En fortælling fra Sommerens Land

Langt borte er der et land, der er kendt som Sommerens Land. Det har eksisteret siden tidernes morgen og har overlevet mangt og meget. Helte og skurke. Godt og ondt. Vinter og sommer. Der har udspillet sig mange fortællinger i dette land. Dette er blot en af disse fortællinger...

3Likes
6Kommentarer
865Visninger
AA

3. Trunte fra Snetinderne

Måneskinnet oplyste Truntes kridhvide hud, mens hun vandrede gennem det tågede landskab. Hun gik over rødder, forbi krogede træer og mødte en gang imellem en frø, som kvækkede en kærlighedssonate til månen. Jo længere tid hun vandrede i det tågede landskab, jo mere sumpet blev hendes omgivelser. Med elegante bevægelser kom hun uden om de fleste forhindringer, som naturen prøvede at lægge i vejen for hende. 

Et landskab, som det hun nu befandt sig i, var uvant for Trunte. Oppe i Snetinderne, hvor Trunte kom fra, var der kun sne og en sjælden gang sneliljer. Ved nærmere eftertanke brød Trunte sig egentlig ikke om stedet. Der var altid koldt, og de andre snefolk var altid "iskolde" over for hende. Man kunne næsten sige, at de altid gav hende den kolde skulder. Trunte klukkede for sig selv af sine vittigheder for selv og fortsatte rejsen gennem det sumpede landskab. 

Hvad lavede Trunte overhovedet her i sumpen? Dette spørgsmål havde gnavet i Truntes underbevidsthed i noget tid. Det vil sige hun vidste godt hvad hun lavede, men hun vidste ikke hvorfor, hun nu befandt sig i et fremmed land med månen som sit eneste selskab. Hvad'et var nemt at svare på: Hun ville lære magi fra hekse Elouise, som hun havde læst så meget om i eventyrbøgerne. Men hvorfor? Hvofor?! Ugh, det irriterede Trunte, at hun ikke havde selvindsigt nok til at svare på spørgsmålet. 

Ude i det fjerne kunne Trunte skimte en enlig hytte, der udsendte et varmt lys fra vinduerne. Hun nærmede sig hytten langsomt og med varsomme skridt. Trunte stoppede op og ventede i en rum tid før hun begav sig nærmere. Idet hun stod foran døren til den beplantede hytte, gik døren op med et smæld. Ud trådte en ung kvinde i en lilla kjole med lange orange krøller. 

"Hvad i alverden laver du herude din okkenok?!" kom det fra damen. "Øh bøh, jeg vil gerne lære magi?" Trunte smilede akavet, mens hun leverede sit svar. "Og hvordan forventer du at bære dig ad med det?" svarede danmen igen. "Oh, altså jeg vil gerne lære magi fra den legendariske heks Elouise" sagde Trunte i et forsøg på at indsmigre sig. Damen rødmede. Dette måtte altså være heksen Elouise fra alle de mange historier. "Ah, du forstår at charmere dig, hva? Kom indenfor til en kop te og lad os snakke om noget magi. Du skulle vel ikke tilfældigvis ikke være i besiddelse af et navn?" sagde Elouise. Trunte tøvede lidt og sagde: "Mit navn? Jeg hedder Trunte". "Det var da søreme heldigt, at du havde sådan et. Nåh, kom indenfor, Grynte, det er så koldt her til aften" sluttede Elouise af med at sige, og Trunte fulgte med ind, velvidende at hun snart skulle besvare det frygtede "Hvorfor". 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...