Juleånden

Mit input til julekonkurrencen "Skriv en julehistorie."
Jeg har taget udgangspunkt i mulighed 2, 3 og 4.


Nora, en hjemløs pige ønsker sig ikke andet end tryghed, da 3 "personer" en dag dukker op og vender op og ned på hendes liv.

"Mine hænder er frosne, og jeg kan knapt nok mærke mine tæer. Jeg krummer mig sammen til en bold, og prøver at holde på varmen, men med det kolde fortov under mig er det ikke let. Folk går forbi uden at skænke mig et blik, kun enkelte kigger medlidende på mig. De er heldige. Tænk at have et par handsker. Det er alt jeg ønsker mig og måske endda et stort, varmt tæppe oveni. Jeg ville give alt for at få varmen, men desværre har jeg intet at give. "

1Likes
2Kommentarer
194Visninger
AA

3. Juleånden

Han åbner forsigtigt øjnene, men en rift forhindrer ham i at lukke dem helt op. Han kigger bedrøvet på mig, da han siger: ”Du må ikke tage med os. Det er farligt. Jeg vil ikke have at der også sker dig noget.”

Jeg bliver varm om hjertet. Tænk at han bekymrer sig om mig, men hvad fabler han om?

Elvil kaster sig ned ved siden af mig og råber: ”Elvira! Serumet!”

Hun finder en lille flaske frem, som hun giver Elvil. Hurtigt sprøjter han væsken på de mange rifter i Pans ansigt.

Da ser jeg noget som jeg aldrig vil glemme.

Sårene forsvinder helt af sig selv og efterlader kun et lille ar. Jeg kigger måbende på Elvil.

”Arene forsvinder også med tiden,” siger han.

Nu er det nok! ”Er der nogen der vil forklare mig hvad der sker?”

Jeg får intet svar.

Elvira ser forfærdet på Pans ben. ”Åh nej” udbryder hun.

Elvil kigger spørgende på hende.

”Jeg tror han er blevet bidt af en Downearth-ulv.”

Forfærdet udveksler de blikke, mens jeg stadig er lige så forvirret, som jeg hele tiden har været.

”VENNER! Vær søde at høre på mig! Jeg vil så gerne hjælpe, men for at jeg kan gøre det, er i nødt til at forklare mig, hvad der sker!”

Elvira sukker. ”Vi håbede at vi kunne vente med at fortælle dig alt det her, til når vi havde sat dig ind i vores verden, og hvordan den fungerer, men det ser ud til, at vi allerede har brug for din hjælp nu.”

”JERES VERDEN? Hvad skal det betyde!?”

Elvil tager beroligende fat i mine skuldre og kigger mig dybt i øjnene. ”Det her kan godt være svært at tro på, men du må bare stole på os, okay? Lover du mig det?”

Hvorfor så mange formaliteter? Kan de ikke bare forklare mig hvad der sker!?

 ”Ja, det lover jeg! Fortæl mig nu bare hvad der sker.”

”Okay..Som du nok har lagt mærke til, bærer vi alle nissehuer. Det er ikke kun fordi det er jul, men fordi vi kommer fra nissernes verden. Det lyder nok latterligt, men vi kommer fra et andet rige ved navn Hospius. Pan og jeg er Snevogtere, en form for elvere. Vores pligt er at beskytte Nissernes landsby. Elvira er en af Julemandens nisser. Hun hjælper julemanden med at sprede glæde, men der er mange ting som truer vores rige lige nu og forhindrer os i at gøre vores arbejde.”

”Vent, vent, vent. Laver du sjov?”

”Selvfølgelig laver jeg ikke sjov! Vær sød at høre på mig. Der er nu det vigtigste kommer!”

Jeg nikker godkendende, og han fortsætter.

”Vores største trussel lige nu er Downearth-ulvene. De bor i Mørkets Skov nogle kilometer væk fra Julemandens værksted, og er halvt dæmoner, halvt ulve. Deres bid er som gift for os, og vi kan ikke gå med det i vores blod i mere end en dag.

Hvis vi gør det, forvandles vi til sten.”

Jeg peger på Pan. ”Er det sådan en..sådan en Downearth tingest som har bidt Pan?”

Elvil ser bekymret på ham. ”Det frygter jeg, men lad mig lige forklare færdigt…

Ulvene kan holdes ude af vores landsby, men kun ved at en barriere sættes op rundt om den. Barrieren kan kun sættes op af en meget speciel person med meget magtfuld magi. Nemlig Juleånden. Vi har haft mange Juleånder gennem tiderne, og den sidste..ja. hun blev dræbt for omkring et år siden.

Med hendes død forsvandt barrieren rundt om vores landsby, og nu har Downearth-ulvene fri adgang til den.

Juleånden kalder vi den person, hvis sjæl er i besiddelse af Juleånden.

Når besidderen af Juleånden dør, overføres Juleånden til en ny person.

En person den selv har udvalgt.

Denne person har ansvaret for at holde Julemanden i live, da hans krop ikke kan holde for evigt uden magi. Lige nu er Julemanden døden nær, fordi der ikke er nogen til at holde ham i live, og det er her du kommer ind i billedet Nora.”

”Mig?! Hvad har jeg med alt det her at gøre?,” udbryder jeg forbløffet.

”Det er dig der er den nye juleånd.”

Jeg tror ikke mine egne ører. De her elvere eller nisser, eller hvad end de nu er, dukker op ud af ingenting og fortæller mig så, at jeg er ansvarlig for et helt rige og ovenikøbet for Julemandens liv?

Det er ikke til at tro, men alligevel er der noget som overbeviser mig. Elvil vidste jo trods alt lige præcis hvad jeg ønskede mig, og dukkede op da jeg havde mest brug for ham.

Og den glaskugle jeg fandt.. der var noget han ikke ville fortælle. Jeg beslutter mig for at lytte til hvad de har at sige. De er trods alt de eneste personer, som jeg har følt mig tryg hos.

Og hvad har en hjemløs at miste?

”Hvordan ved i, at jeg er den nye juleånd? Jeg kan hverken udføre magi eller beskytte et rige!”

”Glaskuglen du fandt, er kun synlig for Juleånden og væsner fra vores rige. Den er skabt af magi, som kun folk fra vores rige kan se, og siden vi ved at du ikke er derfra, må du jo være Juleånden. Juleånden kendetegner sig også ved at være medfølende, glædesspredende og sidst men ikke mindst, beskyttende. Da du fik os alle til at danse om juletræet, var det Juleånden i dig der kom frem. Vi blev sendt herned for at finde juleånden, men vi havde aldrig troet, at vi ville finde dig så hurtigt.”

Et spjæt kommer fra Pan. Elvira løber hen for at støtte ham, mens han kaster blod op.

”Vi bliver nødt til at gøre noget nu Elvil!”

Han kigger uroligt på mig. ”Det er nu vi har brug for dig Nora. Du bliver nødt til at bruge din magi. Juleåndens magi er det eneste, som kan kurere et bid fra en Downearth-ulv.”

”Men jeg har jo sagt at jeg ikke har nogen magi! Jeg aner ikke hvad jeg skal gøre!”

”Bare mærk efter i kroppen. Lyt til dine instinkter. Fokusér på at du vil hele ham, og forestil dig magien strømme fra dit hjerte og ud gennem dine fingre. Det var sådan Lana plejede at beskrive det.”

Lana?

”Hvem er Lana?”

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...