Santorinis hemmelighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 dec. 2017
  • Opdateret: 24 feb. 2018
  • Status: Igang
Femtenårige Patrick skal på ferie til Santorini med sin uudholdelige familie, men i lufthavnen, møder han en pige, der ikke ser ud til at være helt normal.

0Likes
0Kommentarer
290Visninger
AA

4. Turbulens

Flyet satte i bevægelse. Mikka kæmpede for at kunne se noget ud af vinduet, selvom at Vivas hoved dækkede det. Patrick sad længst ude til midtergange, så han havde ikke en chance for at kunne se noget. På den anden side af ham sad Isak og hylede op. Patricks mor prøvede febrilsk på at få ham til at tie stille. Damen ved siden af moderen havde allerede taget ørepropper i. Patrick lænede sig tilbage i sædet. En stewardesse gik forbi ham, og kontrollerede at alle havde sikkerhedssele på. Hun havde også været forbi inden flyet kørte. Patrick så at hun svajede lidt. Det måtte være svært at gå ordentligt. Patricks øjne begyndte at lukke sig i, og han døsede stille hen.

 De havde fløjet i lidt over en time, da Patrick vågnede ved lyden af Isak, der græd og følelsen af at hoppe. Flyet rystede. Patrick blev først nervøs, men så så han, hvor rolige Mikka og Viva var. Viva sad og tegnede, og Mikka læste i et modemagasin. Patrick så op over sig. Man skulle have sikkerhedsbæltet spændt, stod der på et skilt. Isak var ikke vant til at flyve, og han hylede op over at “det havde han ikke sagt ja til”, og at “han ville ned nu”. Han forstod ikke hvad turbulens var, og da Patricks mor begyndte at forklare om lufthuller, flippede han helt ud. Isak var hundrede procent sikker på, at de alle skulle dø, og da han først havde råbt det, gik alle de andre børn i kabinen amok. De hylede og skreg. Patrick, Mikka og Viva så spændt til imens at kabinepersonale og forældre prøvede at få styr på de skrigende unger uden at løsne sikkerhedsbælterne. Turbulensen blev ved, og hver gang der kom et hop, hylede ungerne højt i kor. “Det her er da den bedste underholdning, man kan få på et fly.” Hviskede Mikka i Patricks øre. Patrick så henrykt på hende. Mikka var god nok, det vidste han godt. Og lige nu var hun især god nok. Det var Viva også for den sags skyld. Patrick nød, at de tre kunne sidde og morer sig over det scenarium, der udfoldede sig lige for øjnene af dem. Turbulensen var snart forbi, og de mange børn faldt lidt til ro igen. “Hov for resten, Viva.” Udbrød Patrick da de igen kunne høre hinanden. Viva vendte sin opmærksomhed væk fra tegningen. Patrick trak noget ud af sin taske. “Her.” Han rakte hende en lille aflang pakke. “Din forsinkede ni års fødselsdagsgave.” Han smilede et sødt smil til hende. “Tak.” Hun pakkede spændt gaven op. Mikka fulgte med. “Farveblyanter.” Udbrød Viva glad. “Det virkede som det rigtige tidspunkt at give dem på.” Patrick kastede et blik på de farveblyanter, der var blevet til stumper, der lå foran Viva. Mikka vendte opmærksomheden imod sit blad igen, da hun så, at det ikke var noget mere interessant. “Tak.” Viva gav Patrick et knus ind over Mikka. Mikka skubbede dem irriteret væk fra hinanden igen. Der lød et “ding”, som besked på, at de godt måtte spænde deres seler op igen. Patrick spændte sit bælte op, og begyndte at bevæge sig hen imod toilettet. Nede ved den ene ende var en lang kø, imens at der kun stod en i kø i den anden ende. Patrick skyndte sig at gå derned. Personen i køen gik ind på toilettet, netop som han kom derhen. Han stod for tæt på døren, og da den åbnede, smed den ham ned på gulvet. De nærmeste passagerer grinte. Han så op, og så at den person der var kommet ud af døren, var den samme pige med de vilde øjne, som han havde set hele dagen. Hendes øjenbryn var hoppet helt op i panden på hende, og et smil bredte sig stille på hendes ansigt. Patrick rejste sig fortumlet op, og så rundt i kabinen. En lille dreng grinte af ham. Patrick skar en grimasse af ham, masede sig forbi pigen og skyndte sig ind på toilettet. Han bankede stille hovedet mod væggen. “Idiot.” Hviskede han.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...