Santorinis hemmelighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 dec. 2017
  • Opdateret: 24 feb. 2018
  • Status: Igang
Femtenårige Patrick skal på ferie til Santorini med sin uudholdelige familie, men i lufthavnen, møder han en pige, der ikke ser ud til at være helt normal.

0Likes
0Kommentarer
290Visninger
AA

6. De sorte hænder

Patrick skubbede døren op til det lille rum oppe på loftet. En seng med rødt sengetøj, stod i midten af rummet. Fra det svage lys, der kom fra pæren i loftet, kunne han se, at den lille stol, der stod i hjørnet, var dækket af et tyndt lag støv. Der var intet andet i værelset. Intet klædeskab, intet spejl, intet sengebord, ingenting. Gulvet knirkede uhyggeligt under ham, da han trådte ind i rummet med sin kuffert. En sær varm fornemmelse strejfede et øjeblik hans hænder, og fyldte sekundet efter resten af hans krop med kulde. Hårene rejste sig på hans arme, og han nærmest løb ud af rummet. Han undersøgte sine hænder. De var lige så sorte som kul. Han børstede dem af i bukserne. Intet skete. ”Patrick?” Hans mors skarpe stemme lød nede fra køkkenet. Han tænkte ikke mere over hænderne, men løb ned ad den lille trappe. Hele familien befandt sig i køkkenet. Hans mor, i gang med at lave mad på det gamle gaskomfur. Hans far der sad ved det lyseblå bord, sammen med Viva og Isak der sad og tegnede og legede. De var vist kommet sig over skuffelsen fra da de så facaden på det lille, blå, hvide og slidte hus. Mikka sad på køkkenbordet og tyggede fjernt på en gulerod. Det var tydeligt at se, at hun var et helt andet sted. “Hvad så?” Patrick gik hen til sin mor. “Hjælp lige med maden.” Patrick kiggede fra sin mor til sin far. “Kan far ikke gøre det?” Han gemte sine sorte hænder bag ved ryggen. “Hjælp nu bare,” sukkede hans mor. Patrick så ud af køkkenvinduet og fik et chok, da han så pigen fra lufthavnen stå og kigge ind med store skræmte øjne. Hun forsvandt ud i den blå luft i det øjeblik, de fik øjenkontakt. Patrick gispede. “Hvad?” spurgte hans mor, men Patrick var allerede på vej ud af døren. Han så pigen løbe væk fra huset. “Hey!” råbte han og satte efter hende. Hun så bagud og løb hurtigere. Patrick halede ind på hende. “Vent!” Pludselig var det som om, hun var endnu længere foran. Patrick stoppede og gloede. Han havde ikke troet det, hvis ikke han havde set det. Pigen løb næsten ikke længere. Hun forsvandt, fra det sted hun var til et sted længere fremme. Det var som om, at hun teleporterede sig. Pigen så bagud og stoppede op. De så hinanden i øjnene, indtil hun lod blikket vandre ned til Patricks kulsorte hænder. Patrick lagde mærke til at pigens hænder var lige så sorte som hans egne. “Hej,” Patrick vidste ikke, hvad han ellers skulle sige. Pigen gloede bare skræmt på ham. Han trådte forsigtigt et skridt fremad, som nærmede han sig et vildt dyr. “Hvad hedder du?” spurgte han forsigtigt. Hun rystede på hovedet. “Hvorfor kiggede du ind af vores vindue?” Patrick gik nærmere og pigen blev stående. Hun stod lidt og tænkte, før hun sagde; “jeg skulle bare tjekke noget.” Patrick stoppede med at gå fremad. Hendes stemme var lys og usikker. Slet ikke som da de havde stødt ind i hinanden i lufthavnen. Nu han tænkte over det, virkede hun som en hel anden person. Knap så sur. “Hvad skulle du tjekke?” “Bare…” hun så på sine egne hænder og så på Patricks, “ikke noget.” Hun satte i løb igen, og denne gang fulgte Patrick ikke efter hende. Han satte sig i stedet for ned på småstenene under sig. Luften var varm og ud over fuglesang, var der helt stille. Eksotiske planter voksede på en bakke ved siden af ham, bag ved ham lå det lejede hus, og foran ham lå hele Santorini parat til at blive udforsket. Patrick kunne knap nok vente. I morgen skulle de på stranden, og han vidste, at det ville ende med, at de andre lå der hele dagen, så Patrick fik tid nok til at udforske. “Patrick!” lød det fra huset, “kan du så komme ind og hjælpe!” råbte hans far. “Ja, ja!” Patrick rejste sig og kastede et blik på sine hænder. De var ikke sorte mere. Patrick havde ikke tid til at undre sig, for hans far stod og ventede arrigt på ham i døråbningen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...