Skarp sol

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 dec. 2017
  • Opdateret: 10 apr. 2018
  • Status: Igang
“Artie?”
Evigs stemme var tung og søvnig.
“Mm?”
“Ved du, hvorfor træerne udenfor altid blomstrer så sent?”
Artie satte sig op på albuen og kiggede uudgrundeligt på hende, hans ansigt på en gang så ungt og så uendeligt voksent. Hans pupiller var udvidede, men han virkede mere klar i hovedet end hun følte sig.
“De blomstrer så sent” sagde hun, og kunne mærke sig selv synke ned i en sort, tjæreagtig døs.
“De blomstrer så sent fordi ingen passer dem mere. De står bare i den skarpe sol, helt alene”.
Artie lagde sig ned, hans øjne svømmende og ufokuserede.
“Tror du, jeg aldrig blomstrer, fordi ingen passer på mig?”

Evig, ung og med hjertesorger over sin bedste venindes pludselige flytning, støder uventet sammen med et lurvet band og en amerikansk piratradiovært, og bliver sendt hovedkulds ind i en verden af ubrydeligt venskab, gammelt blod og illegale stoffer. Midt i kærlighed og sammenstykkede familier finder hun sig selv i en helt ny verden, mere og mere meningsfuld, euforisk og farlig.

7Likes
12Kommentarer
680Visninger
AA

2. Thor Strithår Sigurdsgade

“Jeg mener det, Evig!” lød det bestemt fra Anna-Marina, som sad overfor Evig på Kaffedepardementet, hvor de plejede deres tømmermænd over hver deres dobbelt-shot latte og solsikkebolle. Københavns gader var affolkede, og himlen udenfor lå tung og truende over Nordvest, men inden for kaffebarens beskyttende døre var der varmt og lyst, og Evigs uglede, røde pagehår virkede næsten selvlysende, mens hun dovent lå henover bordet.

“- Du bliver nødt til at holde op med at tænke på Vic, og begynde at tænke lidt på dig selv,” fortsatte Anna-Marina så, som om det var vedtaget i samme sekund, ordene havde forladt hendes læber. Evig sagde ikke noget.

“... Det er snart en måned siden hun smuttede til staterne, og du skal også snart flytte ud af det usle kollegieværelse. Helt ærligt! Hæv dog dine standarder lidt! Det sted ligner jo et bordel! Hvorfor flytter du ikke bare sammen med mig og Albert? Vi har værelset til det.”

Evig nikkede bare og prøvede at se ud som om hun var helt og holdent opslugt af Anna-Marinas coach-tale, der drejede hen på Evigs mangel på fast partner, mens hun tyggede på sin bolle. Gårsdagen hamrede i hendes tindinger. Der var ingen chance for, at hun skulle flytte ind sammen med et nyforelsket kærestepar i en lydhør treværelses i Nordvest. Så blev hun hellere på sit kollegieværelse.

“Hvad med ham der - ham, du mødte på Sigurdsgade?”

Evig hørte pludselig efter.

“Thor? Hvad er der med ham?”

“Har du snakket mere med ham? Er han sød?”

Evig rettede sig op, og Anna lagde hendes lange, modelagtige ben over kors.

“Han er vel okay. Vi har skrevet lidt sammen, mødtes en enkelt gang. Han spiller i et band...”

Anna-Marina grinede højt.

“Et band? Hvad spiller han? Hvad hedder det? Er de på spotify? Ej, hvor er det sjovt!”

Evig grinede også.

“Han spiller guitar. Jeg kan sgu ikke huske navnet på bandet, et eller andet forkortet. Nogle initialer, eller sådan noget. Det’ noget rock-agtigt hejs, det er meget fedt - noget af det.”

“Gid Albert kunne spille guitar! Drengen taler fire sprog, men har aldrig spillet en tone i sit liv! Dig og Vic og Albert sad altid bare der og ævlede fransk - i var godt nok deprimerende selskab!”

Evig skulle til at svare noget flabet igen, men hendes humør svandt en smule ved påmindelsen om Victoires fravær. Det var rigtigt nok, hun og Vic havde ofte siddet og pludret med Annas intellektuelle, krølhårede kæreste. Victoire talte bedre fransk end Evig, men det var sjovt alligevel, især fordi Anna-Marina, som ikke talte et ord fransk,  blev tvær og jaloux. Men nu da Victoire - klart den smukkeste af de tre - var væk, virkede hun endelig lidt mere afslappet med sin kærestes små rendezvous med veninderne.

De to var i det hele taget et umage par: Anna-Marina, højlydt og langbenet, med sorte krøller, der væltede ned over hendes benede skuldre, og Albert, mild og rolig, med tyndt, lyst hår, der allerede havde udviklet høje tindinger i en alder af 20 år. Han studerede sprogpsykologi, og så var han så håbløst gammeldags, at det næsten virkede som en joke. Hvordan en flippertøs som Anna kunne finde sammen med en 80-årig i en 20-årigs krop var et mysterie for alle pårørende.

“Skal du ikke snart se ham igen?” lød Annas stemme så, og rev Evig tilbage til virkeligheden.

“Hvem - Albert? Hvorfor det?”

“Nej, din tumpe. Thor, da!”

“Nåh… Igen, hvorfor det?”

“Fordi han virker vildt sød! Plus, vi kan da blive enige om, at dit kærlighedsliv har været på standby i noget tid, ik’?”

“Av, Anna. Den sved!” svarede Evig og grinede.

“- Plus,” fortsatte hun så, med billedet af Thor i hovedet, “du har ikke engang set ham endnu. Hans hår er helt vildt tyndt og strittende, og han har mega skæve tænder!”

“Ej, du kan da være ligeglad! Hvor er du kræsen! Herregud, jeg er da heller ik’ sammen med Albert for hans udseende. Er han en god kysser? Er han god i sengen? Er det nogle lækre bandmedlemmer, han har?”

“Klap lige hesten, Anna! Jeg har da ik’ været sammen med ham. Plus, jeg har ikke mødt hans band. Han synger ik’, så det er vel ikke hans band som sådan - “ men Anna-Marina afbrød hende.

“Alt, jeg hører er undskyldninger! Skulle du ikke tage til en koncert, hvis hans band spiller? Så kan du jo se, om - ” Anna blev afbrudt af Evigs mobil, der brummede hen over træbordet. Med en hurtig bevægelse rakte Evig ud og snuppede den, med et formanende blik fra Anna, som fortsatte med at snakke.

 

Thor Strithår Sigurdsgade

Lør. 5/1 - 10:43

 

Thor: Hey!! Går det bedre med afleveringen? Hvis du har tid, spiller jeg på kons på fredag med bandet. du ku jo tage med?;)

 

Evig var tæt på at grine højt, men nåede at kvæle det til et hysterisk fnis. Sammentræffet var næsten ikke til at stå for. Anna så foraget på hende, men Evigs skælmske blik fik hende til at bide afbrydelsen i sig.

“Hva’ er det? Hva’ er der? Hvorfor ser du sådan ud i hovedet?”

“Nåh, ik’ noget… Gæt, hvem der spiller koncert på Konservatoriet, og spørger om jeg vil med...”

“Det’ løgn! Joker du lige nu, Evig? Vis mig det, jeg tror ik’ på dig! Kom så, vis mig det!” Hun rakte grinende armen hen over ryggen på Evig, og de to piger kæmpede om telefonen. Anna vandt til sidst, og grinede vantro.

“Sig ja, Evig! Det bliver du nødt til! Det er et tegn! Jeg er jo synsk!”

“Du kan ikke engang forudse hvornår din egen mens kommer, jeg ville slappe lidt af hvis jeg var dig.”

“Jo-ho, jeg er synsk! Hah, jeg forudser at du får scoret en guitarist på fredag.”

Evig færdiggjorde sin bolle. Måske var Anna virkelig synsk, tænkte hun. De blev i cafeen i en halv times tid, indtil et jeg-savner-dig-opkald fra Albert fik dem begge ud i den iskolde by igen.

 

Da Evig smed sin jakke over ryggen på en stol i fælleskøkkenet på Lægeforeningens Kollegium, tikkede endnu en besked frem på hendes duggede skærm:

 

Vic

Lør. 5/1 - 12:02

 

Vic: Ma chérie! Så slet ikke din besked! Det går fint, uni er lidt presset men det går<33 taler de stadig om mig derhjemme? alle kirurgerne savner mig sikkert;):*

 

Evig følte ikke helt for at svare hende. Det var nemt at blive irriteret på Victoire, når hun ikke var der mere, og Evig gad under alle omstændigheder ikke at høre om Virginia endnu. Det var bare påmindelse efter påmindelse om hvordan hun og Anna var blevet fravalgt. Hun stod lidt med mobilen hvilende tungt i hånden, og tog så en hurtig beslutning.

 

Thor Strithår Sigurdsgade

Lør. 5/1 - 12:05

 

Dig: Helt sikkert, hvornår?:)) Og afleveringen rister mig, hjælp!

 

Hun vidste stadig ikke helt, hvad hun syntes om Thor. Han var vel meget sød. Og der var vel ingen skade i at give det en chance. Anna havde jo ret; det var et stykke tid siden. Hun fangede hendes egne øjne i det regnplettede vindue, grå som himlen udenfor. Tænkte lidt på Thor. Komisk mager og høj, men med leende øjne. Hun smilede lidt til sit spejlbillede. Nej, tænkte hun. Ingen skade i at give det en chance.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...