En fortælling fra Sommerens Land

Langt borte er der et land, der er kendt som Sommerens Land. Det har eksisteret siden tidernes morgen og har overlevet mangt og meget. Helte og skurke. Godt og ondt. Vinter og sommer. Der har udspillet sig mange fortællinger i dette land. Dette er blot en af disse fortællinger...

3Likes
6Kommentarer
815Visninger
AA

5. Et møde med magien

"Træk vejret" sagde Elouise og fortsatte: "Mærk magien i dig, og lad den flyde ud i verden omkring dig". Trunte koncentrerede sig og trak vejret dybt. At lære magi af Elouise havde været meget anderledes, end hvad Trunte havde forestillet sig. Undervisningen bestod hovedsageligt af meditation, der skulle resultere i, at hun kom i kontakt med sit spirituelle jeg. 

"Hvad er det jeg skal føle efter helt præcist?" spurgte Trunte. Hun var begyndt at blive utålmodig. "Alt. Og intet. Mærk livet omkring dig, og hvordan du er forbundet med det. Magi handler ikke om at skyde ild og fremmane dæmoner. Det handler om at have en stærk sjæl. En stærk sjæl, der er forbundet med alt levende og er i komplet balance" svarede Elouise fra et sted bag Trunte. "Hvad afgør om man har en stærk sjæl? Har man bare slået godt med et par terninger den dag man blev født?" spurgte Trunte, der efterhånden var helt ude af koncentrationen. "Nej. Sjælen kan trænes og styrkes. Sjælen er et stykke metal, man selv bestemmer, hvordan skal formes" lød det fra Elouise. 

"Ah okay. Jeps det hjalp vildt meget. Men et spørgsmål: Hvad er det jeg skal få ud af det her?" spurgte Trunte en anelse frustreteret. "En hver heks har brug for en hjælper. En der kan hjælpe hende med at udføre besværgelser. En påmindelse om hendes forbindelse med naturen. Det er det, du leder efter ude i sumpen" forklarede Elouise, hvorefter hun spurgte Trunte: "Men det er et interresant spørgsmål, du stiller Trunte. Hvad får du ud af det her? Hvad vil du have ud af det her? Hvorfor er du her? Mærk efter i din sjæl. Der ligger svaret". 

Trunte mærkede efter. Inde i hende var der uro. Ensomhed. En lyst til at passe ind. Uden at hun lagde mærke til det, sagde hun: "Jeg har altid været anderledes. Lige siden jeg var lille, har jeg været mindre og svagere end de andre snefolk. Når de spillede bold med granitstykker, kunne jeg ikke gøre andet end at se på. Som årene gik blev jeg mere og mere alene. Det jeg i virkeligheden søger er...". Trunte stoppede, tænkte sig om og fortsatte: "...at lære magi, så jeg endelig er så god som de andre snefolk". "Det lyder som om, at det du virkelig mangler, er fælleskab" sagde Elouise eftertænksomt. Truntede rødmede. Hun mærkede en klistret hånd på sit lår. En frøagtig skabning var vraltet over til hende og stod nu og krammede hendes knæ. Elouise kiggede på skabningen og sagde: "Tillykke, Trunte. Du har taget dine første skridt ind i en større verden". 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...