En fortælling fra Sommerens Land

Langt borte er der et land, der er kendt som Sommerens Land. Det har eksisteret siden tidernes morgen og har overlevet mangt og meget. Helte og skurke. Godt og ondt. Vinter og sommer. Der har udspillet sig mange fortællinger i dette land. Dette er blot en af disse fortællinger...

3Likes
6Kommentarer
813Visninger
AA

7. Våbenmesteren

Pipi vandrede ud af skoven. Febersygen var delvis aftaget, og hun kunne nu bevæge sig nogenlunde smertefrit. Det af smerten der var tilbage, neddæmpede hun ved hjælp af birkebark, som havde en smertelindrende effekt. Foran hende lå et øde landskab, der var fyldt med vulkaner, gejsere og andet vulkansk aktivitet. Solen kunne næsten ikke trænge igennem det tykke lag af akse, som lå over himlen i dette område. Man skulle være pænt hårdfør, hvis man skulle gøre sig nogen forventning om at overleve i disse egne. Pipi besluttede sig for at begive sig ind i dette fjendtlige landskab. 

Røg og aske stod om ørene på Pipi. Hendes blik var sløret, men hun kunne ude i horisonten skimte noget, der lignede en landsby. Hun begav sig nærmere landsbyen, som hun erfarede lå ved foden af en vulkan. Husene i landsbyen var grå og lavet af størknet lava. Folkene i byen var grålige i huden med et orange skær i øjnene. De kiggede alle mistænkeligt på hende. Hun besluttede sig for at se sig omkring og høre, om der var nogle, som kunne hjælpe hende med at opnå hendes hævn. 

Efter at have vandret omkring i byen i et stykke tid fandt hun frem til et våbenhus, hvor der forhåbentlig boede en våbenmester. Hun gik ind i våbenhuset og fandt rigtigt nok en våbenmester. Våbenmesteren kiggede op, da Pipi trådte ind ad døren, men fordybede sig atter sin bog. Pipi sagde: "Jeg er kommet her for at blive trænet i fægtekunsten". Våbenmesteren svarede ikke. Pipi rømmede sig og prøvede igen: "Hej, jeg er kommet for at blive trænet i fægtekunsten". Stadig intet svar. Pipis tålmodighed var ved at forsvinde. Våbenmesteren kiggede op igen. Han så på Pipi i et kort øjeblik og gik så igang med at læse i sin bog igen. Pipi blev frustreret og råbte: "Undskyld mig, men jeg har vandret igennem det her lortelandskab, for at finde en der vil træne mig! Men næ nej, for her er man bare for fin til at snakke med en alf!". Pipi væltede et stativ med sværd og økser i sin frustration. Våbenmesteren lagde sin bog fra sig og gik over til Pipi. 

"Så hvorfor vil du gerne trænes i fægtekunsten?" sagde våbenmesteren med en dyb og rug stemme. Han var flere fod højere end Pipi, men Pipi lod sig ikke intemidere. "Jeg vil trænes i fægtekunsten, så jeg kan få hævn over dem, der har gjort mig ilde" sagde hun fast som en klippe. Våbenmesteren grinede og sagde: "Der findes næppe nogen bedre motivation, som vreden inde i én. Vi mødes ved daggry til din første lektion".

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...