One hell of a Love - Black Butler

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jan. 2018
  • Opdateret: 9 mar. 2018
  • Status: Færdig
Sebastian er butler for Ciel Phantomhive. Og en dag modtager de et brev om en underlig beholder set nær Phantomhive godset. Hvad sker der når Sebastian oplever kærlighed? Vil han følge sin herres ordre, eller følge sit bankende dæmon hjerte.

1Likes
0Kommentarer
210Visninger
AA

4. Kapitel 4: Rosens jagt

Da jeg vågnede før solopgang, valgte jeg at gøre alt klar til at de andre vågnede. Så jeg tog mine klæder på, og tog mine handsker på. Jeg ville ikke gå ind og vække Jacquelinn, da jeg ville lade hende sove, alt det hun nu engang kunne. Så jeg gik ud af mit rum, og kiggede stille ind til hende. Til min overraskelse var hendes værelse tomt, kunne hun virkelig bare have været en drøm.

Dog så jeg med et, at der stod en kop varm the på bordet foran min dør. Jeg så en note der ved, og tog den op, for at læse den. Det var fra Jacquelinn, hun havde åbenbart stået meget mere tidligt op end jeg, og havde lavet the til mig. Jeg smilede, og tog koppen, og drak det. Jeg smilede, d jeg kunne kende smagen. Det var rose the, en bestemt the som Jacquelinn før i tiden, var ret så kendt for at lave. Jeg drak hele koppen, og bragte den derefter ud i køkkenet.

Da jeg kom der ud, kunne jeg se at der var fundet frem til bagning. Jeg kunne også dufte, den søde duft a nybagte småkager og boller. Så jeg kiggede hen i ovnen, for at se om det kom derfra. Der stod minsandten flere fulde bradepander, med småkager og boller. Var hun virkelig begyndt at bage så tidligt, det var tidligt selv for mig. Jeg så at der stod 2 store skåle på bordet, hvor den ene var fyldt med småkager, og den anden med varme boller. Jeg tog en af bollerne, og smurte den med en skive ost. Jeg satte derefter den på en tallerken, og valgte at finde små krukker og bøtter, til alle de nybagte småkager.

Jeg havde ikke andet end taget en krukke ned, da Jacquelinn kom ind. Hun havde en meget lys kjole på, hvilket fik mig til at tænke tilbage. Jeg gik hen til hende, og tog om hendes hænder. Jeg kyssede dem, og tog så fadet med de færdige kager ud af ovnen for hende, da jeg ikke ønskede, at hun skulle brænde sig på den. Hun smilede lidt over mig, og fandt derefter en bakke frem, hvor hun lagde en lille skål med småkager og boller på. Hun lavede endda en kande the, dog måtte jeg lige tjekke hvad slags the. Det var rose the, så nu håbede jeg lidt at Ciel ville kunne lide den slags the, ellers måtte han virkelig lære det.

Jeg kyssede Jacquelinn på kinden, enden jeg tog bakken op, og begav mig mod Ciel og Elisabeths rum. Jeg så de andre var kommet op, så jeg fortalte dem om varme boller i køkkenet, de skulle dog spørge Jacquelinn først, enden de bare tog nogen. Jeg så hvordan, de løb til køkkenet, hvilket fik mig til at ryste på hoved over dem. Jeg rettede bakken i på min hånd, og bankede på døren. Jeg ventede lidt tid, og gik så ind, og satte bakken, og rullede gardinerne fra. Jeg så på dem, og vækkede dem. Det gjorde dog at jeg fik en pude i hoved af Ciel, dog tog jeg det ikke tungt. Jeg sukkede kort, og hældte derefter rose the op i kopperne.


 

“Godmorgen My lord, og my lady. Der er friskbagte boller lavet af Jacquelinn, og en frisk rose the, som hun også har brygget” sagde jeg og rakte dem hver en kop.


 

Jeg fandt deres klæder frem, og fortalte Ciel om hans opgaver for i dag. Han sukkede over det, og lagde sig bare under dynen. Virkelig… skulle han virkelig lave det nummer, han var jo en voksen mand, han var jo trossalt ikke et barn længere. Jeg gned mine øjne kort, og fortalte så Elisabeth om hendes veninder der skulle komme i dag.


 

Sebastian tror du at Jacquelinn vil sidde og strikke med os?” Spurgte hun.

“Det er jeg skam sikker på my lady, hun plejede at være glad for håndarbejde” sagde jeg og bukkede, enden jeg gik ud.


 

Jeg gik mod køkkenet, og tog en bolle fra fadet. Jeg tænkte en del på, hvem der havde skudt hende dengang. Jeg tog mig til hoved, hvilket Jacquelinn opdagede hurtigt, og kom hen til mig. Hun lagde sine arme om mig, hvilket fik mig til at tage om hende. Jeg svor, at jeg nok skulle finde ud af sandheden, angående hvem og hvorfor Jacquelinn blev skudt dengang.


 

“Prøv at høre Undertaker, eller de andre Rippers. De ved det måske søde, så skal jeg nok passe på folk her” sagde hun.

“De andre er her også, og de vil kunne hjælpe dig” sagde jeg.


 

Jeg gav de andre besked om at hjælpe hende med alt, og jeg gav også lord Ciel og lady Elisabeth beskeden om det. De kunne godt forstå, at jeg ville finde ud af det. Ciel lovede endda, at efter hans ene møde i dag, så ville han hjælpe. Elisabeth ville også hjælpe, men hun havde jo den aftale med sine veninder.

Da det var bestemt, bad jeg de andre om også at passe på stedet. Jeg skulle nok give besked når jeg kom tilbage. Jeg måtte dog love Jacquelinn, at jeg ville passe på. Jeg kyssede hendes pande, og bukkede så kort enden jeg tog af sted. Nu skulle rosens jagt begynde, så jeg kunne få fred i mit sind, om hvad der skete dengang, for så længe siden.

Jeg gik til Undertakers sted, jeg måtte i The Rippers bibliotek, for der stod nemlig, hvordan folk døde, og hvem der gjorde det. Jeg gned mine øjne, og gik så ind. Jeg tjekkede kisten som stod, der var han ikke. Så stak jeg armen ned i en stor salt tønde, og der fandt jeg ham. Den skøre ripper, og hans skøre salt bade.


 

”Undertaker jeg har brug for din hjælp, jeg skal i Rippernes bibliotek. Skal finde ud af, hvem der slog Jacquelinn ihjel den gang, og hvordan hun kan være i live nu” sagde jeg.

”Live nu, fordi hun er en butler som du. Navnet på bødlen, findes ej let, men kan da vise dig på vej” sagde han.


 

Jeg så lidt på ham, hvorfor i alverden snakkede han på den måde nu, det lignede ham ikke. Men jeg nikkede dog til det han sagde, og fik så kort en note. Jeg kunne se det var en adresse. Men ikke lige en jeg kendte, så jeg så på ham. Han kørte hånden over noten, og med et stod der en adresse og et navn. Jeg kunne endda se, at stedet var her i London, men jeg kendte ikke navnet.


 

”Ripper som Grell, endda mere Sebastian tosset end ham, så pas på, hehehe” sagde Undertaker, og lagde låget på tønden igen.


 

Jeg tænkte kort over hans ord. En ripper der var mere tosset med mig en Grell, og han var endda kuk i låget efter min mening. Jeg kørte hånden igennem mit hår, og begav mig af sted. Jeg gik en times tid, da jeg stod foran stedet. Kunne med et kende det, det var det sted, hvor jeg fandt Ciel dengang. Kunne den ripper der havde skadet Jacquelinn dengang, mon virkelig være der inde. Jeg knyttede min hånd, og gik derefter der ind. Jeg fornemmede straks engle energi, og smilede. Så kunne der vel komme en kamp, den sidste engel jeg kæmpede mod var Angela, og det var endda dengang Ciel var barn.

Jeg gik lidt rundt, og så på tingene der var på væggene. Der var både billeder af engle og af rippers. Jeg så dog et kæmpe billede, og måtte le af det, for det var et kæmpe maleri af mig. Så Undertaker havde åbenbart ret i, at denne ripper, var tosset. Jeg vendte billede bare for sjov, og gik så videre.

Der gik ikke lang tid før jeg kunne høre en skrige op over det, så jeg så der hen. Jeg havde holdt mig i skyggerne, mens jeg havde ventet. Jeg så mod personen, og kunne se at det lignede Angela en del, men det kunne ikke være hende, da jeg dræbte hende for længe siden.


 

”Hvorfor ikke lade det være sådan, butleren der på er da ingen ting” sagde jeg fra skyggerne.

”Hvor vover De, at sige sådan. Michaelis er en flot mand. Han skal nok blive min, om jeg så skal dræbe dem han har kær endnu en gang” sagde personen vredt.


 

Jeg kunne nu høre, at det var en mand. Hvilket lidt fik mig til at sukke. Jeg trådte frem af skyggerne og ændrede min form til dæmon form, da jeg var virkelig vred. Så dette var krybet, der havde dræbt Jacquelinn dengang, nu skulle han bøde.


 

”Dit afskum, jeg tillader ikke, at du tager nogen fra mig igen. Du er virkelig en død mand nu, og min herre kan ikke stoppe mig i dette. Jeg har fået lov at få min hævn, så den vil jeg virkelig også tage” sagde jeg og tog fat i hans hals.

”De..De er Sebastian Michaelis. En af de største Butlere der findes… hvis ikke jeg havde dræbt mennesket dengang, så var De aldrig blevet til det De er nu. Tænk over det” sagde han.


 

Han kunne vel have ret, men stadig. Han skød min Jacquelinn dengang, så jeg slog min hånd igennem hans bryst, og fik fat i hans hjerte og rev det ud. Jeg fik en del blod på mig, men det påvirkede mig ikke. Jeg knuste hjertet i min hånd, og tørrede lidt blod af kinden.

Jeg smed liget på gulvet, og ringede Claude op, og fortalte ham om stedet. Han kom ret hurtigt, endda med rent tøj til mig. Han havde vist regnet ud, hvad jeg havde lavet der. Jeg takkede ham, og gik derefter ind for at skifte om. Jeg vaskede mig dog først, og lagde det tøj jeg havde haft på, i en spand vand med sæbespåner, for at løsne blodet. Så det ville være lettere at vaske, når jeg kom tilbage til Phantomhive godset.

Claude skaffede liget af vejen, og tog så alt af værdi i huset, og lagde det i vognen han var kommet i. Jeg så dog lidt rundt i huset, da jeg endnu ikke havde regnet ud, hvad den mand dog havde ville mig dengang, og nu da jeg havde dræbt ham, kunne jeg ikke få svar. Jeg fandt dog en bog på bordet, og åbnede den. Der var billeder af mange unge mennesker, hvor han havde skrevet om dem. Mon dette havde været hans ofre, eller kommende ofre. Det vidste jeg ikke, men nu var han da stoppet en gang for alle. Så jeg lagde bogen i min jakke, endelig havde jeg fået min hævn, og jeg ville ikke miste min elskede igen til den mand. Jeg begav mig derefter hjem til Phantomhive godset, hvor min elskede ville vente på mig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...