Santorinis hemmelighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 dec. 2017
  • Opdateret: 24 feb. 2018
  • Status: Igang
Femtenårige Patrick skal på ferie til Santorini med sin uudholdelige familie, men i lufthavnen, møder han en pige, der ikke ser ud til at være helt normal.

0Likes
0Kommentarer
295Visninger
AA

3. Stirren

Patrick fik lov til at gå rundt alene, for han kendte lufthavnen ud og ind. Han vidste lige præcis hvilke butikker han ville ind i. Han så på sit ur. Der var to timer til boarding. I et roligt tempo bevægede han sig hen i mod ‘Joe and the juice’. Han ville starte med at få lidt at drikke. Musikken var øredøvende derinde, og han blev nødt til at råbe da han bestilte. En eller anden toneløs rapsang, kørte for fuld drøn. Han ønskede, at de kunne prøve at spille noget klassisk musik, men det ville nok bare skræmme de unge kunder væk. Han fik sin drik, og besluttede sig for at drikke den, imens han gik. Det var en lettelse, da han endelig kom ud derfra. Han lagde en plan i sit hoved, over hvilke butikker han ville starte med. Han ville i hvert fald i 7-eleven, for at købe et blad til flyet. Antallet af mennesker synes at stige, for hvert skridt han tog ind til midten af lufthavnen. Normal elskede han at være blandt mennesker, men det var for meget. Han følte et tungt pres på sit bryst. En følelse af panik fangede ham. Hurtigt tog han en slurk af sin juice. I modsætning til hvad han havde håbet, gjorde det det værre. Juicen var sur, og smagte mere af citron, end af appelsin. Han skar en grimasse. Smagen havde fået ham til at glemme hvor han var, og først nu opdagede han, at han stod i midten af det hele. Mennesker masede sig gnavent forbi ham. Følelsen af at være hjemme forsvandt lidt efter lidt, og en følelse af forladthed fyldte sig i ham. Han lukkede øjnene i det øjeblik, at nogen stødte ind i ham. På et split sekund åbnede han øjnene, og så den pige han før havde set, stå foran sig. Hun stirrede vredt på ham. “Hvorfor står du her og fylder?” Skændte hun. Patricks hals havde snøret sig sammen. Ikke et ord slap ud. Pigen gloede på ham, som var han en idiot. “Nå?” Det var som om at hun voksede lidt. Patrick kiggede ned, og så at hun havde stillet sig helt op på tæer. Han sank, i håbet om at få knuden til at forsvinde. Pigen sænkede sig igen, og da hun gik væk, mumlede hun noget, der lød som: “Idiotiske dreng.” Til Patricks store overraskelse, hørte han sig selv stå og grine. Fortumlet vaklede han videre i den retning, han vidste 7-elevne lå. Kiosken var fuld af mennesker, der ville købe snacks til turen. Han så på den juice han holdte i hånden. En smule af den var blevet spildt, da pigen gik ind i ham. Han fandt en skraldespand tæt på og smed juicen ud. Med lange skridt gik han tilbage til kiosken. Han fandt et blad der var nogenlunde værd at læse. Kassereren var en ældre mand, der lignede en der skulle arbejde på en lastbilfabrik, frem for i en kiosk. Hans hvide hår var redt tilbage og lignede, at det var overdynget med gelé. Irritabelt tog han fat i det blad Patrick havde i hånden. Han læste titlen, bøjede sig ud over skranken og tog et hurtigt blik på Patrick, før at han scannede bladet. Patrick rynkede brynene, da han gav de penge som bladet kostede og så at manden skævede hen i det ene hjørne af butikken. Patrick følte en pludselig kulde i sin nakke, og skyndte sig væk fra skranken. Han kiggede over imod det hjørne, som den gamle mand havde skævet over i, men der var intet andet end en tyggegummi maskine. Patrick kastede et blik på bladet han havde købt. Det var et blad om jordens underlige myter. Der var ting som ‘Bermudatrekanten’ og ‘Atlantis’. Det fik Patrick til at ryste. Han skyndte sig at lægge bladet ned i sin taske og besluttede sig for at få noget at spise, før at de skulle boarde. Han fandt en restaurant, der serverede thaimad. Alene tanken om thaimad i en lufthavn burde få ham til at lade være, men det eneste han kunne tænke på var den gamle mand. Han havde kigget så underligt på Patrick. Og den måde han havde skævet over til hjørnet, som om, at der stod nogen der. Nogen der holdte øje. Patrick rystede på hovedet. Hvad skulle det være? Med raske skridt gik han hen imod restauranten. En ung dame bød ham velkommen, og fulgte ham til et bord. Han havde ikke set den restaurant før, og normalt fik man ikke et bord på nogle af de spisesteder der var i lufthavnen. Damen gav ham et menukort, og Patrick skyndte sig at bestille det første der stod, uden rigtig at lægge mærke til hvad det var. Han var helt fyldt op med tanker. Der gik lidt tid inden maden kom. En mand, lidt ældre end kvinden, kom med det. Patrick lagde mærke til at hans ene øje hang stille i hans øjenkrog, mens han kiggede forvirret rundt med det andet. Han virkede lidt uhyggelig, men Patrick havde lært at man ikke måtte stirre. Han kunne dog ikke undgå at komme til at kigge i mandens ene øje. Et øjeblik stod det vilde øje stille og stirrede ind i Patricks øjne. Patrick skyndte sig at kigge væk fra øjet igen. I stedet kiggede han på den mad, der blev stillet foran sig. På en lille dyb tallerken, lå en portion med nudler, og en smule sovs oven på. Han smagte lidt på det, men de var så salt at det var svært at få det hele ned. Han gav op efter ti minutters prikken til maden og betalte regningen. Han skyndte sig væk fra stedet, men han kunne mærke, at nogen stirrede efter ham. Han var ret sikker på, at det var den skeløjet mand. En pludselig lyd fra en højtaler chokerede ham. “Sidste udkald til Santorini Grækenland.” Patrick så på uret. Der var fem minutter til flyet lettede. Han nærmest fløj afsted til gate nummer A13. Igennem menneskemængden skimtede han pigen, som han nu havde mødt to gange. Hun slentrede roligt af sted i den samme retning, som han skulle. “Undskyld.” Patrick var lige ved at vælte en dame omkuld. Han hørte nogen råbe, men han løb videre. Endelig nåede han til gaten. Hans familie stod og trippede ude foran. Han hørte dem råbe op som han nærmede sig, men noget andet fanget hans opmærksomhed. Pigen fra før. Hun var på vej ind i flyet. Han kunne have svoret på, at hun var bag ham, og gik meget langsommere end ham.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...