Santorinis hemmelighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 dec. 2017
  • Opdateret: 24 feb. 2018
  • Status: Igang
Femtenårige Patrick skal på ferie til Santorini med sin uudholdelige familie, men i lufthavnen, møder han en pige, der ikke ser ud til at være helt normal.

0Likes
0Kommentarer
287Visninger
AA

5. Mikka

Flyet landede endelig, efter hvad Patrick syntes føltes som en evighed. Han havde en følelse af at blive iagttaget hele tiden. De forlod hurtigt det lille passagerfly. Santorini's lufthavn var lille og slidt, og de få sæder man kunne sidde på var optaget. Det tog ikke lang tid at få kufferterne, for der var ikke så forfærdeligt mange af dem. Isak gik stolt afsted med sin lille kuffert. Han følte sig som supermand, fordi at han havde “overlevet den farlige flyver”. Mikka havde prøvet at forklare ham, at det ikke var selve flyet, der kunne gøre ham noget, men han var ligeglad med, hvad hun sagde. Patrick havde håbet, at de hurtigt kunne leje en bil og komme videre med tilværelsen, men der var problemer. Patricks far stod i lang tid og diskuterede på engelsk med damen der lejede bilerne. “We need a car, and we don't care what kind it is, we just need one now.” Patrick kunne se at hans far blev mere og mere ophidset. Isak løb rundt og prøvede at fange Viva, imens at han snakkede hvad han troede var engelsk. “Jeeeehhhh heeeder Iiiisak.” Flere af de mennesker, der var i lufthavnen grinte af ham. Patrick havde netop grebet sin mobil og høretelefoner, da han blev afbrudt af Mikka. “Hvorfor er du ikke mere social?” Patrick svarede ikke. Mikka satte sig ned på gulvet ved siden af ham. Viva og Isak kom råbende og løbende forbi i fuld fart. “Savner du det ikke? At være lille. Intet ansvar. Bare leg.” Mikka så længselsfuldt efter Viva og Isak. “Du er da kun tolv? Du kan da sagtens lege, hvis du vil?” Mikka rystede på hovedet. “Måske var det sådan, da du var tolv,” hun stirrede ud i luften, “men jeg har ikke tid til at lege.” Hendes øjne blev blanke, og hun skyndte sig at tørre dem. “Desuden ville jeg blive mobbet til døde, hvis jeg begyndte at lege.” Hun rejste sig op og kiggede på Patrick. Han vidste godt, at det var sjældent, at tolvårige legede i dag. Men det var godt nok trist. “Du skal bare gøre det, der gør dig glad.” Sagde han smilende til hende. Hun smilede et tvunget smil tilbage, før at hun gik over til forældrene. Han hørte dem snakke om hendes nyeste karakterer. Patrick forstod ikke hvorfor de stadigvæk snakkede om det. Selv havde han ikke klaret sig så godt i skolen. Patrick havde set bedrøvet til, imens at hun hver dag blev overøst med kram og kys fra forældrene. Men hun var også god til alt. Patrick mærkede et stik i maven, da han kom til at tænke på hvor mange gange de havde fortalt Mikka, Viva, ja selv Isak, hvor højt de elskede dem. Han prøvede at huske den sidste gang, at han fik at vide, at hans forældre elskede ham. Mikka var lige blevet født, og Patrick havde været så bange for at blive glemt. Han havde kun været tre år, men han huskede det så tydeligt og klart. Hans mors klare stemme. Hans fars blide øjne. “Hvad med mig?” Havde Patrick sagt, da de begge stod omkring Mikka. Hans far havde løftet ham op, og hans mor kysset ham på panden. “Dig elsker vi, og dig glemmer vi ikke.” Patrick mærkede at en tårer pressede sig på. Det var den sidste gang, at de havde vist så meget kærlighed over for ham. Han havde følt sig som en del af en rigtig familie. “Dig glemmer vi ikke.” Patrick fnøs. “Som om.” Han rejste sig i det øjeblik, at hans far vinkede ham over. Hans høretelefoner hang løst fra mobilen i hans hånd, og han skyndte sig at putte begge dele i lommen. Endelig havde de fået en bil. De skyndte sig at hente den. Det var en stor sort Volvo med otte sæder. Patrick skulle sidde alene allerbagerst. Da de havde fået læsset alt bagagen ind i bagagerummet, og noget ved siden af Patrick, tog de afsted. Bilen var som en varmeovn, og det var næsten ulideligt at være seks personer derinde. Isak skreg op under hele turen, så Patrick måtte skrue helt op for sin musik. Santorini lignede en fuldstændig fantastisk ø. Han tog billeder med sine øjne. Den store vulkan ø i midten, var det der fangede hans opmærksomhed allermest. Han følte sig sært forbundet til den. Han lagde hånden på den varme rude. Den kaldte på ham, det var han sikker på. Den ville have ham til at komme derud. Hans øjne blev mere og mere intense. En hvis stikken i hans øjne tvang ham til at blinke. Han brød trancen, og så i stedet på sin familie. De sad alle og snakkede bortset fra Mikka. Hun var tavs. Hendes hoved sad helt stille, men hendes arme rystede.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...