Lykkelig og ikke som dem

er det muligt at være lykkelig og samtidig skille sig ud?

2Likes
0Kommentarer
99Visninger
AA

1. Lykkelig og ikke som dem

 

 

Hun var ikke som de sædvanlige piger på hendes alder. Piger hvis billede af lykke indrammede det nyeste sæt tøj, shopping ture i butikker med tøj i overpris og opmærksomheden fra drenge med krøllede løvemanker og et sæt mavemuskler der var værd nok at vise frem på diverse medier, smil der smeltede ethvert pigehjerte som flødeis i sprøde vafler. Hun var ikke så let at imponere, da hendes standard lå et helt andet sted end flotte drenge, standarden på fuldent lykke og et liv præget af solskin. Hun brugte tiden på vinylplader og overfladisk poesi, for hendes hoved rummede så meget, men det var en umulighed at overføre med sprogets brug - sjældent, tømte hun sit sind for andre på aftener overfor sine bedste venner med et glas hvidvin i hånden på en høstak under stjerneklar himmel. Hun snakkede som et vandfald, som om hun aldrig havde snakket før, og de lyttede for det skete yderst sjældent. Hun vidste, at de forstod hende, for de var heller ikke lige som alle andre. Hun elskede sit eget selskab og hun fandt ro i sig selv, som alle andre burde misunde, men samfundets normer lod ikke til at tillade det. Hun lyttede tryllebundet på Bowie og The Beatles og vrikkede med hofterne og tæerne for sig selv, når alle andre dansede i neonlys og drak sig lamme og lavede fortrydelser ovenpå hinanden. Hun var langt fra normalitetens unge. Hun drak kun for hyggens skyld på den velkendte pub, eller i en lade med sine bedste venner, og hun hadede one night stands der ikke betød noget.

Hun gik i rengbuens farver med mønstrede sokker, festivalarmbånd, og hendes ører var udsmykkede med kæmpe ringe. Hun barberede sit hår af for længe siden for at pointere en pointe - kvinder bør ikke defineres rent udseendemæssigt med langt hår, hun tolererede ikke gammeldags mandschauvinister. Hun donerede håret til kræftramte, for hun var jo et godt menneske.

Hun var ligeglad med sine kropshår; den busk der skabte filtrede klumper i armhulerne, for hun havde en faktuel holdning, at hunkønsvæsner ikke behøvede at barbere sig så huden skrabede af og blodet sivede ned af benene som vandbaner. Hun forstod ikke, at det var noget nogle kvinder gjorde for at tilfredsstille mænd for at få den anderkendelse de så desperat længtes og tirrede efter. Forstod ikke hvorfor kropshår ansås som frastødende, da de kun var et tegn på humanisme. Så hun tænkte ikke over, at hun viste dem frem, hun begyndte endda at overveje at farve dem violette for hun ville gerne vise dem frem, verdenen skulle se hendes stolthed. Hvor meget hun elskede sin naturlige krop - hun ønskede inderligt at banke det ind i hovedet på folk, at det var naturligt at have kropshår. At de var lige så sensationelle, som glattede armhuler.

I ny og næ røg hun en joint på en solskinsrig dag for det gjorde hende så afslappet og fik tankefrustrationerne til at forsvinde, og sad i sin vindueskarm og nyd livets tilstedeværelse. Hun mærkede solens stråler danse på den let blege hud med de rødbrune fregner der kastede sig ud hist og her, over næseryggen og panden, og hun smilede og lod smilerynkerne lægge ansigtet i tilfredse folder. Hun var et tilfreds menneske som brugte sine menneskerettigheder til det yderste, provokerede politikken og skabte sin egen. Hun havde fundet sin måde at leve sit liv på.

Og hun var ligeglad med de skæve blikke, når hun dansede til sine ynglings bands ved rådhuspladsen, og rystede sin krop til musikkens rytme så bryster og deller fulgte med. Og hun var godt klar over hvad alle tænkte - normalitetens unge, der lignede og opførte sig som hinanden for ikke at skille sig ud, at hun latterliggjorde sig selv, at hun stemplede sig selv som en taber, men det de ikke forstod var at hun førte sin egen religion. En religion der prioriterede at være komplet ligeglad og leve livet fuldt ud. At være lykkeligere end fantasien kunne forestille sig.

Hun var lykkeligere når hun ikke hørte ind under normalitetens rammer.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...