Santorinis hemmelighed

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 dec. 2017
  • Opdateret: 24 feb. 2018
  • Status: Igang
Femtenårige Patrick skal på ferie til Santorini med sin uudholdelige familie, men i lufthavnen, møder han en pige, der ikke ser ud til at være helt normal.

0Likes
0Kommentarer
289Visninger
AA

1. Biltur

Motoren brummede, og stemmer fyldte bilen. Solen varmede Patricks arm gennem ruden. Det var en dårlig dag at have sort på. Han hørte hans mor sige noget, men han lagde ikke mærke til hvad det var. Hans mor gentog: "Glæder du dig ikke?" Han vågnede brat op af trancen. Hun kiggede spørgende på ham. "Jo, helt vildt." Det var ikke hans mening, at det skulle lyde så sarkastisk. Hun så forarget på ham, og han sendte hende et smil, som en bekræftelse på, at han mente det. Hun kiggede væk fra ham og ud på vejen. Det så ud til, at hun rystede på hovedet, for hendes røde krøller hoppede lidt. Han vendte opmærksomheden mod vinduet igen. Træer, huse og biler fløj forbi i en hastig fart. Den tur havde de kørt så mange gange, at han sikkert selv ville kunne køre derhen. Han var netop ved at ryge ind i trancen igen, da han mærkede en finger prikke til ham. Han fór op, og kiggede ved siden af ham. Viva gloede på ham med et fjoget blik. Han så på hende med sådan et 'hvad vil du mig' udtryk. Hun stak tungen ud af munden og gjorde sig skeløjet. Han himlede bare med øjnene, og tog hans mobil og høretelefoner op. Familier var latterlige. Han stak høretelefonerne i ørene og skruede op for ‘Für Elise’. De klassiske toner fyldte hans ører. Melodien var afslappende, men intens. Det var det han elskede ved klassisk musik. Beethoven var hans favorit. Der var noget ved hans musik. Noget der beroligede ham. Det var som om at det forklarede hver og en af hans følelser. Kun ved hjælp af klaver og violin. Hans øjne lukkede sig fredfyldt i. Så lavt som muligt forsøgte han at nynne med på melodien. Forhåbentligt ville hans familie ikke høre det. Freden fyldte sig i hans krop, men det varede ikke længe. Et hyl fra sædet bag ham overdøvede hans musik. Hans åndssvage lille fætter Isak brokkede sig over, at skulle flyve. Det var første gang, at Isak skulle ud og flyve. Patricks mor havde allerede fortalt Isak flere gange, at der ikke skete noget, men han var ikke overbevist. Han hulkede noget uforståeligt, og Patrick skruede så højt op for musikken som han kunne, (det hjalp ikke) imens at Patricks far nu desperat prøvede at få ham til at tie stille. “Isak... rolig...stille...sikkert.” Faderens stemme blev sløret for Patrick af hans høje musik. Nu hørte han en ny stemme. Det var Mikkas stemme, der nu prøvede kræfter med at få Isak til at være stille. Patrick vendte sig om, til der hvor Mikka og Isak sad, og så at Mikka gav noget, der lignede en legetøjsbil til Isak. Isak blev tys. Patrick hørte hans fars stemme rose Mikka. Mikka smilede et selvsikkert smil, som Patrick havde set alt for mange gange Det smil havde hun konstant på derhjemme. Patrick havde håbet at kunne slappe lidt af, da han med det samme hørte en skinger stemme. “Skru lige lidt ned idiot!” Mikkas hoved stak ind foran hans. Hun var utroligt smidig. Forskrækket skruede han ned for musikken. Hun måtte have super ører den pige. Hendes spidse næse var så tæt på ham, at den var ved at prikke ham i øjet. Lige så hurtigt hun var kommet frem, lige så hurtigt var hun væk igen. Endelig kunne han slappe lidt af, men tanken om en ferie med hans forældre, to flabede søstre, og hans irriterende fætter hvis åndssvage forældre var rejst, og havde overladt ham til dem i en hel måned, distraherede ham. Hans hoved dunkede så hårdt, at hans hjerne sagtens kunne være hoppet ud. Svimmelheden tog over. Et langt suk undslap ham. Han gned sit ansigt, og placerede sit hoved mellem benene, i håbet om at noget blod skulle strømme til hjernen. Viva gloede underligt på ham. “Patrick du er syg.” Bemærkede hun. Han viftede hende væk med hånden, mens han hvæsede noget som ingen kunne forstå. “Op med hovedet.” Sagde faderen hårdt. Omtåget løftede han hovedet. Han hadede simpelthen sin familie. Hadede den! Trangen til at skulle slå på noget steg i ham. Hans blik satte sig fast på Viva ved siden af ham. Heldigvis for hende, nåede de i det øjeblik hen til den store lufthavn. Han løsrev sit blik, greb sin håndbagage og åbnede døren. Han skulle lige til at smække døren, da han så Mikka samle hans kuffert op. “Hey!” Han løb hen imod hende. Med et fast greb rev han den ud af hendes hænder. Hun så vredt på ham. “Jeg ville bare tage den ud af bagagerummet.” Så vendte hun sig om og tog Isaks lille kuffert med racerbiler på. Den dårlige samvittighed krøb hen til Patrick, men han ignorerede den. Med tasken på ryggen, og sin kuffert trækkende efter sig, smækkede han bildøren i med et brag.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...