En fortælling fra Sommerens Land

Langt borte er der et land, der er kendt som Sommerens Land. Det har eksisteret siden tidernes morgen og har overlevet mangt og meget. Helte og skurke. Godt og ondt. Vinter og sommer. Der har udspillet sig mange fortællinger i dette land. Dette er blot en af disse fortællinger...

3Likes
6Kommentarer
833Visninger
AA

2. Robert af Småøerne

Vinden blæste i Roberts hår på denne friske sommerdag, mens han stod og kiggede udover skibets ræling. Skamlen, som han stod på, rystede en anelse, når stævnen borede sig igennem en høj bølge i ny og næ. Robert kunne mærke et sug i maven, da han næsten væltede over bord, idet skibet rokkede kraftig mod styrbord. At sejle på verdenshavene var en uvant ting for Robert, da der egentlig ikke var mange skibe hjemme på Småøerne. Ak ja, Småøerne. På trods af deres grå vejr og uvenlige vindforhold savnede Robert Småøerne. Det var jo trods alt hans hjem. 

Han huskede det, som var det igår. Han var blevet kaldt ind i Storsalen, hvor det blev meddelt, at han skulle forlade Småøerne med øjeblikkelig virkning. Dette kom naturligvis ikke bag på Robert. Det meste af hans liv havde faktisk varslet dette øjeblik. Han havde altid holdt meget af hånværk, især smedning, hvilket ikke var faldet i god smag hos hans fader, selveste Fyrsten af Småøerne. I starten havde hans fader ikke lagt meget i Roberts uadelige interresser. Men som årene gik, og Robert begyndte at interessere sig mere for stål end for økonomi og krigsførsel, steg faderens bekymring. En fyrstes søn kunne da ikke blive smed? Nej! Så da Robert en dag blev fanget i at pjekke fra møderne i Storsalen og i stedet befinde sig i smedjen, blev Roberts fader noget så oprørt. Efter en snak om hvilken mand Robert godt ville være og et møde i Storsalen, blev det besluttet, at Robert måtte forlade Småøerne, for at blive en bedre mand, der var værdig til at regere i sin faders sted. Men var det en mand efter sin faders hoved eller sit eget hoved, som det var bestemt, at han skulle blive?

Robert blev revet ud af sine tanker, da en klokke ringede. Skibet var snart i land. Robert kiggede op og kunne se Hvide Tårn. Byen ulmede af liv. Langs havnen var der et mylder af folk, der enten ville sælge eller købe varer. Flere hundreder af gallioner var tøjret ved broerne, og sømænd var igang med at læsse varer af. I byens centrum rejste sig et mægtigt tårn af marmr, der fungerede som et symbol på byens velstand. 

Skibet lagde til ved den nærmeste bro, og Robert hoppede ned fra skamlen og vraltede over til kaptajnen. Han betalte de 2 guldstykker, som rejsen havde kostet, og begav sig hen mod langdgangsbroen. Rejseomkostningerne havde efterladt et stort hul i hans pung. Han var nød til at finde arbejde. Da Robert var gået ned på hovedbroen, blev han stoppet af en ældre alf, der havde et stramt udtrykt i ansigtet. "Navn, ærende og beskæftigelse, hmmmm?" spurgte alfen. Spørgsmålet overraskede Robert, da han hjemme på Sommerøerne aldrig skulle introducere sig selv. Men han var ikke længere en rig fyrstes søn, og han befandt sig i et fremmed land, hvor ingen kendte ham og omvendt. "Jeg hedder Rob...Bob" sagde Robert. "Rob Bob, hmmm?" forhørte alfen sig, imens den kiggede op fra sine pergamentruller og blækhuse. "Nej, nej bare Bob. Jeg er kommet til Hvide Tårn fooor...at finde arbejde. Oooog jeg arbejder soooom...smed. Jepser, Bob Smed, der er mig. "Aha, jeg forstår. Velkommen til Hvide Tårn, Bob Smed, den største havneby i Sommerens Land, hmmmm" sagde Alfen i et venligere tonefald end tidligere. 

Ankommet til Sommerens Land var den forviste fyrstesøn Robert af Småøerne. Men i hans sted var Bob Smed trådt i land, en simpel fyr, der bare prøver at finde sin plads i verden. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...