hængte vores jakker i den lille garderobe. Festen var allerede godt kørende, og Justin Biebers stemme lød over højtalerne. Mine veninder og jeg søgte mod baren, og vi fik hurtigt hældt et par shots ned hver. I aften ville jeg ikke have nogen bekymringer.

 

SENERE

 

Jeg stirrede ind i hans stikkende blå øjne. Min hals knugede sig sammen. 

"Du elsker det jo tøs!"

Et grin slap hans læber, og han kørte sine fingre op af låret på mig. Jeg lå presset ned i det våde græs, og selvom jeg var meget beruset, kunne jeg stadig mærke frygten helt indeni. Frygten for Jonas. Det var tydeligt hvad der skulle ske nu. Han havde magten, og der var ingen herude. Jeg lukkede øjnene i, og lod en tåre trille ned af min kind.

Men presset fra min krop forsvandt pludseligt.

"AV FOR HELVEDE, HVAD FUCK HAR DU GANG I?" Jonas skreg, og jeg åbnede øjnene. Et sæt flotte brune øjne var placeret lige foran mine, mens jeg i baggrunden kunne skimte en dreng med magen til øjne holdt fast i Jonas. 

"Er du okay?" Hans stemme rungede i mine øre, den var så bekendt, men jeg var så stiv, at det ikke betød noget. Jeg brød ud i gråd. "Tak." hviskede jeg. Han smilte skævt, og hjalp mig op fra græsset. "Skal jeg ringe til dine forældre så du kan komme hjem?" Jeg rystede på hovedet. "Jeg skal sove hos Katrine... eller, skulle." Han drejede let på hovedet. "Skulle?"

Mine øjne flakkede frem og tilbage. "Hun er skredet med en fyr." Han tog sin telefon op af lommen. "Bare rolig, du kan bare sove hos os." Han smilte og tastede at nummer ind på sin telefon. "Forresten, jeg hedder Martinus, og det der, det er min bror Marcus." 

Det var som om, at alt pludseligt føltes helt okay

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...